Ankestyrelsens principafgørelse 5-15

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014 - § 113, stk. 1, jf. § 112, stk. 1.

Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven § 20, stk. 6

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om forbrugsgoder som opvaskemaskiner og tørretumbler m.v. på nuværende tidspunkt er sædvanligt indbo.

Lov om social service § 113, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Det fremgår af § 20 i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Af stk. 6 fremgår, at der ikke ydes hjælp efter denne bestemmelse til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, for eksempel almindelige stole, borde, senge, telefoner, Tv-apparater, videomaskiner, båndoptagere m.v., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Det fremgår af punkt 46 i vejledningen om hjælpemidler, biler, boligindretning mv., at der ikke kan ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater, videomaskiner, båndoptagere, standard- computere, vaskemaskiner mv., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Der ydes således ikke støtte til almindelige båndoptagere til blinde, der f.eks. har behov for afspilning af lydbøger eller lydbreve. Ligeledes ydes der ikke støtte til almindelige videomaskiner til døve.

Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, vil løbende ændres i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved bedømmelsen af om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Således vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo.

Det forudsættes, at niveauet i det mindste svarer til praksis vedrørende trangsbeneficiet, hvorefter der skal være tale om »et beskedent hjem«, jf. Retsplejelovens § 509. Som supplement hertil skal der foretages en vurdering af, hvor udbredt et givet forbrugsgode er på landsplan. Til brug for denne vurdering kan oplysninger fra Danmarks Statistik anvendes som retningsgivende standard.

Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens praksis for, hvad der betragtes som sædvanlig indbo. Der kan f.eks. henvises til Principafgørelse C-35-02 om en faconhovedpude, som var sædvanligt indbo, C-31-02, som fastsatte at en vaskemaskine ikke kunne udskiftes, da den var sædvanligt indbo og C-23-01 som hjemviste en afgørelse til kommunen, idet det blev fundet at være uden betydning for afgørelsen, at en hvilestol kunne købes hos en almindelig møbelforhandler.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-35-02 om faconhovedpude, C-11-06 om internetabonnement og 153-11 om digitalkamera, 59-13 om smartphones, andre mobiltelefoner, fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS´er. Disse forbrugsgoder blev anset som sædvanligt indbo.

C-36-07 om hæve/sænkebord og C-22-05 om elevationssengebund. Disse forbrugsgoder blev ikke anset som sædvanligt indbo.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

260-09 om opvaskemaskine, C-31-02 om vaskemaskine og C-33-07 om tørretumbler er historiske og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

C-33-07 vedrører selve lidelsen og er indarbejdet i 114-12.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt en opvaskemaskine og en tørretumbler er sædvanligt indbo, som der ikke kan ydes støtte til efter servicelovens bestemmelser

Resultatet er

• en opvaskemaskine og en tørretumbler er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo

Det betyder, at der ikke kan ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.

Vi er således kommet til samme resultat som Kommunen, men med en anden begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at en opvaskemaskine og en tørretumbler er forbrugsgoder, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.

Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved bedømmelsen af, om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Således vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som almindelig indbo. Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at opvaskemaskiner og tørretumlere er forbrugsgoder, idet de bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug i befolkningen i almindelighed.

Af oplysninger fra Danmarks statistik ses det, at opvaskemaskiner i 2014 findes i 69 % af alle familier.

Af oplysninger fra Danmarks statistik ses det, at en tørretumbler findes i 2014 i 52 % af alle familier.

Hyppigheden af opvaskemaskiner og tørretumblere i danske familier er ikke i sig selv afgørende for, om de kan anses som sædvanligt indbo i servicelovens forstand. Forbrugsgoder som normalt findes i ethvert hjem, der ønsker det, anses for sædvanligt indbo.

Vi vurderer, at det ikke er alle hjem, der har ønske om en opvaskemaskine eller en tørretumbler, f.eks. af pladsmæssige årsager, eller fordi opvask og tørring af tøj løses på anden måde.

Vi har i 2002 truffet afgørelse om, at en vaskemaskine var sædvanligt indbo, som der ikke kunne ydes støtte til. Mange vaskemaskiner i dag har udover en vaskefunktion også en tørrefunktion.

Vi vurderer nu, at opvaskemaskiner og tørretumblere i servicelovens forstand er sædvanligt indbo, der normalt findes i ethvert hjem, som må ønske det.