Ankestyrelsens principafgørelse 48-13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 83

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012 -

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om hjælp til at tage sin medicin kan ydes efter serviceloven.

Som en konsekvens af denne afklaring, blev der også taget stilling til, hvilken kommune, som skulle handle i forhold til borgeren. Dette spørgsmål var ikke af principiel eller generel betydning.

Lov om social service § 83, stk. 1, nr. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje. Efter stk. 2 gives tilbuddet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-14-02 : Hjælp til assistance til en nyrepatient i forbindelse med hjemmehæmodialyse var ikke omfattet af servicelovens bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at dække den type behandling og lagde bl.a. vægt på, at det var hospitalet, der havde ansvaret for dialysebehandlingen, også hvis der eventuelt blev iværksat hjemmehæmodialyse, og at hjælpen var mere omfattende end den hjælp, serviceloven sigter på, jf. lovens forarbejder.

C-54-06 : Hjælp til betjening af sexualhjælpemidler, konkret en penispumpe, faldt udenfor de ydelser, hvortil der kunne ydes hjemmehjælp.

En stærkt handicappet mand var derfor ikke berettiget til hjemmehjælp, der kunne gøre ham i stand til at benytte et sexualhjælpemiddel.

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om, hvorvidt hjælp til at tage sin medicin kan ydes efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Vi har i den forbindelse også truffet afgørelse om, hvilken kommune, som er forpligtet til at handle.

Resultatet er

• den hjælp som NN skal have for at huske at tage sin medicin om aftenen, kan ydes efter servicelovens regler om personlig hjælp og pleje

• den hjælp som NN skal have for at tage sin medicin om aftenen, skal ydes af A Kommune, da den er handlekommune i forhold til serviceloven

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at hjælp til at tage medicin i form af påmindelse på et bestemt tidspunkt om, at medicinen skal tages, således at borgeren selv husker at tage medicinen, er en hjælp, som kan ydes efter servicelovens § 83, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for støtte efter servicelovens § 83 er, at der er tale om tilbud om personlig hjælp og pleje, dvs. hjælp til personlig hygiejne, af- og påklædning, hjælp til spisning m.v. samt tilbud om hjælp eller støtte til praktiske opgaver, f.eks. hjælp til rengøring, madservice, vask af tøj, indkøb o. lign.

Det er vores opfattelse, at hjælp til påmindelse om, at en borger selv skal tage sin medicin efter sin karakter må anses for omfattet af reglerne i serviceloven om personlig hjælp og pleje. Vi mener ikke, at påmindelse har karakter af egentlig medicinadministration.

Vi har lagt til grund, at NN bor i en boform efter servicelovens § 107, og at der er personale tilknyttet i dagtimerne. Han har således i løbet af dagen kontakt med fagligt kompetent personale. Han skal om aftenen have lægeordineret medicin for sin maniodepressive tilstand. Det var forsøgt at påminde ham om at tage medicinen med ”vækkeur”, men det havde ikke den ønskede effekt.

Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at NN opfylder betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 83, stk. 2.

Det er på denne baggrund A Kommune, der som handle- og betalingskommune, som skal hjælpe NN i forbindelse med indtagelse af medicin om aftenen.

Vi har ikke herved taget stilling til i hvilket omfang hjælp til indtagelse af medicin kan være omfattet af sundhedsloven, da det er udenfor Ankestyrelsens kompetence.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 2. februar 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 16. februar 2012

• Nævnets genvurdering

A Kommune afslog at yde hjælp til, at NN fik sin aftenmedicin i forbindelse med hans sygdom, maniodepressivitet. Kommunen fandt, at B Kommune skulle yde hjælpen efter sundhedsloven.

B Kommune klagede til nævnet.

Nævnet tiltrådte den 2. februar 2012 A Kommunes afgørelse om, at medicin er en sundhedsfaglig ydelse.

Afgørelsen betød, at B Kommune som opholdskommune skulle yde NN til at tage medicin om aftenen.

Nævnet lagde vægt på, at selve ydelsen - administration af medicin - efter sin karakter er en sundhedsfaglig ydelse. Det bemærkedes, at det forhold, at opgaven med at støtte borgere i at tage deres medicin i B Kommune var tilrettelagt således, at den varetages af social og sundhedsuddannet personale som en del af hjælpen efter servicelovens § 83 ikke kunne føre til andet resultat.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN er beboer i et psykiatrisk bosted, hvor der er tilknyttet fast personale i dagtimer. Han er således i daglig kontakt med fagligt kompetent personale, der kan vurdere hans psykiske tilstand. Det skønnes, at aftenhjælperen (den kommunale hjemmepleje som leverandør) er i stand til at udlevere medicinen og foretage observationer af situationen i hjemmet svarende til Sundhedsstyrelsens definition af medicinadministration.

Ved genvurdering af 16. marts 2012 fastholdt nævnet afgørelsen og begrundelsen herfor.

Nævnet bemærkede i forhold til det i klagen fra B Kommune anførte, at nævnet er opmærksom på det forhold, at det anføres, at opgaven alene består i at sørge for, at NN husker at tage sin medicin. Dette kan dog ikke føre til andet resultat jf. begrundelsen i vores afgørelse af 2. februar 2012.