Ankestyrelsens principafgørelse 88-12

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 6

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte ulykke i dit højre knæ den 30. juli 2009.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om irritation/indeklemning af plica kan anerkendes som en ulykke.

Resultatet er

Din irriterede plica i højre knæ er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at der ikke er sket en ulykke i arbejdsskadelovens forstand.

Vi har lagt vægt på, at du den 30. juli 2009 undersøgte og behandlede en hest. I forbindelse med undersøgelsen sad du på hug/knæ. Da du skulle flytte dig fra denne stilling mærkede du en let smerte i højre knæ. I de efterfølgende dage oplevede du smerte og hævelse i knæet.

Du har fået stillet diagnosen irriteret plica i højre knæ. Vi har lagt vægt på denne diagnose. Vi har herved lagt vægt på, at du var til undersøgelse kort tid efter den anmeldte hændelse den 30. juli 2009, hvor man fik mistanke til plica, og man forsøgte operativ behandling. Du fik igen smerter, og en efterfølgende operation bekræftede, at der var tale om en irriteret plica.

For at der kan ske anerkendelse af en anmeldt ulykke som en arbejdsskade skal tre forhold være opfyldt. Der skal være en personskade, der skal være en pludselig hændelse eller påvirkning og der skal være årsagssammenhæng imellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

Vi har lagt vægt på, at en plica er en medfødt strengdannelse i knæleddet, der kan blive indeklemt/irriteret ved selv helt almindelige bevægelser. Der er efter den lægefaglige viden ikke nogen sammenhæng mellem, hvor kraftig påvirkningen af knæet er, og risikoen for at få en indeklemt/irriteret plica.

Det er således tilfældigt, at skaden er sket på dit arbejde, da den kunne være sket ved en hvilken som helst bevægelse af dit knæ.

På den baggrund finder vi ikke, at det er overvejende sandsynligt, at det er den arbejdsmæssige påvirkning, der er årsag til skaden. Hændelsen i sig selv er ikke egent til at medføre knæsmerter og forklaringen må i stedet søges i din medfødte disposition til at udvikle knæsmerter.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, journal fra X Privat Hospital fra 6. august 2009 til 18. marts 2010, spørgeskema af 23. september 2010 og journal fra Y Hospital fra 18. september 2009 til 26. august 2010.

Du har oplyst, at begrebet årsagssammenhæng anvendes fuldstændigt forkert. Det er ikke en betingelse for anerkendelse, at der er tale om varige gener. Årsagssammenhæng skal bestemmes ud fra, om skaden opstod på grund af hændelsen, og ikke hvor længe generne varer ved. I dit tilfælde er skaden opstået i forbindelse med dit arbejde, hvilket betyder, at der er årsagssammenhæng. Din operation er således også forårsaget eller udløst på grund af skaden, som igen er koblet til hændelsen.

Du har oplyst, at uanset hvor længe Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent forventer, at en sådan skade kan give varige gener, så er der omfattende journalmateriale fra egen læge, X Privathospital og Y Hospital, som viser, at der på intet tidspunkt siden den 30. juli 2009 har været ro i knæet. I den lægevidenskabelige litteratur fremgår det, at en lille del af de patienter, der har en beskadiget medial plica i knæet får varige mén på trods af operation og fysioterapi.

Du har desuden oplyst, at 1 års fristen for anmeldelse er overholdt, da skaden blev anmeldt til arbejdsgiver den 21. juli 2010.

Du har endvidere oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt kan vurderes, om der er varige mén som følge af skaden. Du mener, at du bør undersøges 1 gang om året i 3 år for at se, om der vil komme varige mén.

Du har også oplyst, at det er vigtigt at få en reel afgørelse af, om der er årsagssammenhæng og dermed tale om en arbejdsskade uanset om der er varige mén, da det vil have betydning for udbetaling af erstatning i forbindelse med fysioterapi, ortopædiske skoindlæg med videre.

Du har oplyst, at din konklusion er, at du i forbindelse med knæliggende arbejde den 30. juli 2009 mærkede, at noget kom i klemme og udløste smerter i dit højre knæ. De akutte smerter tog til sammen med hævelse af knæet over de næste dage. Du søgte læge indenfor få dage, hvor du umiddelbart blev viderehenvist til en ortopædkirurg, der ordinerede konservativ behandling. Da generne ikke gik i sig selv, blev der foretaget en operation. Der har ikke været ro i knæet siden skaden, og du går fortsat til læge og fysioterapeut.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering af sagen. Det er korrekt, at det ikke er en betingelse for anerkendelse, at der er tale om en varig skade. Vi finder dog alligevel ikke, at der er grundlag for at anerkende din skade Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Vi bemærker, at vi ikke har taget stilling til, om du vil få varige gener af skaden, da vi finder, at skaden ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke.