Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 6. maj 2010
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af (udateret)
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
Sagen drejer sig om en 39-årig kvinde, som i 2006 blev uddannet lærer og efterfølgende blev ansat i en midlertidig stilling som lærer. I forbindelse med et forkert løft i 2007 pådrog hun sig en diskusprolaps i nakken med nervepåvirkning. De umiddelbare følger efter dette var smerter i nakken med udstråling til højre arm og fingre, som behandles med fysioterapi og træning. Hun opereres på udenlandsk privathospital, og der er en kortvarig bedring af tilstanden, men hun får efterfølgende problemer med venstre arm og ben og indlægges i Danmark. Der er efterfølgende forværring af smerter, styringsbesvær af højre arm/hånd, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det vurderes, at der er god overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund.
Det indstilles fra kommunen, at der rejses sag om førtidspension, men kommunens pensionsudvalg afviser dette. Pensionsudvalget finder, at der bør ske afprøvning med henblik på at fastslå, om der er ressourcer, som kan anvendes i et fleksjob inden for beskæftigelse som lærer.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra 30. november 2009, idet det vurderes, at der ikke er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden, da ingen af bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27 stk. 1 skønnes opfyldte. Sygedagpengeperioden har tidligere været forlænget efter lovens § 27 stk. 1 nr. 2 om arbejdsprøvning.
Beskæftigelsesankenævnet ændrer kommunens afgørelse, og fastslår, at der var ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter lovens § 27 stk. 1 nr. 4. Nævnet finder det afklaret, at der ikke kan opnås ordinær beskæftigelse, og at revalideringsmulighederne er udtømte. Nævnet finder, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at afklaring ikke vil kunne ske inden for en tidsramme på 26 uger.
Kommunen har klaget over nævnets afgørelse. Kommunen finder ikke at sygedagpengelovens § 27 stk. 1 nr. 4 kan anvendes. Sagen har været indstillet til pension, og borgeren er enig i, at dennes arbejdsevne er ubetydelig. Kommunen mener derfor, at der ikke kan forventes en bedring af arbejdsevnen inden for 26 uger, men er samtidig i tvivl om, hvorvidt de 26 uger vil kunne bruges til arbejdsprøvning.
Nævnet har ved genvurderingen ikke fundet anledning til at ændre den trufne afgørelse.