Ankestyrelsens principafgørelse 12-13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 41 og § 42

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om der er ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med Petö-kursus.

Lov om social service § 41 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne

Lov om social service § 42 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

3. Andre Principafgørelser

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

Principafgørelse O-43-99 er gjort historisk og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Ankestyrelsen skal bemærke, at Ankestyrelsens vurdering i artikel i Nyt fra Ankestyrelsen 2007 nr. 3 side 21-22 må anses for at være en fejlvurdering.

I artiklen er omtalt en sag, hvor et nævn gav afslag på hjælp til kurser og programplanlægning for træning og behandling i Petö-regi. Nævnet fandt, at der ikke var tale om nødvendige merudgifter ved barnets forsørgelse i hjemmet, men at der var tale om behandlingsudgifter.

Af artiklen fremgår det, at Ankestyrelsen umiddelbart vurderede, at nævnets afgørelse var i overensstemmelse med gældende regler og principper om sektoransvarlighed. Denne vurdering er ikke udtryk for Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med Petö-kursus.

Resultatet er

• at der som følge af sønnens nedsatte funktionsevne er ret dækning af merudgifter til deltagelse i Petö-kursus i ugerne 8 og 9 i 2011, samt ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at der som følge af sønnens nedsatte funktionsevne var ret dækning af merudgifter til deltagelse i Petö-kursus i ugerne 8 og 9 i 2011, samt ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på oplysningerne om sønnens nedsatte funktionsevne. Det fremgår heraf, at han lider af bilateral spastisk cerebral parese. Han har som følge af lidelsen betydelig nedsat funktion i begge ben og let nedsat funktion i armene.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sønnen er omfattet af personkredsen for servicelovens §§ 41 og 42.

Vi har lagt vægt på, at Petö-metoden er en træningsform, der egner sig til børn med neurologiske skader. Træningen sker med henblik på at udvikle børnenes kognitive og motoriske færdigheder. Forældre deltager løbende sammen barnet på kurser, hvor barnet vurderes, og det videre træningsforløb tilrettelægges.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at Petö-metoden ikke kan anses for at være en behandling, men en egnet træningsform.

Vi kan videre henvise til Ankestyrelsens praksis, således som den fremgår af Principafgørelse O-43-99. Ved afgørelsen fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren var berettiget til økonomisk hjælp efter den dagældende bistandslovs § 48 til det ansøgte Petö-kursus. Begrundelsen var, at der vurderedes at være tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af den handicappede datter.

Det er således Ankestyrelsens opfattelse, at Petö-metoden er en træningsform, hvortil der kan gives tilskud til efter servicelovens §§ 41 og 42, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I forhold til den konkrete bevilling af støtte til sønnen, har vi lagt vægt på, at han i en årrække har modtaget træning, og at der foreligger udtalelse fra hospitalets børneafdeling, som anbefaler fortsat træning efter Petö’s metoder og deltagelse i kurser.

Det fremgår af udtalelse af 14. februar 2011 fra overlæge P, at der er tale om en særlig intensiv træningsform til handicappede, der stiller store krav til både patient og familie. I NN1 og NN2’s søns tilfælde har behandlingen været velegnet, da der foreligger en kombination af god intellektuel funktion og sygdomsindsigt hos sønnen selv kombineret med høj motivation hos både søn og forældre. Mange børn med cerebral parese bliver ”behandlingstrætte”, men NN1 og NN2’s søn har været i stand til at holde gejsten, og der er ikke tvivl om, at Petö-kurserne har en væsentlig del af æren herfor. Han har en meget svær spasticitet i benene, og det må betragtes som lidt af en bedrift, at han overhovedet har været i stand til at opnå støttet gangfunktion. Desværre har der det seneste årstid kunnet ses en tilbagegang sammen med puberteten og den dermed forbundne hurtige vækst. Det blev derfor anbefalet, at der fortsat bevilges deltagelse i Petö-kurser.

