Ankestyrelsens principafgørelse 15-11

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 21 og § 54, stk. 1

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i arbejdsgivers sag om ret til sygedagpengerefusion. Vi har behandlet sagen for at afklare, om retten til sygedagpenge og dermed retten til refusion kan bortfalde, når sygedagpengemodtageren på grund af forhold, der ikke kan tilskrives kommunen, ikke har modtaget kommunens breve om opfølgning og vejledning. I sagen indgår i hvilket omfang kommunen er forpligtet at kontakte sygedagpengemodtager på en af hende oplyst e-mail adresse.

Resultatet er

• kommunen var ikke forpligtet til at kontakte NN på hendes e-mailadresse

• arbejdsgiver har ikke ret til refusion efter den 4. august 2008

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen X.

Vores afgørelse medfører ikke, at arbejdsgiver skal tilbagebetale den modtagne dagpengerefusion.

Der var enighed på mødet.

NN havde ikke ret til sygedagpenge efter den 4. august 2008 og arbejdsgiver havde derfor heller ikke ret til refusion.

Det er Beskæftigelsesudvalgets opfattelse, at NN uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning, da hun ikke kontaktede kommunen telefonisk den 4. august 2008, således som hun blev anmodet om ved brev af 25. juli 2008.

Det er Beskæftigelsesudvalgets vurdering, at kommunens manglende forsøg på at kontakte NN med e-mail i forbindelse med opfølgning ikke medfører, at NN havde en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning.

Beskæftigelsesudvalget har lagt vægt på oplysningerne i sagen om, at kommunen den 27. maj 2008 sendte opfølgningsplan, som ikke kom retur, at NN ikke havde navn på sin dør på grund af en langsommelig vicevært, og at kommunens breve af 22. juli og 25. juli 2008 om, at NN skulle ringe til kommunen, var kommet retur. NN blev herved behørigt vejledt om konsekvenserne ved ikke at ringe. Yderligere har Beskæftigelsesudvalget lagt vægt på, at den tilskrevne adresse var NNs folkeregister-adresse.

Det er Beskæftigelsesudvalgets opfattelse, at det er tilstrækkeligt, at kommunen i forbindelse med opfølgning i sygedagpengesag kontakter borgeren med brev til bopælsadressen. Dette udelukker ikke, at der kan træffes aftale mellem borgeren og kommunen om, at kontakten skal ske på e-mail. Kommunen må herved være opmærksom på, om borgeren kan modtage krypteret e-mail.

Beskæftigelsesudvalget vurderer dog, da brevene til NN kom retur, at det havde været udtryk for god forvaltningsskik også at forsøge at kontakte hende på den oplyste e-mailadresse.

Beskæftigelsesudvalget finder, at oplysningerne på dp 300A om e-mail-adresse i den foreliggende sag ikke medfører, at kommunen også skal kontakte NN med e-mail, når der ikke foreligger særlig aftale herom. Hertil kommer, at der ikke i sagen er oplysninger om, at NN kunne modtage krypteret e-mail på den opgivne e-mail-adresse.

Arbejdsgivers ret til sygedagpenge er en afledet ret, og arbejdsgiver har derfor ikke ret til refusion af sygedagpenge.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 19. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 4. december 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 11. juni 2009 afgørelse om, at arbejdsgiver ikke havde ret til refusion af sygedagpenge efter den 4. august 2008.

Begrundelsen var, at NN uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Der blev herved henvist til sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3.

Kommunen lagde vægt på, at den ved brev af 25. juli 2008 anmodede NN om at kontakte kommunen telefonisk den 4. august 2008. Da brevet kom retur den 30. juli 2008 med begrundelse om, at NN var ubekendt på sin folkeregisteradresse, blev der telefonisk lagt besked om, at NN skulle kontakte sagsbehandleren senest fredag den 1. august 2008. Da det ikke skete, blev udbetalingen af sygedagpenge bragt til ophør med seneste udbetaling for den 4. august 2008.

Ved brev af 4. august 2008 blev NN orienteret om, at udbetalingen var bragt til ophør den 4. august 2008. Kommunen anmodede samtidig om NNs forklaring på (partshøring), hvorfor hun ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. NN reagerede ikke herpå. Partshøringen kom retur den 8. august 2008 med begrundelse om, at NN var ubekendt på adressen.

