Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Statsforvaltningen traf afgørelse i sagen
• Statsforvaltningens afgørelse af 22. juli 2014.
• Klagen til Ankestyrelsen af 19. august 2014
• Kommunens indstilling
A Kommune har den 7. juli 2014 indstillet til Statsforvaltningen, at du flyttes til Æ.
Kommunen har anført, at det grundet dine lidelser – Huntingtons-Chorea og ’paranoid skizofreniform sindslidelse’ – er nødvendigt at flytte dig uden samtykke, og at botilbuddet er målrettet mennesker med din diagnose.
Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at du er diagnosticeret med Huntingtons-Chorea i 1998, og at sygdommen har medført en kognitiv reduktion med demens og frontalt præg samt motoriske indskrænkninger. Som en følgevirkning af sygdommen har du en psykiatrisk diagnose i form af ’paranoid skizofreniform sindslidelse’, som betyder, at du er præget af hørehallucinationer og forvrænget virkelighedsopfattelse.
Det fremgår, at du ingen erkendelse har af din sygdom eller dit behov for medicinering, og at du i meget lange perioder har været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. – Det fremgår, at du siden 2011 har været indlagt sammenlagt i omkring 2 år. Senest var du indlagt i perioden april – oktober 2013, hvor du efter udskrivning den 4. oktober 2013 på ny måtte tvangsindlægges den 3. februar 2014. Du har fra denne dato på ny været indlagt på Psykiatrisk Afdeling på Ø hospital.
Det fremgår, at du i perioden fra udskrivelsen i oktober 2013 og indtil du på ny blev tvangsindlagt var ophørt med at tage din medicin, og at du til slut afviste at lukke op, når du fik besøg fra OP Team (Opsøgende Psykiatrisk Team). Du tabte i perioden 8 kg, og du blev indlagt efter henvendelse, om at du var begyndt at smadre dit køkken, fra beboere i ejendommen til Psykiatrisk Center Å, OP Team
Din værge, advokat X, og advokat Z, som du er beskikket i forbindelse med denne sag, har begge tilsluttet sig kommunens flytteindstilling.
Statsforvaltningen har den 22. juli 2014 truffet afgørelse om, at du på det foreliggende grundlag ikke optages i det særlige botilbud under Æ uden samtykke.
Statsforvaltningen har begrundet afgørelsen med, at en af betingelserne for, at der kan træffes afgørelse om flytning uden samtykke efter servicelovens § 129 er, at kommunen indstiller til optagelse i et konkret botilbud, da det er de aktuelle forhold på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, hvilket botilbud der bør ske optagelse. – Da der ikke forelå et tilbud om en konkret bolig i Æ, der ville være klar til indflytning efter udløb af klagefristen, fandt Statsforvaltningen ikke, at der kunne træffes afgørelse om flytning uden samtykke på det foreliggende grundlag.
A Kommune har klaget over Statsforvaltningens afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ikke er enig i Statsforvaltningens fortolkning. Det er kommunens opfattelse af servicelovens § 131 sammen med § 129 udtømmende beskriver de oplysninger, der skal indgå i kommunens indstilling om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke. – Kommunen henviser til, at hverken servicelovens afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten eller den tilhørende bekendtgørelse nævner krav om, at der på tidspunktet for indstillingen om optagelse i botilbud uden samtykke skal være et konkret ledigt værelse/bolig på det ønskede særlige botilbud.
Kommunen anfører, at indstillingen efter kommunens opfattelse opfylder kravet i servicelovens § 131, stk. 2, nr. 4, da indstillingen indeholder oplysninger om den konkrete bolig i det bestemte botilbud (HC-afsnittet ved Æ), uanset at indstillingen ikke udpeger ét blandt de flere værelser med bad og toilet, som vil udgør beboerens mere private område på HC-afsnittet.
Det anføres, at kommunen ikke er enig i, at Statsforvaltningens krav, om at kommunen skal sikre, at der er en ledig bolig 4 uger efter, at Statsforvaltningen har truffet afgørelse.
