Ankestyrelsens principafgørelse 65-13

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 7 og § 8

Østre Landsret har afsagt dom på baggrund af en stævning mod Ankestyrelsen. Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen, og vurderede, at der ikke var grundlag for at anerkende sikredes psykiske symptomer på baggrund af arbejdets særlige art.

Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led fastslår, at Erhvervssygdomsudvalget kan indstille til anerkendelse af en sygdom udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis der er lægelig erfaring for en sammenhæng mellem en sygdom og bestemte påvirkninger

Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, at sygdommen kan anerkendes, hvis den udelukkende eller i overvejende grad er opstået som følge af arbejdets særlige art.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

6-13 : Spørgsmål om anerkendelse af en belastningsreaktion som ulykkestilfælde hos en mandlig pædagog. Der var tale om uretmæssige anklager om seksuelt overgreb på et barn i den institution, hvor sikrede arbejdede. Ankestyrelsen fastslog i denne afgørelse, at anklager om seksuel krænkelse af et barn er meget belastende, og at en sådan anklage kan medføre en psykisk reaktion, som kan anerkendes som en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen havde efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget afvist at anerkende skadelidtes psykiske sygdom som en erhvervssygdom. Der var tale om en sygdom udenfor fortegnelsen, og myndighederne fandt ikke grundlag for at anerkende sygdommen som en erhvervssygdom på baggrund af arbejdets særlige art. Spørgsmålet om anerkendelse blev genoptaget og på ny afvist, da skadelidte fik stillet diagnosen ”kronisk belastningstilstand”.

Sagsøger indbragte sagen for retten og nedlagde påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende skadelidtes psykiske lidelse som en erhvervssygdom på baggrund af arbejdets særlige art, efter dagældende arbejdsskadesikringslovs § 9. jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led. Østre Landsret afsagde dom den 15. marts 2013 og frifandt Ankestyrelsen.

Under retssagen blev der indhentet udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet vurderede, at diagnosen ”længerevarende depressiv reaktion” (en tilpasningsreaktion), beskrev skadelidtes tilstand i perioden op til 2 år efter anklagerne. For tiden derefter var diagnosen ”kronisk forstemningstilstand af depressiv type”. Retslægerådet vurderede, at der var overvejende sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem belastningerne i forbindelse med anklagerne og skadelidtes psykiske tilstand.

Efter at Retslægerådet havde udtalt sig, og mens sagen verserede for landsretten, genoptog Ankestyrelsen sagen på ulovbestemt grundlag. På baggrund af Retslægerådets udtalelser blev sagen på ny forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, som igen indstillede til afvisning. Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem belastningen som følge af arbejdsgiverens skærpede tilsyn og udviklingen af skadelidtes psykiske symptomer.

Arbejdsskadestyrelsen fastholdt på baggrund af indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget vurderingen af årsagssammenhængen og afviste at anerkende skadelidtes lidelse som en erhvervssygdom. Ankestyrelsen vurderede, at en tilpasningsreaktion er et udtryk for en reaktion på en ”almindelig” krisesituation, og at en tilpasningsreaktion ikke er en sygdom af en karakter, der vil kunne anerkendes som en erhvervssygdom.

Skadelidte afgav forklaring i Østre Landsret og forklarede blandt andet, at det ikke var forældrehenvendelserne, men alene de særlige restriktioner, som arbejdsgiveren gjorde brug af, der belastede ham.

Ankestyrelsens psykiatriske lægekonsulent afgav også forklaring i landsretten. Lægekonsulenten beskrev, at individuel disposition og sårbarhed spiller en væsentlig rolle for risikoen for udvikling af en tilpasningsreaktion, men at reaktionen antagelig ikke opstår uden en belastende begivenhed. Lægekonsulenten udtalte ligeledes, at den belastning, skadelidte havde været udsat for, var væsentlig og af en karakter, som de fleste mennesker vil reagere på, men at mange dog ikke nødvendigvis ville reagere så voldsomt som skadelidte.

Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen, idet retten vurderede, at arbejdets særlige art ikke var grundlag for at anerkende sikredes psykiske symptomer som en erhvervssygdom. Østre Landsret fandt det ikke godtgjort, at arbejdsgiverens reaktion på de beskrevne forældrehenvendelser indebar særlige restriktioner, eller var mere vidtgående, end hvad omstændighederne tilsagde.