Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om genoptagelse af spørgsmålet om varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden 25. september 1998.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetabet i sager, hvor der opstår psykiske symptomer efter en fysisk skade.
Resultatet er
• Vi har genoptaget sagen
• Du har ikke ret til yderligere godtgørelse for varigt mén
• Du har heller ikke ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne
Du kan derfor ikke få yderligere erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.
Arbejdsskadestyrelsen afslog at genoptage din sag. Denne afgørelse har vi ændret.
Vi har vurderet hele din sag på ny, men vi vurderer, at du ikke har ret til yderligere godtgørelse for varigt mén eller yderligere erstatning for tab af erhvervsevne.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for genoptagelse af varigt mén og erhvervsevnetab
Vi har genoptaget din sag om varigt mén og erhvervsevnetab.
Arbejdsskadestyrelsen traf 22. februar 2000 afgørelse om, at dit varige mén som følge af arbejdsskaden var 10 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at du havde ryggener i form af lettere daglige smerter med let bevægeindskrænkning i lænderyggen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at dine føleforstyrrelser i venstre fod og underben var uden anatomisk grundlag, og at de udfra deres art og omfang ikke kunne tilskrives arbejdsskaden. Afgørelsen blev truffet på grundlag af neurologisk speciallægeerklæring af 17. december 1999 fra AA.
Oplysningerne om dine seneste helbredsmæssige forhold fremgår af neurologisk speciallægeerklæring af 20. april 2009 fra BB, hvori det er oplyst, at du fortsat har lette, daglige rygsmerter med tendens til smerteudstråling til venstre ben. Der er dog noget mere bevægeindskrænkning i lænderyggen i forhold til tidligere. Der er endvidere tilkommet en række nye gener særligt fra højre hofte og hænderne. Videre fremgår det af psykiatrisk speciallægeerklæring af 24. februar 2006 fra CC, at du har en moderat til svær depression.
Arbejdsskadestyrelsen traf 14. juni 2004 afgørelse om, at dit erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden var 25 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at du var tilkendt fleksjob, men at du aktuelt var sygemeldt på grund af psykiske gener. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at dine psykiske gener ikke havde relation til arbejdsskaden. Arbejdsskadestyrelsen vurderede endvidere, at du med følgerne af arbejdsskaden burde kunne påtage dig arbejde på det ordinære arbejdsmarked til en årlig indtægt, der ikke var mere end 25 procent nedsat i forhold til din indtjeningsevne på skadestidspunktet. Arbejdsskadestyrelsen henviste blandt andet til, at din årsløn var fastsat til 185.000 kr., og at du forud for arbejdsskaden havde haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Afgørelsen blev truffet på grundlag af akterne fra kommunen.
Du er efterfølgende blevet tilkendt førtidspension pr. 1. oktober 2007. Det fremgår af akterne i din førtidspensionssag fra XX Kommune, at du blev indstillet til førtidspension på grund af følger efter arbejdsskaden og den efterfølgende psykiske overbygning.
Vi vurderer, at der er sket en forværring af din helbreds- og erhvervsmæssige tilstand. Vi vurderer endvidere, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at forværringen helt eller delvist har relation til den aktuelle arbejdsskade og vil kunne medføre ændret vurdering af varigt mén og erhvervsevnetab. Vi har derfor genoptaget din sag og foretaget en ny vurdering af, hvorvidt du er berettiget til yderligere godtgørelse for varigt mén og/eller yderligere erstatning for erhvervsevnetab.
Begrundelsen for afgørelse om godtgørelse for varigt mén
Vi vurderer, at du ikke har ret til yderligere godtgørelse for varigt mén som følge af arbejdsskaden. Det er derfor fortsat vores vurdering, at dit varige mén som følge af arbejdsskaden er 10 procent.
Vi har sammenlignet dine følger efter arbejdsskaden med méntabellens punkt B. 1.3.3. , der omhandler lette, daglige rygsmerter eventuelt med udstrålende bensmerter og med let bevægeindskrænkning. Méngraden efter méntabellens punkt B. 1.3.3. er fastsat til 10 procent.
Vi har lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæring af 17. december 1999, hvor du har oplyst, at du har konstante daglige smerter hen over lænden med tendens til udstråling til venstre lår. Ifølge de lægelige oplysninger i speciallægeerklæringen er der let bevægeindskrænkning i lænderyggen.
