Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden 21. august 2007.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetabet i sager, hvor der opstår psykiske symptomer efter en fysisk skade.
Resultatet er
• Du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 35 procent. Vi forhøjer derfor erstatningen fra mindre end 15 til 35 procent
Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
• Vi hjemviser spørgsmålet om årsløn
Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen, som vil træffe afgørelse om årsløn og beregne erstatningen for tab af erhvervsevne.
Der var enighed på mødet.
På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.
Begrundelsen for afgørelsen om erhvervsevnetab
Vi vurderer, at dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er på 35 procent efter et skøn.
Vi har fastsat dit samlede erhvervsevnetab til skønsmæssigt 75 procent. Ved vurderingen af dit samlede erhvervsevnetab har vi inddraget, at du er 45 år, og at du forud for arbejdsskaden havde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Videre har vi inddraget, at du har mange alvorlige fysiske og psykiske gener, der har medført, at du kun har en meget begrænset resterhvervsevne, og at det derfor ikke er muligt for dig at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kommunen har ikke fundet arbejdsprøvning mulig. Derudover har vi tillagt det betydning, at du havde en forholdsvis høj årlig indtægt forud for arbejdsskaden.
Det er imidlertid vores vurdering, at omkring halvdelen af dit erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden, og at din erhvervsevne ville være påvirket, selvom arbejdsskaden ikke var sket. Vi har derfor fastsat dit erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden til skønsmæssigt 35 procent.
Ved vurderingen af erhvervsevnetabet efter arbejdsskaden er indgået, at arbejdsskadens følger har medført en vis erhvervsevnenedsættelse i det tidligere erhverv. Vi har lagt vægt på, at du kunne genoptage dit arbejde med skånehensyn, men at du ikke kunne klare det længere, da skånehensynene faldt væk. Vi vurderer, at du har funktionsbegrænsninger i form af, at du ikke kan udføre tungt arbejde, og at du heller ikke kan udføre arbejde, der belaster nakke, skulder og ryg. Det er vores vurdering, at du med arbejdsskadens følger i form af smerter og bevægeindskrænkning i lænderyggen samt kronisk smertetilstand burde kunne varetage ufaglært arbejde, men til en indtægt, der er under den indtægt, du ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Ved afvejningen af erhvervsevnetabets størrelse har vi endvidere inddraget, at din nuværende psykiske sygdom i form af depression og reaktivering af posttraumatisk belastningsreaktion ikke kan henføres til arbejdsskaden.
Vi har lagt vægt på, at du formåede at genoptage arbejdet og arbejde med skånehensyn i cirka 2-3 måneder, og at du først fik det psykisk dårligt i forbindelse med at der ikke længere blev taget skånehensyn til dig på arbejdspladsen, og du blev afskediget. Arbejdsskaden er i sig selv ikke egnet til at medføre psykisk sygdom.
Der er således tidsmæssig sammenhæng mellem afskedigelsen og din symptomdebut af psykiske gener. Vi vurderer, at depressionen med overvejende sandsynlighed skyldes afskedigelsen. Vi vurderer endvidere, at depressionen reaktiverer den forudbestående posttraumatiske belastningsreaktion, som du efter vores vurdering har som følge af krigstraumer i hjemlandet.
Vi har derfor fastsat din erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 35 procent.
Vi har lagt til grund, at du i Bosnien har taget en uddannelse svarende til studentereksamen, og at du efterfølgende har arbejdet som arbejdsmand i 7 år, inden krigen brød ud. Du var herefter i arbejdslejr i 3 år, hvorefter du og din familie flygtede til Kroatien. I kom til Danmark i 1996. Du tog nogle sprogkurser og kom herefter i arbejde. Du har siden været i ordinært arbejde på fuld tid hos forskellige arbejdsgivere uden problemer, indtil arbejdsskaden skete. Du havde en forholdsvis høj indtægt i omegnen af 350.000 kr. i året før arbejdsskaden.
I august 2007 var du udsat for en arbejdsskade, da du skulle håndtere en dør. Du var ved at løfte døren over på en palle, da du snublede og fik et stød i ryggen. Du var sygemeldt i cirka 3 måneder efter arbejdsskaden, hvorefter du genoptog arbejdet i november 2007 med skånehensyn i form af, at du skulle undervise og ikke udføre hårdt fysisk belastende arbejde. Dette gik fint, og du fik det bedre. Fra omkring slutningen af januar 2008 blev der ikke længere taget skånehensyn til dig på arbejdspladsen. Dette medførte en forværring i din helbredsmæssige tilstand, og du blev på ny sygemeldt omkring 18. februar 2008. Du blev umiddelbart herefter afskediget.
Du fik tilkendt førtidspension 1. august 2009. Du havde ikke forinden været i arbejdsprøvning eller lignende, da kommunen vurderede, at dette ville være formålsløst. Ved afgørelsen om førtidspension lagde kommunen særlig vægt på, at du havde fået stillet diagnoserne posttraumatisk belastningssyndrom og depression, samt at der ikke var udsigt til, at dine funktioner ville bedres.
Du har fået tilkendt godtgørelse for varigt mén på 15 procent som følge af dine gener efter arbejdsskaden i form af daglige, middelsvære lænderygsmerter med udstråling til venstre ben samt nedsat bevægelighed i lænderyggen.
Det fremgår af neurologisk speciallægeerklæring af 6. januar 2009 fra AA, at den nedsatte bevægelighed i ryggen skyldes kraftige muskelspændinger, der delvist synes at være funktionelle. Videre fremgår det, at der ikke er egentlige neurologiske udfald, og at den angivne nedsatte sensibilitet i venstre kropshalvdel skønnes at være funktionel. På denne baggrund vurderer vi, at der er tale om en kronisk smertetilstand.
Ifølge journalen fra din egen læge begyndte du at få psykiske symptomer i slutningen af februar 2008, hvilket er et halvt år efter arbejdsskaden. Du indrømmede på dette tidspunkt at du havde krigstraumer fra tidligere, som du ellers havde holdt for dig selv.
Det fremgår af speciallægeerklæring af 20. januar 2009 fra BB, at du er deprimeret og føler dig overflødig. Du er træt, hukommelses- og koncentrationssvækket samt bitter. Under undersøgelsen sidder eller ligger du i en stol, stønner højlydt og virker uhyre forpint. Speciallægen har ikke en eneste gang blikkontakt med dig. Du deltager en lille smule i undersøgelsen, idet du bekræfter forskellige forslag om smerte, men ellers deltager du ikke i undersøgelsen, der næsten udelukkende baserer sig på din hustrus oplysninger. Speciallægen vurderer, at dine psykiatriske diagnoser er posttraumatisk belastningssyndrom og enkeltstående depression.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af journal fra egen læge, neurologisk speciallægeerklæring af 6. januar 2009 fra AA, psykiatrisk speciallægeerklæring af 20. januar 2009 fra BB, ressourceprofil og afgørelse om førtidspension.
Begrundelsen for afgørelsen om årsløn
Vi hjemviser spørgsmålet om årsløn.
Vi har lagt vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har truffet afgørelse om årsløn, da de vurderede, at dit tab af erhvervsevne var mindre end 15 procent. Det er vores vurdering, at Arbejdsskadestyrelsen som 1. instans skal træffe afgørelse om årsløn.
