Ankestyrelsens principafgørelse 4-14

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare kriteriet ”behandlingsmæssige grunde” ved ophold i et fritidstilbud, jf. dagtilbudslovens § 63, stk. 3, om behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge § 63, nr. 3 fastslår, at kommunen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

33-10 : Forældrene til et barn med isoleret ganespalte fandtes berettiget til fripladstilskud svarende til 50 pct. Barnet havde ophold i normal daginstitution. Vi fandt, at der var tale om et barn med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne med tale og høreproblemer. Barnet havde ophold i dagtilbuddet af behandlingsmæssige grunde. Det havde som følge af lidelsen særligt behov for sproglige og høremæssige stimuli. Vi lagde vægt på, at det af lovforslaget til serviceloven ikke sås at være tiltænkt en ændring af personkredsen, som siden bistandsloven havde omfattet talelidelse, herunder læbe- ganespalte. Vi lagde endvidere vægt på, at der efter praksis ved langvarig lidelse hos børn ikke nødvendigvis skulle være tale om livsvarig lidelse.

C-9-00 : Efter en konkret vurdering af et barns fysiske og psykiske funktionsniveau kunne barnets svære epilepsi og forsinkede udvikling give ret til halv friplads i daginstitution af behandlingsmæssige grunde. Bevillingen blev givet med virkning tilbage til optagelsen i dagpleje, idet barnet allerede på dette tids-punkt opfyldte betingelserne. Vi lagde ved afgørelsen vægt på de foreliggende beskrivelser af det nedsat-te funktionsniveau på flere områder (finmotorisk, sprogligt og sansemotorisk) og på det specifikke behov for støtte og stimuli, som barnet havde.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

Principafgørelse O-61-89: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om belysning af kriteriet ”behandlingsmæssige grunde” ved ophold i et fritidstilbud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, om behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Resultatet er

Vi finder, at I er berettiget til behandlingsmæssigt fripladstilskud

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

·Vi hjemviser endvidere sagen med henblik på kommunens stillingtagen til, om I er berettiget til at få dækket jeres resterende udgift til SFO som en merudgift, jf. Principafgørelse 55-13.

Kommunen skal træffe en afgørelse herom.

Kommunen vil kontakte jer.

Det er en betingelse for at få behandlingsmæssigt fripladstilskud, at et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde.

Ved behandlingsmæssige grunde forstås ikke alene pasning og pleje i dagtilbuddet, men også at der sker en fortsat udvikling og forbedring af barnets aktuelle tilstand eller en forebyggelse og sikring af, at der ikke sker en forringelse af barnets funktionsevne, hvorved barnet mister mulighed for at udnytte både personlige, faglige og sociale kompetencer.

Vi har lagt til grund, at jeres barn har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, hvorfor hun er omfattet af målgruppen for at modtage behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Vi finder endvidere, at jeres barn har ophold i dagtilbud X af behandlingsmæssige grunde. Vi har lagt til grund, at dagtilbud X er en fritidsordning for fysisk og psykisk handicappede børn, der hører under skole Y.

Vi har ved lagt vægt på de foreliggende oplysninger, hvorefter vi finder, at der er et vist udviklingspotentiale, der understøttes i dagtilbud X. Vi finder, at jeres barn sammenlignet med andre jævnaldrende i særlig grad har behov for ophold i dagtilbud.

Jeres barn er en pige der viser et generelt kognitiv funktionsniveau under middel. Jeres barn er detaljearbejder og har svært ved at indfange helheder. Hun har således nemt ved at miste den overordnede mening. Jeres barn har brug for konkret guidning, rutiner og tydelighed. Der henvises til Pædagogisk Psykologisk Vurdering fra juni 2011. Der er vurderet, at jeres barn er en pige, der har profiteret af en helhedsorienteret indsats, hvor der har været en sammenhængende pædagogisk tilgang til hendes udvikling, fra skole og til SFO. Det er vurderet, at jeres barn fortsat vil have brug for denne tilgang for at fastholde den positive udvikling.

Det fremgår ligeledes, at jeres barn har haft en generel positiv udvikling siden opstart på dagtilbud X. Hun har stor gavn af det sociale samspil, struktur og genkendelige rammer. Hun vurderes derfor at have behov for at fortsætte i de pædagogiske rammer dagtilbud X kan tilbyde for at sikre den fortsatte positive udvikling her tænkes helhedspræget på både den personlige og sociale udvikling. Der henvises til udtalelse fra dagtilbud X af 17. oktober 2012.

