Ankestyrelsens principafgørelse 49-15

01-01-2015
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Forbigående smerter Fysioterapibehandling Lænderygsmerter Personskadebegrebet Ulykke Gældende Arbejdsskade

Resumé:

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Der er derfor en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.

Tilfælde, hvor en person har pådraget sig et blåt mærke eller tilsvarende bagatelagtige skader, kan ikke anerkendes som arbejdsulykker.

I de tilfælde, hvor den sikrede efter en skadelig påvirkning har modtaget relevant behandling, understøtter dette, at personskaden har et omfang, som betyder, at tilfældet skal anerkendes som en arbejdsulykke.

Ankestyrelsen har behandlet tre sager, hvor der har været anledning til at fortolke omfanget af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringslovens forstand.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at en SOSU-hjælpers lænderygsmerter med facetledssyndrom efter et løft af en 90 kg tung borger skulle anerkendes som en arbejdsskade, fordi smerterne havde varet over flere måneder, og skadelidte havde modtaget flere relevante fysioterapeutbehandlinger herfor.

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at en revne i lægbensknoglen, der opstod, da skadelidte faldt ned fra en stige, ikke var en arbejdsskade. Skadelidte havde alene haft diskret ømhed på læggen, og der blev ikke fundet behov for behandling. Vi lagde vægt på, at der var tale om en forbigående tilstand, der ikke krævede behandling, men gik over af sig selv.

I sag nr. 3 fandt Ankestyrelsen, at et bidmærke i en underarm, ikke var en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at der, uanset at bidmærket ikke var forsvundet helt, var tale om meget beskedne følger, der ikke krævede behandling.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - §§ 5 og 6

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt i lyset af Højesterets dom af 8. november 2013, U2014-452H, for at belyse udstrækningen af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Efter lov om arbejdsskadesikring § 5 er en arbejdsskade en ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Lovens § 6 fastslår, at en ulykke efter denne lov forstås som en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

33-14 : fastslår i overensstemmelse med Højesterets praksis, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Det fremgår blandt andet af principafgørelsen, at tilfælde, hvor skadelidte har pådraget sig bagatelagtige skader, der ikke kræver behandling, ikke kan anerkende som arbejdsulykker.

Sag 1: 2014-2015-03463

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 27. november 2013.

Resultatet er

• Dine lænderygsmerter med facetledssyndrom er en arbejdsskade

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen vil nu træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at der er dokumenteret en personskade den 4. september 2013, hvor du kom til skade, efter at du sammen med en kollega skulle rejse en borger op. På et tidspunkt kom du til at stå med byrden selv, fordi kollegaen gav slip. Hændelsen er egnet til at forårsage den anmeldte skade i form af lænderygsmerter med facetledssyndrom.

Du har i brev af 11. april 2014 forklaret, at dine rygsmerter startede dagen efter hændelsen og, at du gik til lægen to dage efter hændelsen. Dette er i overensstemmelse med oplysningerne i lægeerklæring I af 18. september 2013, hvoraf det fremgår, at første lægebehandling fandt sted den 6. september 2013. Vi vurderer således, at der er dokumenteret strakssymptomer.

Af lægeerklæring I af 18. september 2013 fremgår blandt andet, at der ikke er tidligere skader eller andre forhold, der har haft nogen form for indflydelse på den aktuelle skade eller forværret dens følger. Imidlertid fremgår det ligeledes af notat af 18. september 2013 fra din egen læge, at du er kendt med lænderygsmerter. Din læge har dog samtidig oplyst, at notatet er det eneste, han har vedrørende din ryg.

Det bemærkes, at en forudbestående lidelse som udgangspunkt ikke vil have betydning for anerkendelsen af en ulykke, når hændelsen i sig selv er egnet til at medføre en personskade i lovens forstand, jfr. Ankestyrelsens principafgørelse 36-14.

På det foreliggende grundlag er der ikke dokumentation for, at du tidligere har haft lænderygsmerter, som har haft indflydelse på din skade og de efterfølgende gener. Derfor har vi i forbindelse med vores vurdering af, om der er godtgjort en personskade, lagt til grund, at du forud for hændelsen den 4. september 2013 ikke har haft væsentlige lænderygsmerter af betydning for din sags vurdering.

Vi har lagt til grund, at du sammen med en kollega skulle rejse en borger op, som vejede cirka 90 kilo og var cirka 2 meter høj. Din kollega slap imidlertid grebet, og du kom pludselig til at stå med hele personens vægt selv.

Vi har lagt vægt på, at du på grund af lænderygsmerter har modtaget fysioterapeutbehandlinger mindst 4 gange, første gang den 25. september 2013 og, at du skal fortsætte behandlingerne. Dette har du ligeledes bekræftet i din klageskrivelse af 9. december 2013.

