Landsrettens dom:
Ifølge påstand 1 skulle Ankestyrelsen anerkende, at A med virkning fra 1. november 2000 havde et erhvervsevnetab på 35 procent.
Ifølge påstand 2 skulle Ankestyrelsen anerkende, at A´s årsløn skulle fastsættes til indtægten ved fuldtidsarbejde som sygehjælper.
Ankestyrelsen har taget bekræftende til genmæle over for påstand 1 og skal i
overensstemmelse hermed anerkende, at A med virkning fra den 1.
november 2000 har et erhvervsevnetab på 35 %.
Parterne er for landsretten enige om, at A på intet tidspunkt fra hun kom på arbejdsmarkedet i 1968 til arbejdsskaden indtraf i 1994, har arbejdet fuld tid. På tidspunktet for skadens indtræden I 1994 var børnene 13 og 16 år, og A arbejdede 17 ½ time om ugen i aftenvagter, hvilket siden 1984-1985 havde kunnet lade sig gøre ved, at hendes svigermor eller en ung pige passede børnene om aftenen i
de perioder, hvor hendes mand var bortrejst.
Under disse omstændigheder anser landsretten det ikke for godtgjort, at A ansættelse på nedsat tid alene var af midlertidig karakter som følge af hendes familiemæssige situation. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at A har forklaret, at hun i 1993 ansøgte om fuldtidsstillinger på det plejehjem, hvor hun i forvejen var ansat.
Herefter anses afgørelsen om årslønnens fastsættelse ikke for stridende mod artikel 4 i direktiv 79/7 EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring.
A´s indtjening i de seneste 12 måneder før skaden giver derfor et retvisende billede af hendes arbejdskraft på skadestidspunktet, og årslønnen er derfor med rette opgjort efter den da gældende arbejdsskadesikringslovs § 41, stk. 1, 1. pkt.
Ankestyrelsen frifindes herefter for påstand 2 om at fastsætte A´s årsløn til indtægten ved fuldtidsarbejde som sygehjælper.