Der er efterfølgende sket en forværring af dine gener fra lænderyggen i form af yderligere bevægeindskrænkning. Der er endvidere tilkommet en række nye gener særligt fra hænderne og højre hofte. Derudover har du fået psykiske gener i form af moderat til svær depression.
Det er vores vurdering, at forværringen af dine helbredsmæssige forhold med overvejende sandsynlig skyldes andet end arbejdsskaden.
For så vidt angår forværringen af dine lænderyggener har vi lagt vægt på, at arbejdsskaden var af en sådan karakter, at der ikke er lægelig erfaring for en forværring af følgerne, når stationærtidspunktet først er indtrådt. Det er vores vurdering, at stationærtidspunktet var indtrådt på tidspunktet for udarbejdelsen af speciallægeerklæring af 17. december 1999. Den efterfølgende forværring kan derfor ikke henføres til arbejdsskaden. Vi har endvidere lagt vægt på, at der er mistanke om slidgigt i højre hofteled, hvilket kan bidrage til den nuværende bevægeindskrænkning i lænderyggen.
De nytilkomne gener omhandler særligt gener fra højre hofte og hænderne. Vi har lagt vægt på, at der ikke er beskrevet skade på hverken hofte eller hænder i forbindelse med arbejdsskaden. Vi har endvidere lagt vægt på, at disse gener ifølge de lægelige oplysninger i sagen først opstår flere år efter arbejdsskaden.
For så vidt angår dine psykiske gener har vi lagt vægt på, at der hverken er tids- eller årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejdsskaden og de psykiske gener.
Ved denne vurdering har vi inddraget, at det første journalnotat vedrørende psykiske gener i din egen læges journal er fra 24. juli 2001, det vil sige cirka 3 år efter arbejdsskaden. Først i december 2002 bliver du undersøgt på DD Sygehus i YY Amt, hvor det vurderes, at diagnosen er depressiv enkeltepisode af moderat grad. Det fremgår af journalnotaterne fra DD Sygehus ved YY Amt, at du har deltaget i krig, hvor du har dræbt fjender og oplevet egne falde. Det fremgår endvidere, at du i 1996 fik en søn, der var født med en kræftsygdom, hvilket medførte et langvarigt syge- og behandlingsforløb. Der er efterfølgende udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring af 24. februar 2006 fra CC, hvoraf det fremgår, at du har en moderat til svær depression.
Vi har lagt vægt på, at årsagen til depression oftest er ukendt, og at der i dit tilfælde ikke kan peges på enkelte faktorer, der med sikkerhed har haft betydning for udvikling af depression. Det kan dog konstateres, at du har været udsat for en række psykiske belastninger, herunder tidligere krigstraumer, ægteskabelige og sociale problemer samt sygdom i den nærmeste familie. Arbejdsskadens følger vurderes ikke at udgøre et relevant moment i forhold til udviklingen af depression, og vi finder på denne baggrund, at dine psykiske gener med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Begrundelsen for afgørelse om tab af erhvervsevne
Du er ikke berettiget til yderligere erstatning for tab af erhversvevne.
Det bemærkes, at vi i nærværende afgørelse ikke har taget stilling til din eventuelle berettigelse til erstatning for tab af erhvervsevne i perioden, hvor du var under revalidering. Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse herom 30. november 2009, og denne afgørelse er ikke påklaget.
Arbejdsskadestyrelsen traf 14. juni 2004 afgørelse om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at du var tilkendt fleksjob, men aktuelt var sygemeldt på grund af psykiske gener. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at du med følgerne efter arbejdsskaden burde kunne påtage dig arbejde på det ordinære arbejdsmarked til en årlig indtægt, der ikke var mere end 25 procent nedsat i forhold til din indtjeningsevne på skadestidspunktet.
Du er efterfølgende blevet opsagt fra fleksjobbet og tilkendt førtidspension pr. 1. oktober 2007.
Tilkendelsen af førtidspension sker efter et andet regelsæt, lov om social pension, og arbejdsskademyndighederne foretager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade en selvstændig bedømmelse af, om du er berettiget til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne. Praksis i lignende sager fremgår af vores Principafgørelse U-15-04, som vi vedlægger til din orientering.
