Ankestyrelsens principafgørelse 58-13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 100 og § 112

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om udstyr til sports- og fritidsaktiviteter kan bevilges som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, eller om det kan dækkes som nødvendig merudgift efter servicelovens § 100.

Sigtet med servicelovens § 112 er at kompensere en ansøger, der har en varig funktionsnedsættelse, således at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelses om muligt, og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bestemmelsen vedrører kompensation for handicappet i den daglige tilværelse, og vedrører ikke hjælpemidler alene til brug for en fritidsinteresse, hvilke kan sammenlignes med fodboldstøvler, ridestøvler, ketsjere mv.

Derimod fremgår det udtrykkelig af servicelovens § 100, stk. 2, at merudgifter til fritidsaktiviteter er omfattet af bestemmelsen, ligesom det fremgår af punkt 77, stk. 1, 1, i vejledning om særlig støtte til voksne, at udgifter til aktiviteter i fritiden kan være nødvendige merudgifter.

Sigtet med § 100 er bl.a., at borgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation, ved at sikre at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere. Ud fra formålet med § 100 kan det ikke være udelukket at yde hjælp efter denne bestemmelse til en særlig kørestol til brug for kørestolsbasket, hvis ellers bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Servicelovens § 100 er herefter den relevante bestemmelse at bruge, når det drejer sig om hjælpemidler, der alene anvendes til fritidsbeskæftigelse.

Det forhold, at en borger ikke kan tildeles mere end 1 kørestol, uanset udformning, som hjælpemiddel efter servicelovens § 112, er uden betydning, da kørestole til fritidsbeskæftigelse ikke er omfattet af bestemmelsen.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-16-07 : Ankestyrelsen fandt, at en ung mand med spastisk lammelse kunne få dækket sine merudgifter til kontingent til el-hockey efter servicelovens § 100.

253-09 : Ankestyrelsen fandt, at en ung mand med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, som var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold efter servicelovens § 41.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om ret til merudgifter til basketkørestol.

Resultatet er

• Du er berettiget til at få dækket de merudgifter, der er forbundet med deltagelse i kørestolsbasket.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Vi skal bede kommunen om at foretage en beregning af, hvilke nødvendige merudgifter du har i forbindelse med deltagelse i kørestolsbasket.

Vi bemærker, at vi ikke har taget stilling til, hvorvidt den aktivitetskørestol, som du har fået tildelt efter hjælpemiddelbestemmelsen, kan bruges til kørestolsbasket. Hvis kommunen fortsat finder, at din aktivitetskørestol kan bruges til kørestolsbasket, skal kommunen begrunde dette under angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at de merudgifter, der er forbundet med deltagelse i kørestolsbasket, er nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse og eventuelle merudgifter er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne.

Vi har lagt til grund, at du er omfattet af personkredsen for servicelovens § 100.

Vi har lagt vægt på, at formålet med servicelovens § 100 er, at en handicappet borger kan leve et almindeligt liv som andre borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Dette sker ved at sikre, at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.

Vi har videre lagt vægt på, at det må antages at være almindeligt for en ikke-handicappet voksen på din alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet, og at dine muligheder for at dyrke nogen former for sport er meget begrænsede på grund af din nedsatte funktionsevne.

Vi har endvidere lagt vægt på din oplysning om, at du plejede at dyrke fodbold, før din funktionsevne blev nedsat, og at du ønsker at opretholde et i fysisk og socialt henseende aktivt liv ved at udøve sport sammen med ligesindede.

Derudover har vi lagt vægt på, at vi i principafgørelse C-16-07 fandt, at merudgiften til kontingent til el-hockey i forhold til udgiften til kontingent til almindelig hockey var en merudgift efter servicelovens § 100.

Vi bemærker, at udstyr, der alene skal bruges til fritidsaktiviteter, ikke vil kunne bevilges efter servicelovens § 112.

Det fremgår af § 100, stk. 2, at merudgifter til fritidsaktiviteter er omfattet af denne bestemmelse. Ud fra formålet med § 100 kan det ikke være udelukket at yde hjælp efter denne bestemmelse til en særlig aktivitetskørestol til brug for en handicaprelateret sport som kørestolsbasket, hvis bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt. Det forhold, at en borger ikke kan tildeles mere end 1 kørestol som hjælpemiddel, uanset udformning, efter § 112, kan ikke føre til at det er udelukket at bevilge dækning af merudgifter til fritidsaktivitet.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 7. december 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 2. januar 2012

• Nævnets genvurdering

Kommunen har den 18. marts 2011 truffet afgørelse om, at du ikke er berettiget til merudgifter til en basketkørestol efter servicelovens § 100. Kommunen har begrundet afgørelsen med, at merudgiftsbestemmelsen er subsidiær, og at ansøgninger om kørestole skal behandles efter servicelovens § 110. Kommunen har i øvrigt vurderet, at du er tilstrækkeligt kompenseret ved den aktivitetskørestol, som du har fået bevilget efter servicelovens § 110.

Du har den 15. april 2011 klaget over kommunens afgørelse.

Ved afgørelse af 7. december 2011 har nævnet stadfæstet kommunens afgørelse. Nævnet har begrundet afgørelsen med, at udgiften til en kørestol ikke kan dækkes af bestemmelserne om merudgifter, når der er givet afslag efter bestemmelserne om hjælpemidler. Nævnet fandt, at en kørestol er et hjælpemiddel, og at der i bestemmelserne om hjælpemidler er gjort op med, at der kun kan ydes støtte til 1 kørestol som hjælpemiddel, uanset udformning, ligesom merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er subsidiær i forhold til servicelovens øvrige bestemmelser. Nævnet har bemærket, at kommunen henviser til, at du har fået bevilget en aktivitetsstol, der også vil kunne bruges til basketball, selvom den ikke er specialfremstillet til det formål.

Du har den 2. januar 2012 klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen har du anført, at den kørestol, der er bevilget som hjælpemiddel, ikke kan bruges til at spille kørestolsbasket, ligesom en basketkørestol ikke kan bruges i dagligdagen. Du har endvidere anført, at du plejede at dyrke fodbold, før du blev handicappet, og at en basketkørestol er nødvendig for at du skal kunne opretholde et aktivt liv i fysisk og socialt henseende. Derudover har du anført, at Statsforvaltningernes praksis på området er ukoordineret.

Nævnet ønsker sagen antaget til principiel behandling med henblik på at få afklaret retsstillingen på området.