Ved vurderingen af, at NN uden rimelig grund havde undladt at medvirke lagde kommunen videre vægt på, at der flere gange var forsøgt telefonisk kontakt, at der var lagt besked på telefonsvarer, og at der gentagne gange var forsøgt kontakt via brev til NNs folkeregisteradresse uden held.

Endelig fremgår det af kommunens afgørelse, at NN ved brev af 13. august 2009 blev orienteret om ophøret af udbetalingen af sygedagpenge. Dette brev kom ikke retur til kommunen.

Arbejdsgiver klagede over kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 19. november 2009 afgørelse om, at arbejdsgiver havde ret til sygedagpengerefusion.

Begrundelsen var, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet har ret til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. NN ville have ret til sygedagpenge, fordi hun ikke uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Sygedagpengelovens § 54, stk. 1, og dagældende § 21, stk. 1, nr. 3.

Det fremgik af sagen, at kommunen den 8. maj 2008 modtog dp 300A fra NN. Af skemaet fremgik, at NNs første sygedag fra den 26. marts 2008, at hun forventede at genoptage sit arbejde den 25. april 2008, og at hendes mail adresse var, NN@. dk.

Det fremgik videre af sagen, at kommunens ringebreve af 22. juli og 25. juli 2008 begge kom retur til kommunen. Det samme gjaldt kommunens partshøringsbrev til af 4. august 2008.

Nævnet var opmærksom på kommunens oplysning af 9. juli 2009 i forbindelse med kommunens genvurdering om, at NN havde oplyst, at hun ikke havde haft sit navn på døren på grund af en langsommelig vicevært. Nævnet var herudover opmærksom på, at kommunen forgæves havde forsøgt at få fat på NN på det af hende opgivne telefonnummer.

Nævnet lagde imidlertid særlig vægt på, at NN i dp 300A havde oplyst, at hun forventede delvist at genoptage sit arbejde den 25. april 2008, og at hendes mailadresse var, NN@. dk.

Nævnet lagde også vægt på, at det af opfølgningsplan af 27. maj 2008 fremgår, at NN delvist genoptog sit arbejde den 25. april 2008, og at hendes timetal for nuværende lå på 10-12 timer ugentligt.

Nævnet lagde også vægt på, at NN delvist genoptog sit arbejde fra den 25. april 2008, og at kommunen ikke havde forsøgt at få fat på NN via hendes mailadresse efter, at kommunen modtog kommunens tre breve retur.

Det var nævnets vurdering, at kommunen burde have forsøgt at kontakte NN på den mail-adresse, som hun opgav i dp 300A. Da kommunen ikke sås at have foretaget denne kontakt, er det nævnets vurdering, at det ikke kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort som anført af kommunen, at NN uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.

Nævnet ændrede derfor kommunens afgørelse. Arbejdsgivers ret til fortsat udbetaling af sygedagpenge forudsatte dog, at NN opfyldte de øvrige betingelser i sygedagpengeloven.

I anke af 4. december 2009 anførte kommunen, at afgørelsen af 13. august 2009 ikke er kommet retur til kommunen, og at det af afgørelsen fremgår, at NN var forpligtet til at oplyse arbejdsgiveren om eventuelt bortfald af retten til sygedagpenge.

Forud for afgørelsen var NN tilskrevet på folkeregisteradressen i flere breve, ligesom hun var forsøgt opkaldt på telefon, og herudover var der på NNs telefon lagt telefonbesked.

Kommunen fandt det af principiel og generel betydning at fastslået, om kommunen ud over almindelig meddelelsesmidler – brev og telefon – var forpligtet til at undersøge og anvende e-mail i kontakten til sygedagpengemodtagerne.

Nævnet genvurderede den 16. december 2009 afgørelsen og fandt ikke grundlag for at ændre sin afgørelse og henviste til den givne begrundelse.

Ved nævnets yderligere bemærkninger af 19. januar 2010 med henvisning til kommunens oplysninger om, at den har forsøgt alle muligheder for at komme i kontakt med NN uden at dette havde været muligt grundet hendes forhold, er det anført, at det er nævnets opfattelse, at alle muligheder for kontakt ikke har været afprøvet i den konkrete sag, da kommunen ikke sås at have forsøgt at få kontakt til NN via hendes e-mailadresse.