Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Anvendelse af rehabiliteringsplanen ved afgørelser om revalidering
En rehabiliteringsplans forberedende del skal udarbejdes eller opdateres i alle tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, der vedrører ret til revalidering.
Det betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen/jobplanen.
Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den skal danne grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Den skal således danne grundlag for kommunens vurdering af, om der er ret til (yderligere/fortsat) revalidering.
Reglerne om rehabiliteringsplaner bygger videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.
Ugyldighed ved manglende anvendelse af rehabiliteringsplanen
Udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift.
Hvis kommunen ikke har udarbejdet eller opdateret rehabiliteringsplanen, vil det derfor som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.
Rehabiliteringsplanen skal danne grundlag for kommunens vurdering af retten til revalidering. Planens forberedende del er således afgørende for, om der er et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse om retten til revalidering.
Ugyldighed ved mangelfuld rehabiliteringsplan – manglende indhentelse af den praktiserende læges vurdering
Rehabiliteringsplanen skal indeholde en række forskellige oplysninger om borgerens forhold. Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde.
Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift.
Kravet om, at den praktiserende læges vurdering skal indhentes, er lovbestemt og etableret for at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt lægeligt grundlag til at træffe en indholdsmæssig rigtig afgørelse.
I alle sager, hvor kommunen skal anvende rehabiliteringsplanen, er der tale om en konkret vurdering, hvor de lægelige oplysninger skal indgå i helhedsvurderingen af, om den pågældende har ret til f.eks. revalidering. De lægelige oplysninger er således en vigtig del af selve oplysningsgrundlaget. Der er ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering.
I den konkrete sag havde kommunen ikke indhentet den praktiserende læges vurdering, og det kunne ikke anses for udelukket, at indhentelse af den praktiserende læges vurdering kunne have ført til en anden vurdering.
Afgørelsen var derfor ugyldig.