Kommunens afgørelse af 18. januar 2013
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt du vil kunne godkendes som privat børnepasser, medmindre det sker som led i godkendelse af en konkret pasningsaftale mellem dig og et forældrepar eller en enlig forælder om pasning af børn.
Vi lægger vægt på, at kommunens afgørelse af 18. januar 2013 ikke vedrørte godkendelse af en konkret pasningsaftale, men derimod en forhåndsgodkendelse af dig som børnepasser.
Kommunen skal ifølge dagtilbudslovens § 81, stk. 1, godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og dig. Denne bestemmelse giver alene kommunen hjemmel til at træffe afgørelse om godkendelse af konkrete pasningsaftaler. Kommunen havde således ikke hjemmel til på forhånd at fastsætte betingelser for en eventuel godkendelse af dig som privat børnepasser.
Kommunens afgørelse af 11. marts 2013
Vi vurderer, at der ikke var grundlag for at gøre godkendelsen af den konkrete pasningsaftale betinget af, at du kun måtte passe ét barn.
Ved godkendelse af en pasningsaftale skal kommunen vurdere, om den private børnepasser er egnet til opgaven. Hensynet til en forsvarlig pasning af barnet skal i denne forbindelse altid komme i første række.
Vi lægger vægt på, at flere forældre har givet udtryk for, at du er god til at aflæse børnenes signaler, sætte grænser for dem, og stimulere og aktivere børnene. Det fremgår endvidere, at du har rettet dig efter de anvisninger, som forældrene har givet dig under pasningsforløbet. Alle forældrene har været glade for at have dig som privat børnepasser. Kommunen har ikke konkret forholdt sig til disse udtalelser.
Vi lægger også vægt på, at du på det tidspunkt, hvor kommunen modtog en henvendelse fra et forældrepar vedrørende bekymrende adfærd fra din side, ligeledes passede to andre børn.
Forældrene til de to andre børn har oplyst, at de var trygge ved at overlade deres børn til dig, og at de under forløbet ikke havde indtryk af, at du knyttede dig for meget til børnene. De har endvidere oplyst, at du fulgte deres anvisninger, når de påtalte noget. Det ene forældrepar er efterfølgende blevet i tvivl om, hvorvidt du deltog i for mange aktiviteter og knyttede dig for meget til deres barn, men mener, at det må være deres ansvar, idet det ikke blev påtalt under forløbet.
På baggrund heraf finder vi ikke, at kommunen kunne betinge godkendelsen af den konkrete pasningsaftale under henvisning til, at du ikke sætter klare grænser for børnene, medtager børnene til for mange aktiviteter, indgår i symbiose med barnet og ikke tager forældrenes beskeder til efterretning.
Vi er opmærksomme på, at et forældrepar har oplyst, at du er grænseløs i din fortsatte insisterende kontakt med familien, har svært ved at sætte grænser og er uengageret og aldrig i ro. De har endvidere oplyst, at du ikke rydder op efter dig, og at du mister overskuddet, når du passer flere børn. Vi er ligeledes opmærksomme på, at to andre børnepassere har oplyst, at du ikke stimulerer og sætter grænser for børnene.
Vi finder dog ikke, at dette i sig selv medfører, at du i marts 2013 ikke var i stand til at passe flere børn forsvarligt. Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at det bekymrede forældrepar ikke påtalte nogen af forholdene overfor dig, mens du passede deres barn, og at de har oplyst, at du i øvrigt gjorde dit arbejde godt. Ligeledes fremkom den bekymrede udtalelse på et tidspunkt, hvor du gik ned med stress. På tidspunktet for kommunens afgørelse havde du det bedre igen, og var bevidst om ikke at indgå for mange pasningsaftaler.
Vi bemærker, at vi med denne afgørelse alene har forholdt os til godkendelsen af den konkrete pasningsaftale, som kommunen traf afgørelse om den 11. marts 2013. Hvis du ønsker at indgå en pasningsaftale med en ny familie, skal du på ny søge kommunen om godkendelse heraf.
Skærpet tilsyn
Vi vurderer, at det falder uden for Ankestyrelsens kompetence at tage stilling til omfanget af det tilsyn, som kommunen skal udføre.
Kommunen skal føre løbende tilsyn med pasningsordningen. Det er kommunen, der nærmere beslutter, hvordan tilsynet skal udøves, herunder omfanget heraf. Den konkrete udøvelse af tilsynet afvejes i forhold til den enkelte aftale. Der er efter vores opfattelse ikke tale om en afgørelse efter loven, men en beslutning som henhører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Da det falder uden for Ankestyrelsens kompetence at tage stilling til kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed, afviser vi at behandle den del af din klage.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Vi gør kommunen opmærksom på, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Vi finder det kritisabelt, at kommunen ikke i afgørelsen konkret har begrundet, hvorfor godkendelsen blev betinget af, at du kun passede ét barn, samt henvist til de relevante retsregler.
Vi finder det ligeledes kritisabelt, at kommunen ikke har sendt afgørelsen af 11. marts 2013 til dig med begrundelse og klagevejledning. Vi gør i den forbindelse kommunen opmærksom på, at klagevejledningen skal indeholde oplysninger om klagefrist.
