Lov om social service § 95, stk. 2, fastslår, at kommunen kan udbetale et tilskud til hjælp til en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84 i over 20 timer om ugen, som den pågældende, og i særlige tilfælde nærtstående, selv antager.
3.
Andre principafgørelser
Gældende
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
C-54-01
: Ankestyrelsen fandt, at serviceloven ikke er til hinder for at støtte til personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp, der er valgt udbetalt i form af et kontant tilskud til hjælp, man selv antager, kunne medtages under et aflastningsophold på et kommunalt plejehjem. Kommunen skulle foretage en konkret vurdering af, om ansøgers hjælpebehov blev opfyldt under aflastningsopholdet.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at servicelovens bestemmelse om valg af et kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp efter lovens forarbejder ikke er begrænset til alene at vedrøre personlig og praktisk hjælp i eget hjem, og at personlig og praktisk hjælp ikke er begrænset til bestemte boformer. Kommunen kan ifølge lovens bestemmelse i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen fortsat skal gives som naturalhjælp, og henviste til lovens forarbejder herom.
C-48-05:
Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde været berettiget til at udbetale tilskud til, at en kvinde selv kunne antage den fornødne hjælp. Ankestyrelsen fandt dog samtidig, at kommunen bevarede pligten til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver blev løst, selv om der var ydet tilskud til, at kvinden selv kunne antagne den fornødne hjælp.
Det betød, at hvis kommunen var bekendt med, at en ordning om udbetaling af et tilskud til hjælp, som kvinden selv antog, ikke fungerede, måtte kommunen etablere den nødvendige hjælp og pleje.
93-12:
Når en borger modtager kontant tilskud, og kommunen ændrer beregningsgrundlaget herfor, skal kommunen - efter en fornyet konkret vurdering af borgerens behov - regulere det kontante tilskud.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse var mangelfuldt begrundet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor borgeren fik nedsat sin bevilling, og at kommunen ikke havde opstillet et budget som en del af den konkrete bevilling.
Ankestyrelsen understregede, at en borger altid har krav på en fyldestgørende begrundelse. Dette gælder især, når borgeren får nedsat sin bevilling.
161-12:
Der kan bevilges et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, når tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Når borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende.
De særlige tilfælde kan være, hvor der er et hensyn at tage til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje.
I den situation er det ikke borgeren, der er tilskudsmodtager, men derimod den nærtstående. Det betyder, at det er den nærtstående som tilskudsmodtager - og ikke borgeren - der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Den nærtstående person overtager funktionen som arbejdsleder for borgeren i forbindelse med bevilling af kontant tilskud til hjælp.
Formuleringen ”som helt eller delvis passer den pågældende” i § 95, stk. 3, afgrænser muligheden for, at en værge eller nærtstående kan være tilskudsmodtager.
En af de ting arbejdslederrollen indebærer, er at varetage den daglige instruktion af hjælperne. Det er arbejdslederen, der skal tilrettelægge hjælpen i forhold til borgerens behov og ønsker og foretage den daglige prioritering af opgaverne. Det kræver en direkte deltagelse i pasningen og daglig ledelse af hjælperne at udfylde arbejdslederrollen.
Det indebærer typisk, at borgeren og den nærtstående opholder sig på borgerens bopæl, da det ellers vil være vanskeligt at tage del i at passe den pågældende person, der har behov for hjælp.
178-12:
I udlandsbekendtgørelsen er det udtømmende angivet, hvilke typer hjælp efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet. De personer, der efter bekendtgørelsens § 1 har ret til at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet, kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering også få dækket ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Ekstra omkostninger, der er forbundet med midlertidige ophold kan f.eks. være hjælperes rejse - og opholdsudgifter, udgifter til ekstra hjælper, ekstra omkostninger til transport af hjælpemidler m.v.
I den konkrete sag, hvor borgeren var bevilget et kontant tilskud efter servicelovens § 95, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, havde hun således heller ikke ret til at få dækket ekstra omkostninger, der var forbundet med et kortvarigt ophold i udlandet efter bekendtgørelsens § 5.
Kasseret
Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:
C-21-06
:
Ankestyrelsen fandt, at en familie med en voksen søn, som havde en alvorlig spastisk lidelse, var berettiget til at modtage regelmæssige aflastningsophold. Der forelå ikke dobbeltdækning af pasningsbehovet, da kommunen foretog fradrag i et bevilget tilskud til personlig og praktisk hjælp, der dækkede en meget stor del af det daglige pasningsbehov, i samme omfang, som der blev ydet aflastningsophold.
C-21-06 er indarbejdet i denne principafgørelse.
Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.