Kommunen henviser til, at servicelovens specifikke regler for sagsbehandling i disse sager ikke indeholder regler om, at en kommune skal afvente indstilling om optagelse i et botilbud til det tidspunkt, hvor en egnet bolig er ledig. – Tværtimod finder kommune, at det følger af den aktive omsorgspligt, som kommunen har efter servicelovens § 82, at kommunen har pligt til at fremsende en indstilling om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke på det tidspunkt, hvor betingelserne i § 129, jf. §§ 131 og 132 er opfyldt.
I klagen er det herudover anført, at forudsætningen om, at kommunen skal sikre, at der er en ledig plads på det konkrete tidspunkt, heller ikke er foreneligt med servicelovens regler om frit boligvalg. – Kommunen henviser i den forbindelse til principafgørelse 53-13, hvoraf det fremgår, at reglerne om frit valg af boligtilbud også gælder for personer, der er flyttet til et botilbud efter reglerne om magtanvendelse.
Kommunen påpeger, at reglerne om frit boligvalg i et vist omfang kolliderer med reglerne i § 129, men også at de i visse tilfælde vil kunne imødekommes ved, at borgeren accepterer en midlertidig løsning i form af fx en aflastningsplads. – En løsning som også anvendes i forhold til at opfylde kommunens omsorgspligt i den periode, hvor en sag om flytning efter § 129 behandles af kommunen, Statsforvaltningen og eventuelle ankeinstanser.
Kommunen påpeger, at der ikke er hjemmel til at tvinge en borger til at tage imod et midlertidigt ophold, og at kommunens mulighed for at yde den nødvendige hjælp derfor i sagsbehandling- og/eller venteperiode i visse tilfælde ikke er optimal.
Kommunen nævner, at du har afvist alle tilbud om midlertidig ophold, og at du fortsat er tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, da det hidtil er fundet uforsvarligt at udskrive dig til eget hjem.
Det påpeges samtidig, at der ikke er sikkerhed for, at indikationen for indlæggelse efter psykiatrilovgivningen fortsat vil være til stede, og at du efter kommunens opfattelse vil profitere betydeligt af, at din situation afklares via et varigt specialiseret botilbud i HC-afsnittet ved Æ.
I klagen påpeges det, at du har en sjælden diagnose, som medfører et behov for et meget specialiseret varigt botilbud, som på landsplan kun tilbydes i begrænset omfang – i alt ca. 50 pladser på landsplan.
Endelig anfægtes Statsforvaltningens argumentation om, at kravet om en konkret ledig bolig har betydning i forhold til at sikre, at det er de aktuelle forhold på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for hvilket botilbud, der bør ske optagelse i.
Kommunen vurderer, at servicelovens specifikke krav til sagsbehandling, dokumentation og redegørelse for prognose og behovsvurdering mv. i disse sager er tilstrækkelige og mere velegnede til at sikre, at grundlaget for Statsforvaltningens afgørelse er relevant, fyldestgørende og tidssvarende.
Kommunen henviser til, at Ankestyrelsen tog udgangspunkt i borgernes situation før henholdsvis ophold i midlertidigt botilbud og indlæggelse på psykiatrisk afdeling i principafgørelserne C-9-03 og C-33-00, og at sidst nævnte omhandler borger med Huntingtons-Chorea.
Ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen har Statsforvaltningen bemærket, at hvis der havde været oplysninger om, at der ville være en bolig ledig på HC-afsnittet i Æ på et konkret tidspunkt inden for en kortere periode, så ville man også have anset denne betingelse for opfyldt.
Supplerende bemærker Statsforvaltningen, at afgørelser om flytning uden samtykke i henhold til servicelovens § 129, stk. 1, ellers vil kunne være udtryk for hypotetiske afgørelser, idet der kan være tale om særlige botilbud, hvor der vil være tale om meget lange ventetider.
Statsforvaltningen bemærker også, at man er enig med kommunen i, at selve beskrivelsen af botilbuddet i øvrigt må anses for at opfylde betingelserne i servicelovens § 131, stk. 2, nr. 4.
Statsforvaltningen bemærker til principafgørelse C-9-03 og C-33-00, at afgørelserne må ses som et udtryk for, at vurderingen efter § 129, stk. 1, ikke skal foretages ud fra en vurdering af, om pågældendes behov kan dækkes gennem det midlertidige ophold, og at det derfor ikke ændrer ved, at det er de aktuelle forhold, der i øvrigt skal lægges til grund ved vurderingen.