Det fremgår af lægeerklæring I af 18. september 2013, at der ikke forventes følger efter skaden samt, at der forventes forbedring.

I den anledning bemærkes, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand.

Endvidere henviser vi til Ankestyrelsens principafgørelse 33-14, der i overensstemmelse med Højesterets praksis fastslår, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Det fremgår blandt andet af principafgørelsen, at tilfælde, hvor skadelidte har pådraget sig bagatelagtige skader, der ikke kræver behandling, ikke kan anerkendes som arbejdsulykker.

Det er således indgået i vores vurdering, at du 4 måneder efter hændelsen fortsat har smerter og, at du har modtaget relevante behandlinger for din skade hos fysioterapeut.

Endelig har vi lagt vægt på, at den beskrevne hændelse efter en lægelig vurdering, er en belastning, som er egnet til at forårsage den anmeldte skade i form af lænderygsmerter.

På baggrund af ovenstående forhold anerkender vi efter en konkret vurdering dine lænderygsmerter som en arbejdsskade.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Oplysningerne fremgår særligt af lægeerklæring I af 18. september 2013, din besvarelse af spørgeskema af 23. oktober 2013 bilagt regning fra fysioterapeut, dit brev af 11. september 2014 samt journalnotat fra din egen læge af 18. september 2013.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelses/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en forudbestående lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Sag 2: 2014-5012-64464

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt vi kan anerkende en skade den 9. september 2013, hvor du slog dit venstre underben, da du faldt ned fra en stige som arbejdsskade.

Resultatet er

• Revnen i din venstre lægbensknogle er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om afvisning

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke var udsat for en arbejdsskade i lovens forstand den 9. september 2013.

Vi har lagt til grund, at der skete en hændelse den 9. september 2013, hvor du faldt 1 meter ned fra en stige og pådrog dit en revne i din venstre lægbensknogle.

Du var på skadestuen på skadesdagen. Der blev ikke fundet hævelse, misfarvning eller fejlstilling. Der blev alene fundet diskret ømhed på læggen.

Der blev foretaget røntgenundersøgelse, der viste en revne svarende til lægbenet. Dagen efter skadesdagen havde du aftagende smerter, og det blev vurderet, at der ikke var behov for egentlig bandagering eller yderligere tiltag.

Følgende fremgår af journalnotatet af den 10. september 2013 fra X hospital: ”Patienten kontaktes telefonisk, er gået fint på benet, faktisk aftagende smerte ift. i går, jeg forklarer sammenhængen, kan forvente lidt ømhed i ny og næ den næste måneds tid, men ingen behov for egentlig bandagering eller yderligere tiltag”.

Vi har vurderet, at der var tale om forbigående smerter i form af lettere ømhed på læggen, som ikke krævede behandling, men gik over af sig selv. Herved har vi lagt vægt på, at du ikke søgte læge mellem den 10. september 2013 og den 16. januar 2014, hvor du pådrog dig en ny privat skade i forbindelse med en skiulykke.

Vi har også lagt vægt på, at du ikke efterfølgende har haft gener i forbindelse med hændelsen den 9. september 2013. Der var tale om en beskeden skade, som helede af sig selv.

Vi har derfor vurderet, at der ikke er sket en arbejdsskade, da der ikke er tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I samt journaloplysningerne fra din læge og fra X hospital.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelses/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en forudbestående lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag 3: 2014-5012-61703

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 6. oktober 2014.

Resultatet er

• Bidmærket i din højre underarm er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at bidmærket på din højre underarm ikke er en arbejdsskade i lovens forstand.

Vi har lagt til grund, at du den 30. januar 2013 skulle assistere i forbindelse med indlæggelse af en psykisk syg person. I forbindelse med at du skulle sætte den pågældende i håndjern, bed personen dig i højre underarm og fastholdt sit bid i 20 til 30 sekunder.

Vi har også lagt til grund, at du som følge af biddet, umiddelbart fik en blodansamling og hævelse omkring området, hvor du blev bidt.

Herudover har vi lagt til grund, at du nu har et lille ar og en mindre fordybning i huden på højre underarm.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en meget beskeden skade. Af de fremsendte farvefotos ses et lille ar og en mindre fordybning af huden i området, men ikke i et omfang, der vil berettige til godtgørelse for varigt mén eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Vi har også lagt vægt på, at der ikke har været tale om et behandlingskrævende bid.

Selv om din skade ikke er gået over af sig selv, idet bidmærket ikke er helt forsvundet, vurderer vi, at der er tale om meget beskedne følger. Vi finder derfor, at der ikke er tale om en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelses/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en forudbestående lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Dato for underskrift

27.08.2015

Offentliggørelsesdato

28.08.2015

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer

2014-5012-03463