Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, når den generelle varighedsbegrænsning eller varighedsbegrænsningen efter forlængelse indtræder, eller når betingelserne for forlængelse ikke længere er opfyldt.
Kommunen skal dog fortsætte udbetalingen af sygedagpenge, når det er konstateret, at betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.
Kommunen kan efter praksis undtagelsesvis udsætte afgørelse om forlængelse af sygedagpengeperioden i et kortere tidsrum, hvis kommunen på udsættelsestidspunktet mangler oplysninger, der inden for en kortere tidshorisont på ikke mere end ca. 1 måned, kan forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt.
Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, uanset at den udsætter afgørelse om forlængelse.
Tidshorisonten for afgørelse om forlængelse og de nærmere omstændigheder i denne forbindelse skal fremgå af afgørelsen om udsættelse.
Den gældende praksis om undtagelsesvis at udsætte en afgørelse om forlængelse har sit udgangspunkt i det forvaltningsretlige princip om, at en myndighed har pligt til at oplyse sagen og dermed sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende og korrekt grundlag.
Udgangspunktet er, at kommunen efter reglerne generelt forventes at have vurderet, om der er behov for andre foranstaltninger i forbindelse med ophøret forud for ophør af sygedagpengeudbetaling, således at kommunen umiddelbart kan træffe afgørelse herom.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor kommunen ikke har kunnet få sagen oplyst tilstrækkeligt til, at de kan træffe afgørelse om forlængelse eller iværksættelse af andre foranstaltninger.
I disse tilfælde vil kommunen kunne udsætte afgørelsen om forlængelse.
Vi finder, at situationen, hvor kommunen ikke har kunnet få sagen oplyst tilstrækkeligt, vil kunne opstå uafhængigt af, om der er tale om ophør efter den generelle varighedsbegrænsning eller ophør af en forlængelsesperiode efter § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Praksis, hvorefter kommunen undtagelsesvis kan udsætte afgørelsen om forlængelse i en kortere periode på ikke mere end ca. 1 måned, vil derfor kunne anvendes, både når borgeren befinder sig ved varighedsbegrænsningens indtræden, jf. § 24, ved varighedsbegrænsningens indtræden efter forlængelse, og når betingelserne i øvrigt ikke længere er opfyldt, jf. § 27, stk. 1, nr. 1-7.