Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om varigt mén og tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 9. februar 2004.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetabet i sager, hvor der opstår psykiske symptomer efter fysiske skader.
Resultatet er
• Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén på mere end 8 procent, som du allerede har fået
• Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén
Vi vurderer, at følgerne af arbejdsskaden ikke er direkte omfattet af méntabellen. Vi har derfor skønsmæssigt fastsat méngraden til 8 procent.
Som sammenligningsgrundlag har vi benyttet méntabellens punkt D. 1.5.2. , hvorefter daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed i skulderen svarer til et varigt mén på 5 procent.
Vi har lagt vægt på dine oplysninger om, at du har smerter omkring venstre skulder og smerter op i nakken. Du oplyser, at du oplever nedsat funktion af din venstre arm og får smerter ved bevægelser af armen. Derudover oplyser du, at du har hovedpine dagligt.
Det fremgår af de læglige oplysninger i sagen, at du har spændinger i nakken og nogen nedsat bevægelse i venstre skulder. Den nedsatte bevægelighed vurderes at være smertebetinget til frem 120 grader og ud-op til 140 grader. Der er videre smertebetinget nedsat kraft i venstre arm. Ved MR scanning er der konstateret let slid i nakken men ingen tegn på nerveafklemning. Du er blevet opereret i skulderen i marts 2009 med dekompressionsvarende acromion og resektion af skulderhøjdeleddet. Du har efter operationen fortsat smerter.
Vi vurderer, at dine gener er lidt værre end ovennævnte punkt i méntabellen, da du har smerter op i nakken og let hovedpine.
Vi vurderer således, at méngraden som følge af arbejdsskaden skal fastsættes til skønsmæssigt 8 procent.
Der udbetales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere.
Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.
Ud over arbejdsskadens følger har du gener i form af lammelser i ansigtet, migræne og forhøjet blodtryk samt psykiske gener. Endvidere har du nedsat lungefunktion og tendens til mavesår.
Vi vurderer, at dine ansigtslammelser med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskadens følger, idet ansigtslammelse efter lægelig erfaring ikke kan opstå som følge af en skulderskade som din.
Vi vurderer endvidere, at din forværrede hovedpine opstået 4 år efter arbejdsskaden ikke har sammenhæng med denne men med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden.
Vi bemærker, at du har været igennem et udrednings- og behandlingsprogram på Hovedpineklinikken, uden at der er fundet en forklaring på din svære smerteproblematik. Migrænemedicin har ikke haft indvirkning på dine gener, som debuterede i 2008.
Vedrørende dit forhøjede blodtryk, nedsat lungefunktion og tendens til mavesår, vurderer vi, at det med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskadens følger, idet din skulderskade ikke har indvirkning på disse forhold.
Vi vurderer, at dine psykiske gener opstået cirka 4 år efter den anerkendte arbejdsskade ikke er en følge af denne arbejdsskade, men med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden.
Vi har lagt vægt på, at dine psykiske gener i form af depression og somatoform smertetilstand opstod i 2008. Du har symptomer på depression i form af tristhed, irritabilitet, indre uro, grådlabilitet, nedsat koncentration og hukommelse, bekymringer, selvbebrejdelser, nedsat appetit og nedsat søvn.
Vi har lagt vægt på, at hændelsen den 9. februar 2004 ikke i sig selv er egnet til at medføre psykiske gener.
Vi har lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at du i december 2008 påbegyndte psykologsamtaler grundet stress. Du oplevede på dette tidspunkt, at der var mange konflikter i familien som følge af, at din ægtefælle selv havde store psykiske og somatiske problemer. Dette medførte, at det var svært at få hverdagen i familien til at fungere, ligesom du følte ikke at have overskud til at give familien den omsorg, de behøvede.
Vi har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at din kollega og gode veninde døde i efteråret 2008, hvilket var en stor sorg for dig. Du oplevede en forværring af smerterne i skulderen i forbindelse med din venindes død, og kort tid efter fik du lammelse i ansigtet og konstateret forhøjet blodtryk.
