Ankestyrelsens principafgørelse 122-12

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 71, stk. 1 og § 71, stk. 2

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, hvilke momenter, der kan indgå ved fastsættelse af samvær og kontakt mellem en forælder og et barn, der er anbragt uden for hjemmet, i en situation, hvor der forud for fastsættelsen af samværet kun har været samvær og kontakt i meget begrænset omfang i en længere periode.

Resultatet er

· Vi hjemviser sagen til A Kommune til ny afgørelse om dit samvær med barnet

Det betyder, at afgørelsen fra Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Y, ikke gælder.

A Kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at A Kommune skal træffe ny afgørelse om dit samvær med barnet.

Årsagen til det er, at A Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget dine og barnets forhold ved afgørelsen om samvær.

Vi henviser til, at A Kommune alene har begrundet afgørelsen om samvær med, at omfanget af samværet skulle være begrænset, da barnet ingen tilknytning eller relation havde til dig. Kommunen har ikke derudover anført, hvilke forhold hos dig eller hos barnet, der gjorde, at samværet ikke kunne være hyppigere end 1 time 1 gang pr. måned.

Vi henviser desuden til, at det ikke er oplysninger om, at din tidligere kontakt med barnet ikke fungerede. Om barnet er det oplyst, at hun, da afgørelsen om dit samvær med barnet blev truffet, var i trivsel og ikke havde følelses-, sociale- eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Hun var blevet anbragt i en familie, som hun kendte i forvejen, da hun allerede før anbringelsen opholdt sig en del hos denne familie.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på ordlyden af servicelovens regel om samvær under et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet samt lovforarbejderne til Barnets Reform.

Det fremgår af loven, at udgangspunktet for samvær er mindst 1 gang månedligt. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Dette suppleres af lovbemærkningerne til Barnets Reform, hvorefter der ved fastsættelse af samvær skal tages udgangspunkt i, at barnet eller den unge har behov for og interesse i en hyppig kontakt til forældrene. Samværet må dog ikke være til skade for barnets trivsel og udvikling.

Vi har på denne baggrund lagt vægt på, at en indskrænkning af samvær til så lidt som 1 time pr. måned må forudsætte, at der er solide holdepunkter for, at barnets eller den unges trivsel eller udvikling vil blive skadet ved mere samvær.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

· De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

· nævnets afgørelse af 8. juni 2011

· Klagen til Ankestyrelsen af 16. juni 2011

· nævnets genvurderinger af 20. juni, 3. august og 12. august 2011

Din datter blev født den 13. november 2008. Du så barnet 3 gange umiddelbart efter fødslen, men havde ellers ikke samvær med hende frem til 2011, hvor barnet blev anbragt uden for hjemmet uden samtykke i marts 2011. Samtidig blev der truffet afgørelse om, at dit samvær med barnet skulle foregå under tilstedeværelse af en 3. person.

A Kommune fastsatte den 17. marts 2011 omfanget af dit samvær med barnet til 1 time 1 gang om måneden frem til den 27. marts 2012.

Denne afgørelse blev stadfæstet af nævnet den 8. juni 2011.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at en udvidelse af det fastsatte samvær ikke var i overensstemmelse med hensynet til barnet og formålet med anbringelsen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af kommunen udøvede skøn med hensyn til samværets omfang. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på handleplanen, hvoraf det fremgik, at formålet med anbringelsen var, dels at give barnet en tryg base, således at hun fik mulighed for at udvikle sig alderssvarende både følelses- og adfærdsmæssigt, og dels at hun fik en genkendelig og struktureret hverdag med faste rammer og normer.

Nævnet lagde også vægt på, at du og barnet kun havde set hinanden et par gange efter hendes fødsel, og at der derfor ikke var nogen relation og tilknytning mellem jer. Barnet var for lille til, at hun havde opbygget den tryghed, som skulle til for at være sammen med dig hyppigere og i længere tid ad gangen, end 1 time hver 4. uge.

Nævnet bemærkede, at de afgørelser, som var truffet af Statsforvaltningen ikke havde selvstændig betydning for nævnets sag. Nævnet vurderede i den konkrete sag, at den ikke havde betydning for nævnets afgørelse.

Du har gennem advokat klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at du ikke kunne lære din datter ordentligt at kende, hvis du kun må have samvær med hende 1 time hver 4. uge.

Den praksis, der følges ved statsforvaltningerne ved de såkaldte ”lær-at-kende-samvær” er fastsat ud fra barnets perspektiv således, at der var tale om hyppige samvær og efter 1 – 2 måneder skete der en optrapning af samværet, hvilket ikke sås at være tilfældet for dig.

Der var intet grundlag for, at du kun måtte have samvær med barnet 1 time hver 4. uge; barnets perspektiv var, at barnet havde ret til samvær med dig og ret til at lære sin far at kende, og et sådant begrænset samvær fremmede ikke dette, hvilket var til skade for barnet, som derved ikke lærte sin far ordentligt at kende.

Advokaten tilføjede i brev af 9. august 2011, at det var barnets mor, som frivilligt anbragte barnet uden for hjemmet. Da du fik kendskab hertil, meddelte du, at du ikke kunne acceptere den skete anbringelse af barnet og krævede hende hjemgivet til dig. Det blev bestridt, at dit samvær havde noget med formålet med anbringelsen af barnet at gøre.

Nævnet har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.