Resumé:
Fleksjob og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende gives til borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.
Hvervet som familieplejer/plejefamilie kan som udgangspunkt ikke forenes med fleksjob eller støtte til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være særlige tilfælde, hvor de konkrete forhold er af en sådan karakter, at der ikke er noget til hinder for, at en familieplejer kan være i et fleksjob.
Familieplejer i fleksjob
Selv om kommunen godkender og fører tilsyn med familieplejer/plejefamilie i forhold til en konkret anbringelse, har kommunen ikke mulighed for at instruere familieplejeren i, hvordan arbejdet konkret skal tilrettelægges og udføres, ligesom kommunen ikke har mulighed for at være til stede i hjemmet og observere, hvordan familieplejeren udfører arbejdsopgaverne, samt vurdere om andre arbejdsopgaver eller skånehensyn kan øge familieplejerens arbejdsindsats.
Kommunen kan dermed ikke sikre, at reglerne om etablering af fleksjob og opfølgning overholdes. Inden en fleksjobvisiteret borger ansættes i et fleksjob, skal kommunen komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Kommunen skal også sikre, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at skånebehovene er tilgodeset.
En plejefamilies opgaver er kendetegnet ved, at det er plejebarnets skiftende udfordringer og behov, der skal varetages, og at der ikke kan tages hensyn til familieplejerens behov. Dermed er der ikke mulighed for at ændre på arbejdstid, arbejdsindsats eller skånebehov.
Lønnen i form af vederlag er i øvrigt fastsat i forhold til plejebarnets udfordringer og behov og bliver sat op og ned i forhold til plejeopgavens omfang, ikke i forhold til familieplejerens arbejdsindsats og arbejdsevne.
Det afgørende for, om konkrete forhold i særlige tilfælde kan føre til, at fleksjob alligevel kan etableres, er blandt andet hvilken form for familiepleje, der er tale om, herunder om der eksempelvis er et egentligt ansættelsesforhold mellem kommunen og borgeren. Desuden om det i forbindelse med godkendelsen af fleksjobbet er muligt at sikre, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, samt at borgerens skånebehov bliver tilgodeset. Endeligt kan det også spille ind, om det er muligt at komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten.
Familieplejer som selvstændigt erhvervsdrivende
I forhold til støtte til selvstændigt erhvervsdrivende er der i forbindelse med familiepleje normalt ikke tale om beskæftigelse for egen eller ægtefælles regning og risiko. Der er heller ikke tale om virksomhed, hvor der er mulighed for ansættelse af arbejdskraft, overførelse af beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, varelagernedskrivninger, skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler, ligesom familieplejeren heller ikke kan være omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller medlem af en arbejdsgiverorganisation.
Der er ikke tale om momsregistreret virksomhed, fakturering med tillæg af moms, skattemæssigt angivet over-/underskud af selvstændig virksomhed, mulighed for beskatning efter virksomhedsskatteloven eller deltagelse i et interessentskab. Vederlagene fra kommunen er A-indkomst, og familieplejeren kan normalt optjene feriepenge efter ferieloven. Det er kommunen, som foruden vederlagene dækker udgifter til plejebarnets øvrige udgifter som kost og logi, tøj, nødvendig kørsel, fritidsaktiviteter, medicin og støtte til barnepige.
I den konkrete sag havde den fleksjobvisiterede borger ikke ret til at arbejde som familieplejer efter reglerne om fleksjob, idet det ikke var muligt at sikre, at hun udnyttede sin arbejdsevne bedst muligt, og at hendes skånebehov blev tilgodeset i et fleksjob som familieplejer. Det var heller ikke muligt at sikre, at hendes behov, herunder for tilpasning af arbejdsopgaverne, ændring i arbejdstid, arbejdsintensitet og skånebehov, var opfyldt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det fremgik, at borgeren kunne arbejde 15 timer om ugen med en effektivitet på 70 procent, når hendes skånebehov i form af rolige omgivelser uden støj, ingen blinkende eller flimrende lys og mulighed for skift mellem opgavetyper og arbejdsstillinger var opfyldt. Borgeren og hendes familie var godkendt som plejefamilie til at modtage et døgnbarn i alderen 0-8 år af middel belastningsgrad. Barnet kunne have faglige og sociale problemer i skolen, ikke være aldersmæssigt udviklet, have været udsat for omsorgssvigt og have psykosomatiske symptomer. Der kunne også være tale om et problematisk forældresamarbejde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt heller ikke, at familieplejeforholdet kunne anses for selvstændig virksomhed efter reglerne om tilskud til selvstændig virksomhed.