I er således berettiget til at modtage behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Endelig hjemviser vi sagen til kommunen, der anmodes om at tage stilling til, om jeres barn, der er 10 ½ år og går i SFO, vil kunne få dækket resterende udgifter til SFO, som en merudgift. Vi henviser til vores Principafgørelse 55-13, hvor kommunen efter en konkret vurdering skulle yde hjælp til betaling af udgift til SFO som merudgift, i det omfang udgiften ikke kunne dækkes efter dagtilbudsloven, og der var tale om en udgift, som var en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Når barnet har en alder, hvor man normalt ikke vil have udgifter til pasning i SFO, kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet, som forældre med ikke handicappede børn på samme alder ikke har.

I har bl. a. anført, at der ikke var skole/SFH tilbud i kommunen, som var brugbart, hvorfor jeres datter blev visiteret til skole Y i by Z, som har en specialafdeling. Hun blev endvidere henvist til dagtilbud X, der udmærker sig ved, at der er mange voksne til få børn, at der er fokus på struktur og en forudsigelig hverdag. Behandlingsdelen var fortsat i dagtilbud X, da hun har haft sit ganghjælpemiddel med. Hun vil under ingen omstændigheder kunne begå sig i det normale skoledistrikt p.g.a. manglende ressourcer/kompetencer i.f.t at kunne rumme hende med specialpædagogiske behov.

Endvidere har I anført, at hendes handicap er vidtgående. Hun er kørestolsbruger, blebruger, har intellektuelle vanskeligheder – har et forståelsesniveau svarende til 3 år. Hun har brug for særlig støtte ifh til at udvikle og støtte sproglige og sociale kompetencer. I stillede jer undrende over, at hun ikke kunne få behandlingsmæssig fripladstilskud. I C-9-00 og O-61-89 havde barnet langt mindre handicap.

Vi henviser til vores begrundelse oven for.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

·De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

·Nævnets afgørelse af 8. april 2013

·Klagen til Ankestyrelsen af 5. maj 2013

·Nævnets genvurdering

Kommunen meddelte afslag på behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at begrebet ”behandlingsmæssig” i dagtilbuds-lovens forstand ikke er fastlagt fuldt ud i praksis. Nævnet fortolkede ”behandlingsmæssig” ud fra en sproglig forståelse af begrebet behandling og på baggrund af Principafgørelserne 33-10, O-46-94 og O-61-89.

Nævnet forstod ”behandling”, som en indsats, der har til formål at forbedre en funktionsnedsættelse ved intervention foretaget af dertil uddannet fagperson.

Efter en sproglig fortolkning af begrebet ”behandling” og Principafgørelserne, fandt nævnet, at ophold i dagtilbud kan være begrundet i behandlingsmæssige årsager, når opholdet bl.a. har til formål at forbedre et barns funktionsnedsættelse gennem fagpersoners intervention gennem træning, stimulation og andre specifikke former for støtte. Dagtilbuddets opgave i.f.t barnet skal som hovedregel ligge udover den almindelige pædagogiske opgave med at fremme barnets udvikling og udover de individuelle hensyn, der kan tages for at få dagen til at fungere. Det forhold, at et barn modtager støtte i skole/dagtilbuddet er ikke afgørende for, om barnet har ret til en behandlingsmæssig friplads, da denne støtte gives til en bredere gruppe af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Efter en konkret vurdering fandt nævnet, at den støtte og guidning, som datteren havde behov for i dagtilbud X, ikke kunne betragtes som behandling.

Det fremgik af udtalelse fra dagtilbud X, at hun havde gavn af det sociale samspil, som de kunne tilbyde. Hun havde brug for struktur og genkendelige rammer samt forberedelse på, hvad der skal ske, når hun er der. Hun havde brug for hjælp til at blive skiftet og når hun skulle fra kørestolen og ned på gulvet. Hun var tryg ved de andre børn og voksne og deltog på lige fod i aktiviteterne, hvis hun havde en voksen i baggrunden til at guide og ind imellem tjekke, om hun var okay.

Der var ikke oplysninger om, at indsatsen var afgørende for hendes videre udvikling, eller at opholdet var et nødvendigt led i behandlingen af hende, da der ikke der foregik en målrettet indsats, som medførte, at der kunne ses tydelige forbedringer hos hende. Man havde mest fokus på hendes personlige og sociale udvikling. Den yderligere indsats, der foregik, lå ikke udover den almindelige pædagogiske opgave med at fremme barnets udvikling og udover de individuelle hensyn, der kan tages for at få dagen til at fungere.

Nævnet fandt, at graden af funktionsnedsættelsen ikke var det afgørende ved vurderingen af, om man har ret til behandlingsmæssigt fripladstilskud. Det afgørende er indholdet af behandlingen/træningen i dagtilbuddet.