Vi bemærker hertil, at det efter lægelig viden er velkendt, at en smertetilstand kan forværres under en depressiv sygeperiode.
Oplysningerne fremgår særligt af ortopædisk speciallægeerklæring af den 10. februar 2010 udfærdiget af speciallæge AA, psykiatrisk speciallægeerklæring af den 4. januar 2011 udfærdiget af speciallæge BB, udtalelse af den 20. februar 2009 fra psykolog AA samt kommunale sagsakter.
Begrundelsen for afgørelsen om erhvervsevnetab
Vi finder det ikke dokumenteret, at du har et erhvervsevnetab på 15 procent eller mere som følge af arbejdsskaden.
Vi har lagt vægt på, at du som følge af den anerkendte arbejdsskade har funktionsbegrænsninger i forhold til skulder- og nakkebelastende arbejde samt arbejde der belaster venstre arm.
Vi vurderer ikke, at arbejdsskaden har medført funktionsbegrænsninger, som gør, at du ikke skulle kunne arbejde som skolelærer på samme vilkår som på skadestidspunktet.
Vi vurderer på denne baggrund, at der ikke er hverken tidsmæssig eller årsagsmæssig sammenhæng mellem den anerkendte arbejdsskade i februar 2004 og din efterfølgende sygemelding i november 2008.
På tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var du uafklaret i kommunalt regi, og din ret til sygedagpenge ophørte pr. den 31. marts 2010, da kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden.
Det fremgår af sagens oplysninger, at du kom til Danmark fra land A i 1979. Du er gift, og I har 3 børn, der alle er velfungerende. Du har siden 1988 fungeret som folkeskolelærervikar, og i 1989 påbegyndte du et HF studie og læste videre til folkeskolelærer. Du har afsluttet dele af seminarieuddannelsen, og i perioden fra 1997 til 2008 arbejdet som lærervikar på fuld tid.
Vi har lagt til grund, at du efter arbejdsskaden i 2004 fortsatte dit arbejde på fuld tid frem til november 2008, hvor du blev sygemeldt på grund af ansigtslammelse. Du genoptog dit arbejde på deltid i januar 2009, således at du havde 10 skemalagte timer. På grund af psykisk sammenbrud blev du igen sygemeldt, og du genoptog dit arbejde med 7 undervisningstimer om ugen i maj 2009. Timeantallet blev sat op til 10 timer om ugen i august 2009. Din arbejdsgiver tilkendegav, at de ikke kunne tilbyde dig en deltidsstilling, og du blev derfor opsagt pr. 1. marts 2010.
Vi har ved vurderingen af dine funktionsbegrænsningers betydning efter arbejdsskaden lagt vægt på, at du fortsatte i dit arbejde som skolelærervikar i næsten 5 år efter arbejdsskaden. Du blev sygemeldt i november 2008 på grund af ansigtslammelser. Og efterfølgende blev du sygemeldt på grund af psykiske symptomer, som debuterede i forbindelse med din venindes dødsfald.
Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Der gives ikke erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent.
Vi vurderer, at det er dine øvrige gener, der begrænser dig i forhold til at blive arbejdsprøvet og eventuelt omskolet på nuværende tidspunkt. Vi henviser til ovennævnte beskrivelse af dine øvrige gener i form af psykiske symptomer, lungefunktionsnedsættelse, forhøjet blodtryk m.m.
Vi har lagt vægt på, at hændelsen den 9. februar 2004 ikke i sig selv er egnet til at medføre en psykisk sygdom, ansigtslammelser, nedsat lungefunktion eller forhøjet blodtryk. Vi finder det overvejende sandsynligt, at disse gener skyldes andet end arbejdsskaden, og vi vurderer, at disse lidelser med overvejende sandsynlighed ville være opstået uanset, om arbejdsskaden var sket.