På baggrund af disse oplysninger finder Ankestyrelsen, at deltagelse i Petö-kurset ses at være en del af den indsats, der kan ydes for at vedligeholde og måske udvikle sønnens funktionsniveau. Ankestyrelsen vurderer, at det kan lægges til grund, at han ikke i tilstrækkeligt grad er kompenseret ved de øvrige tilbud han modtager i form af enkeltintegration i almindelig folkeskole, han er tilknyttet S, hvor der også er lægeundersøgelser, og han modtager vederlagsfri fysioterapi.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 15. september 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 7. oktober 2011

• Nævnets genvurdering

• Brev af 13. november 2011 fra NN2

• Notat fra telefonsamtale af 26. september 2012 med Sundhedsstyrelsen

A Kommune traf den 11. marts 2011 afgørelse om afslag på dækning af alle udgifter i forbindelse med Petö-kursus, inklusive tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen gav afslag, da det vurderedes at forældrene måtte forventes at være kompenseret tilstrækkeligt ud fra, hvad der er nødvendigt med forældrenes deltagelse i kurset hvert år siden 1999. Kurset indeholder ikke noget nyt i forhold til tidligere.

Yderligere lagde kommunen vægt på, at kurset som beskrevet af overlæge P er et tilvalg til den gængse behandlingsform.

Det kunne ikke ud fra det foreliggende vurderes om kurset var behandling, alternativ behandling eller et reelt kursus. Servicelovens § 41 dækker ikke behandling, ansvaret for dette ligger i sundhedssektoren.

Forældrene klagede til Det Sociale Nævn.

Ved afgørelse af 15. september 2011 ændrede nævnet kommunens afgørelse.

Det betød, at forældrene fortsat havde ret til deltagelse i Petö-kursus i 2011 som en merudgift som følge af sønnens nedsatte funktionsevne, herunder kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet vurderede, at deltagelse i Petö-kurset var en nødvendig merudgift som følge af sønnens nedsatte funktionsevne.

Nævnet lagde vægt på Ankestyrelsens praksis, sådan som gik af Principafgørelse O-43-99.

Nævnet lagde videre vægt på, at det ikke af sagen fremgik, at forældrene var kompenseret i tilstrækkelig grad til at kunne varetage/deltage i den daglige pasning/stimulering af sønnen, eller at forældrene tilbydes et alternativ til træning af sønnen som følge af afslaget på deltagelse i Petö-kurset, hvortil forældrene siden 1999 havde modtaget årlig støtte til deltagelse.

Videre lagde nævnet vægt på de lægelige oplysninger.

Kommunen havde anført, at Petö-kurserne var behandling, og derfor som følge af sektoransvaret hørte under sundhedssektoren.

Disse forhold kunne efter nævnets vurdering ikke føre til et andet resultat, idet Ankestyrelsens gældende praksis ikke umiddelbart gav anledning til at betragte Petö-kurserne som behandling og hørende under sundhedssektoren, jf. O-43-99.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen finder, at nævnet burde have hjemvist sagen, hvis den ikke var tilstrækkeligt oplyst, jf. retssikkerhedsloven § 10.

Kommunen henviser til, at sønnen er enkeltintegreret i almindelig folkeskole, han er tilknyttet S, hvor der ligeledes er lægeundersøgelser, og han modtager vederlagsfri fysioterapi. Endvidere følges han lægeligt på Ortopædkirurgisk Afdeling på hospitalet.

A Kommune ser sig således ikke forpligtet til at tilbyde alternativ træning til sønnen, da han allerede vurderes kompenseret ved de nævnte tiltag.

Ved genvurdering af 19. oktober 2012 fastholdt nævnet afgørelsen og begrundelsen herfor.

Nævnet bemærkede, at afsnittet: ”Vi har også lagt vægt på, at det af sagen ikke fremgår, at forældrene er kompenseret i tilstrækkeligt grad til at varetage/deltage i den daglige pasning/stimulering af deres søn, eller at forældrene tilbydes et alternativ til træning af sønnen som følge af afslaget på deltagelse i Petö-kurset, hvortil de siden 1999 har modtaget støtte til deltagelse” ikke skal forstås således, at nævnet finder sagen utilstrækkeligt oplyst.

Nævnet havde derimod lagt vægt på, at der i sagen ikke er holdepunkter for at antage, at forældrene uden bevilling af Petö-kurser er kompenseret i tilstrækkelig grad.

NN2 har i brev af 13. november 2012 redegjort for den støtte forældrene modtager i forbindelse med deres søns lidelse. NN2 henviser til udtalelsen fra overlæge P. NN2 finder, at der ved Petö’s metoder er tale om langsom fremadskridende hjælp til stimulering, selvtræning og udvikling, der er ikke tale behandling.