Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at en afgørelse om tilbagebetaling af revalideringsydelse er ugyldig, fordi jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan.
Vi finder, at NN uberettiget har modtaget revalideringsydelse for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010, og at ydelsen er modtaget mod bedre vidende.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget en ydelse efter aktivloven.
Vi har lagt vægt på, at NN under sin revalidering har modtaget såvel revalideringsydelse som løn for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010, hvor hun var i praktik i B-supermarked, C-by.
Vi har lagt vægt på, at der for samme periode ikke kan udbetales revalideringsydelse samtidig med løn, og at revalideringsydelse er subsidiær i forhold til løn.
Kommunen bevilgede B-supermarked løntilskud til ansættelse af NN i perioden 1. august 2010 – 31. juli 2012. Forløbet hos B-supermarked ophørte dog efter få dage. NN fik derefter tildelt et andet revalideringsforløb på revalideringsydelse. Den 30. august 2010 modtog hun løn fra B-supermarked for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010.
Vi har lagt vægt på, at kommunen ved en fejl har udbetalt revalideringsydelse til NN for en periode, hvor hun samtidig modtog løn.
Det er vores vurdering, at NN vidste eller burde vide, at der var tale om en fejludbetaling.
Vi har lagt vægt på, at NN ved bevilling af revalideringsydelse den 11. maj 2010 skriftligt blev oplyst om, at beløb, som en revalidend får i praktik-, elev- eller lærlingeløn, skal fratrækkes i revalideringsydelsen.
Vi har desuden lagt vægt på, at NN modtog en lønspecifikation om løn til disposition den 30. august 2010 med angivelse af perioden 1. august 2010 – 9. august 2010.
NNs oplysninger om, at det var jobcentret, der indgik en aftale med arbejdspladsen, og at hun løbende har været i tæt kontakt med jobcentret og spurgt ind til, hvad hun skulle gøre er ikke tilstrækkeligt til, at hun kan anses for at være i god tro om, at hun fik løn og revalideringsydelse for samme periode.
Med hensyn til jobplanen har vi lagt vægt på, at formålet med en jobplan er at fastsætte beskæftigelsesmål og tilbud. Jobplanens funktion er derimod ikke at skabe grundlag for en afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse.
Ved spørgsmålet om tilbagebetaling kan der derfor ikke drages paralleller til Principafgørelse A-31-06, om at jobplanen er en garantiforskrift.
Vi finder, at det kan indgå ved den konkrete vurdering af, om en ydelse efter aktivloven er modtaget mod bedre vidende, at jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan.
Vi har lagt vægt på, at en jobplan giver et overblik over indgåede aftaler om beskæftigelsesmål og tilbud. Jobplanen udarbejdes sammen med personen og underskrives af denne. Endvidere skal planen revideres, når det er begrundet i personens situation eller ved væsentlige ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.
Vi finder, at NN på trods af den manglende jobplan var tilstrækkeligt informeret om, hvilken ydelse hun havde ret til under revalideringsforløbet. Hun burde derfor have indset, at det var en fejl, at kommunen udbetalte revalideringsydelse for en periode, hvor hun samtidig modtog løn.
Jobcentret burde imidlertid have udarbejdet en jobplan forud for NNs revalideringsforløb.
Vi gør kommunen opmærksom på, at der ikke kan udbetales revalideringsydelse eller løn under revalidering uden en jobplan. Vi henviser til Principafgørelse A-35-05 om, at udbetaling af revalideringsydelse uden jobplan er i strid med lovens betingelser for udbetaling af ydelsen.
