Resumé:
Fastholdelsesfleksjob
Det er som hovedregel en betingelse for bevilling af fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), at personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.
Akut skade eller sygdom
Hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, kan kommunen undtagelsesvis bevilge fastholdelsesfleksjob, uanset at personen ikke har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Akut skade eller sygdom omfatter også en alvorlig og fremadskridende sygdom som fx Parkinsons sygdom.
Ved akut skade eller sygdom kan kommunen dog kun bevilge fastholdelsesfleksjob, hvis kommunen vurderer, at det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Kommunen skal i den forbindelse foretage en konkret vurdering af sygdommen, herunder prognosen for sygdommen, ligesom det skal vurderes, om arbejdspladsen kan gøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Hvis der ikke er mulighed for på arbejdspladsen at gøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen, skal kommunen bevilge personen fastholdelsesfleksjob.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse om, at en person, som led af Parkinsons sygdom, havde ret til fastholdelsesfleksjob, uanset at han ikke havde været ansat på sin arbejdsplads i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at personen led af en alvorlig og fremadskridende sygdom med henfald af hjerneceller over tid og uden gendannelse heraf. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at det måtte anses for åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Udvalget vurderede, at der ikke var mulighed for på arbejdspladsen at gøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Udvalget lagde herved vægt på oplysningerne om, at personens sygdom ville forværres over tid, og at prognosen var dårlig med gradvis forværring uden mulighed for at bremse sygdommen.
Udvalget lagde desuden vægt på, at sygdommen allerede konkret betød, at arbejdsevnen var væsentligt nedsat.