Resumé:
Betingelser for førtidspension til unge med udviklingshæmning
Efter reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2013 (førtidspensionsreformen), kan borgere fra 18 til 39 år få førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
I en sag, hvor en 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg konkret, at det ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, eller at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres.
Udvalget vurderede, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob. Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en yderligere og længerevarende afklaring med henblik på udvikling af borgerens arbejdsevne.
Udvalget lagde vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at borgeren var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad. Borgeren havde som følge heraf indlæringsvanskeligheder og var forsinket i sin udvikling. Borgeren var beskrevet som en dreng med gode sociale kompetencer. Der var ikke beskrevet særlige psykiske problemer.
Udvalget lagde vægt på, at at det fremgik af sagen, at borgeren i sine sproglige og kommunikative kompetencer klarede sig godt ved almindelig daglig tale, og at han i dagligdags situationer havde et næsten aldersvarende ordforråd. Det var desuden oplyst, at borgeren havde gode faglige muligheder, men at han ikke brugte dem optimalt. Det fremgik også, at borgeren læste dansk på 3. klasses niveau, og at han både læste skøn- og faglitteratur. Det fremgik dog også, at han havde problemer med at fokusere, fastholde og dele sin opmærksomhed, og at han havde hukommelsesproblemer og let blev afledt. Der var jævnligt behov for at blive guidet. Han var dygtig til IT, og han var hurtig til at lære nye programmer.
Udvalget lagde videre vægt på, at der i sagen lå en elevbeskrivelse fra borgerens efterskole. Det fremgik af denne, at borgeren var i stand til at transportere sig selv med busser og tog, og at han med interesse deltog i madlavningen. Det fremgik også af elevbeskrivelsen, at borgeren var glad for pedelarbejde på skolen, og at han ligeledes havde interesse for mekaniker området.
Udvalget lagde desuden vægt på, at borgeren var i gang med et tre årigt STU forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse). Udvalget vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at der var udviklingsmuligheder ved fortsat deltagelse i det 3-årige STU-forløb.
Forskellen til principafgørelse 68-14, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf afgørelse om ret til førtidspension, er, at borgeren i denne sag ikke har psykiske problemer, har flere kompetencer, og er væsentligt bedre fungerende både fagligt og socialt.