§ 1, stk. 2, i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse fastslår, at med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige foranstaltninger.
Det fremgår af Principafgørelse 232-10, at man ikke skal være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Det fremgår af punkt 40 i Socialministeriets vejledning nr. 10 af 15. februar 2011 om særlig støtte for voksne, at Principafgørelse 232-10 desuden har fastslået, at for personer med flere lidelser lægges den samlede vurdering af nedsættelsen af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om personkreds og merudgifter. Man skal således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det er dog en forudsætning, at de enkelte lidelser og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varige, og at merudgifterne skal være en følge af den nedsatte funktionsevne og være nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det er endvidere en forudsætning, at funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
3.
Andre Principafgørelser
Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
92-12
Ankestyrelsen fandt, at det er den samlede funktionsevne, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om et barn er omfattet af personkredsen og har ret til merudgifter.
Et barn med flere lidelser behøver således ikke at være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse, for at merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktionsevne, der skal være betydelig nedsat eller indgribende.
Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen, er varig, langvarig eller kronisk, og at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og der er tale om nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i hjemmet.
Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse for så vidt angik perioden fra ansøgningstidspunktet og til den 30. november 2010, fordi der var blevet klaget over afgørelsen.
19-12
Resumé:
Ankestyrelsen fandt, at en borger, hvis sag blev afgjort i det sociale nævn kort før, at Ankestyrelsen offentliggjorde en principafgørelse om samme emne, skulle stilles på samme måde som den borger, der havde fået optaget sin sag til behandling i Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen lagde vægt på den almindelige lighedsgrundsætning, og at borgerens klage ikke kunne anses for foranlediget af den offentliggjorte principafgørelse.
Nævnets afgørelse var truffet i tidsrummet mellem datoen for Ankestyrelsens afgørelse og offentliggørelsen af principafgørelsen, og klagefristen var ikke udløbet ved offentliggørelse af principafgørelsen.
164-11
Resumé:
Ankestyrelsens Principafgørelser 1-11, 2-11 og 3-11 er udtryk for en klar ændring af praksis i forhold til den tidligere Principafgørelse A-22-07, som må anses for at være uforenelig med lovreglen. Den nye praksis har derfor virkning tilbage fra offentliggørelsen af A-22-07 den 2. november 2007.
Kommunen skal derfor tage stilling til genoptagelse af tidligere afgørelser om beregning af supplement til borgeren tilbage fra dette tidspunkt.
Den nye praksis medfører generelt, at kommunerne skal tage stilling til genoptagelse af eventuelle sager, hvor der måtte være truffet afgørelser i tidsrummet mellem Ankestyrelsens Principafgørelse A-22-07 fra 2. november 2007 og til offentliggørelsen af de nugældende Principafgørelser 1-11, 2-11 og 3-11 den 31. januar 2011. Genoptagelse skal ske efter anmodning eller - hvis det er administrativt overkommeligt - på myndighedens eget initiativ.
227-11
Resumé:
Ankestyrelsen fandt, at Ankestyrelsens Principafgørelser om personkredsen for merudgifter, som var truffet på baggrund af en lovændring, der trådte i kraft den 1. december 2008, skulle have virkning fra den 1. december 2008.
I den konkrete sag skulle Det Sociale Nævns afgørelse om, at borgeren var omfattet af personkredsen for merudgifter først have virkning fra den 8. april 2009.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen den 8. april 2009 havde truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere var omfattet af personkredsen for merudgifter.
C-26-05
Resumé:
Ankestyrelsen principielle afgørelse om betaling af personaleudgifter til madfremstilling, offentliggjort i SM C-46-01 har virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen. Begrundelsen herfor var, at der ved afgørelsen blev afklaret et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.
Klageren havde derfor først ret til at få omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor de myndigheder, der administrerer reglerne, måtte antages at være orienteret herom.
C-43-06
Resumé:
Den praksisændring, som afgørelsen refereret i SM C-29-04, hvorefter personer med insulinkrævende diabetes var omfattet af personkredsen i servicelovens merudgiftsbestemmelse, var udtryk for, skyldtes ikke, at tidligere praksis var uforenelig med lovens regler. Der skulle derfor ikke på baggrund af denne praksisændring ske genoptagelse af tidligere sager.
En kommune, der ikke forud for offentliggørelsen af SM C-29-04 havde vejledt en mand med insulinkrævende diabetes om mulighederne for at yde hjælp efter servicelovens merudgiftsbestemmelse til dækning af merudgifter til medicin og diætkost, fandtes på denne baggrund ikke at have tilsidesat sin vejledningspligt.
Afgørelse i din sag om nævnets afgørelse om merudgifter fra den 1. december 2010
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om virkningstidspunkt for principafgørelse 232-10 om merudgifter.
Vi har ikke behandlet sagen om dækning af merudgifter til fodpleje
og øjenkontrol.
Resultatet er
• Du har ret til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse fra den 1. december 2010.
Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
Der var enighed på mødet.
