Ankestyrelsens principafgørelse 80-15

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 2, stk. 1, § 65, stk. 3, jf. stk. 1, samt servicelovens §§ 58, stk. 1, nr. 1 og 4 samt § 62, stk. 3.

Udlændingeloven – lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014 - § 42 a.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der er hjemmel til at træffe afgørelse om hjælp efter servicelovens regler i forhold til forældremyndighedsindehavere og børn eller unge over 12 år, der ikke har lovligt ophold i Danmark.

Lov om social service § 2 fastslår, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet har ret til hjælp efter serviceloven.

Det følger af § 42 a, stk. 1 i udlændingeloven, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som indgiver ansøgning om asyl, får udgifterne til nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser.

Det fremgår af Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier - VEJ nr. 9007 af 7. januar 2014 (Vejledning nr. 3 til serviceloven), at Udlændinge, der ikke har ret til ophold her i landet, efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

Det er Udlændingestyrelsen, der skal godkende og endeligt afholde udgifterne til særlige støtteforanstaltninger, jf. udlændingeloven § 42 a. Hjælpen skal i øvrigt ydes i samarbejde med udlændingemyndighederne, således at indsatsen over for hele familien koordineres.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Resultatet er:

• Vi ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse

• A, B og X skal dog stadig være anbragt uden for hjemmet

• Sagen skal tages op igen inden den 15. januar 2016

Børn og unge-udvalget har lavet en væsentlig fejl ved behandlingen af sagen. Vi har derfor ophævet udvalgets afgørelse og samtidig truffet en ny afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Vi er kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet, men til et andet resultat om genbehandlingsfristens længde.

Kommunen vil kontakte NN, hvad der videre skal ske.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet

Ankestyrelsen vurderer, at der er sket en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen er, at NN, A, B og C ikke havde lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vi henviser til, at hjælp efter serviceloven forudsætter lovligt ophold i Danmark.

Vi henviser også til, at det er beskrevet, at NN først den 15. juli 2015 fik opholdstilladelse i Danmark og A, B og C først den 14. juli 2015 - fik opholdstilladelse i Danmark. NN’s tidsbegrænsede opholdstilladelse blev givet med tilbagevirkende kraft fra den 7. juli 2015 og gælder indtil den 15. januar 2016, men A, bo og Cs opholdstilladelse blev givet med tilbagevirkende kraft fra 11. marts 2015 og gælder indtil den 7. juli 2016.

Vi bemærker i den forbindelse, at det forhold at opholdstilladelsen er givet med tilbagevirkende kraft, efter vores vurdering, ikke ændrer ved det faktum, at NN og børnene ikke havde lovligt ophold i Danmark, da børn og unge-udvalget traf afgørelse den 7. juli 29015.

[…]

2.1. Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

[…]

2.2. Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

[…]

[…]

2.4. Bemærkninger til klagen med videre

[…]

Advokat YY anførte desuden, at kommunen havde meddelt familien, at de grundet deres asylstatus ikke havde ret til de støtteforanstaltninger, der normalt gives under en anbringelse. Familien havde således ikke fået samme retstilling, som man giver danske familier i samme situation. Der var tale om brud på de internationale konventioner, der gjaldt på området.

[…]

Vi bemærker […], at børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere (processuelt ophold) eller uden et lovligt opholdsgrundlag, hører under lovgivningen på udlændingeområdet. Kommunens generelle tilsynsforpligtelse gælder dog sideløbende - også for de børn og unge, der midlertidigt opholder sig i kommunen uden lovligt ophold, herunder på asylcentre.

Hvis kommunen som led i sin tilsynsforpligtelse bliver opmærksom på et barn eller en ung, der mistrives, har kommunen således pligt til at kontakte udlændingemyndighederne, så der kan blive taget hånd om problemerne indenfor udlændingesystemet.

Endelig bemærker vi, at udlændinge, der ikke har ret til ophold her i landet, får dækket udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. udlændingeloven § 42 a, stk. 2. Udlændingestyrelsens forpligtelse til at dække udgifterne omfatter også nødvendige sociale foranstaltninger, da sådanne udlændinge ikke er omfattet af den almindelige lovgivning på det sociale område, herunder serviceloven. Ansøgning om godkendelse af sociale foranstaltninger til udlændinge, der er omfattet af udlændingeloven, behandles af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingeloven § 42 a.