Vi vurderer, at den efterfølgende forværring af dine erhvervsmæssige forhold med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejdsskaden. Du har derfor ikke ret til yderligere erstatning for erhvervsevnetab.
Vi har lagt til grund, at du er serber, og at du er født og opvokset i en lille by nær EE. Du var soldat i 1989/1990 og arbejdede herefter som smed i et par år, hvorefter du blev indkaldt igen og deltog i krigen. Du har oplevet krigen på tæt hold, hvor du har dræbt fjender og oplevet egne falde. Du kom til Danmark i 1994 og startede på sprogskole, hvor du lærte dansk i løbet af et halvt år. Du begyndte at arbejde på fabrik i 1995 og arbejdede frem til arbejdsskaden i 1998. Efter arbejdsskaden var du sygemeldt i cirka 4 måneder, hvorefter du genoptog arbejdet på nedsat tid. Du blev imidlertid afskediget pr. 30. august 1999.
Du var efterfølgende i arbejdsprøvning i en SFO, og du fik pr. 1. december 2001 tilkendt fleksjob i en SFO 18½ time om ugen. Du blev imidlertid sygemeldt fra fleksjobbet i september 2002. Det fremgår af kommunalt journalnotat af 3. oktober 2002, at du havde det meget dårligt psykisk over ikke at slå til i forhold til arbejdet og hjemmet. Du blev efterfølgende opsagt fra fleksjobbet pr. 1. juni 2003. Du genindtrådte i fleksjobbet i december 2004, hvor arbejdstiden blev fastsat til 15 timer om ugen. Du blev imidlertid igen sygemeldt og efterfølgende afskediget med virkning fra 30. april 2006.
Herefter blev du visiteret til TeamX med henblik på at få hjælp til at finde et fleksjob. Det fremgår af statusbeskrivelse for perioden 7. december 2006 til 7. februar 2007, at det de psykiske barrierer, der vejer tungest i forhold til de fysiske. Videre fremgår det, at du er i en så depressiv tilstand, at du er svær at have en fornuftig dialog med. TeamX afbrød forløbet, da arbejdstilknytning ikke var realistisk – selv ikke på særlige vilkår.
Vi har endvidere lagt til grund, at du i 1996 fik en søn, der var født med en kræftsygdom, hvilket medførte et langvarigt syge- og behandlingsforløb. Det fremgår af journalnotat af 9. december 2002 fra DD Sygehus ved YY Amt, at sønnen nu er helbredt for kræftsygdommen efter 3 operationer, og at han går til kontrol én gang årligt.
Derudover har vi lagt til grund, at der gennem årene har været forskellige sociale problemer i forbindelse med din boligsituation og dit ægteskab.
Vi har lagt vægt på, at der ikke er sket en forværring af følgerne efter arbejdsskaden, og at du alene med arbejdsskadens følger burde kunne påtage dig et arbejde til en indtægt, der ikke er mere end maksimalt 25 procent nedsat i forhold til din indtægt på skadestidspunktet opreguleret til dato.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du med overvejende sandsynlighed ville have fået psykiske gener, selvom arbejdsskaden ikke var sket.
Vi har i den forbindelse inddraget, at der hverken er tids- eller årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejdsskaden og de psykiske gener, og at arbejdsskaden ikke i sig selv er egnet til at give psykiske gener. Vi har endvidere inddraget, at du har været udsat for en række andre belastninger i form af tidligere krigstraumer, din søns sygdom og ægteskabelige problemer.
Derudover har vi lagt vægt på, at forværringen af din helbredsmæssige situation ikke kan henføres til arbejdsskaden. Vi henviser til begrundelsen for varigt mén.
Vi anser et varigt mén og et erhvervsevnetab for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre det er overvejende sandsynligt, at det skyldes noget andet. I så fald kan vi nedsætte erstatningen.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af neurologisk speciallægeerklæring af 17. december 1999 fra AA, journalnotater fra DD Sygehus YY Amt fra 2. december 2002 til 28. april 2003, journalnotater fra egen læge, psykiatrisk speciallægeerklæring af 24. februar 2006 fra CC, de kommunale ressourceprofiler og neurologisk speciallægeerklæring af 20. april 2009.
