Resumé:
Psykisk skade efter fysisk påvirkning
En psykisk skade kan være forårsaget af enten en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker, hvor sikrede selv er involveret, eller en psykisk påvirkning som eksempelvis uretmæssige beskyldninger, chikane, mobning eller andre stresspåvirkninger.
For at kunne tage stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning/hændelse og en psykisk skade, må det afklares, hvilken psykisk skade der hævdes forårsaget af påvirkningen/hændelsen.
Personskadebegrebet skal endvidere ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående tilstande, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
En tilpasningsreaktion er en forbigående tilstand, der kan have en varighed på op til 6 måneder. Der er tale om uspecifikke symptomer, der kan opstå selv efter udsættelse for mindre belastninger. Tilstanden vil som udgangspunkt ikke være omfattet af personskadebegrebet, medmindre der er tale om en hændelse af en vis alvorlig karakter, og der er tale om en behandlingskrævende tilstand.
Uspecificeret belastningsreaktion er en længerevarende psykisk reaktion med en varighed på op til 2 år. Tilstanden vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet.
Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD , er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for voldsomme katastrofeagtige hændelser. Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for alvorlige ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning. Sygdommen er behandlingskrævende og vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet.
Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, chok, forskrækkelse eller ikke-behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven. At en hændelse er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet.
Ankestyrelsen har behandlet 5 sager, hvor de skadelidte har været udsat for en fysisk påvirkning og på baggrund heraf har anmeldt psykiske symptomer/sygdomme som arbejdsskader.
Sagerne er med til at belyse den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom/tilstand kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven.
I sag 1 var en operatør i forbindelse med sit arbejde ved at blive trukket ind i en maskine, fordi hendes tørklæde satte sig fast, da maskinen utilsigtet blev aktiveret. Skadelidte anmeldte PTSD-lignende symptomer og en angsttilstand. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en psykisk tilpasningsreaktion. Skadelidte modtog i tilknytning til hændelsen seks psykologbehandlinger, hvorefter skadelidte gav udtryk for, at hendes hverdag igen var normaliseret. Vi anerkendte tilpasningsreaktion som en arbejdsskade.
I sag 2 var en ergoterapeut på et demenscenter udsat for et fysisk overgreb fra en psykisk syg og aggressiv beboer. Skadelidte anmeldte en uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion, som gav anledning til relevante behandlinger hos en psykolog. En eventuel forudbestående psykisk følsomhed blev vurderet som værende inden for normalområdet, idet den ikke tidligere havde givet anledning til psykisk sygdom eller behandling. Vi anerkendte uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.
I sag 3 var den skadelidte beskæftiget med fartmåling og sad i en målebil. Der blev kastet to belægningssten ind gennem bilens forrude. Skadelidte anmeldte en belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen alene egnet til at udløse en forbigående tilpasningsreaktion i form af forskrækkelse. Efterforløbet viste, at skadelidte ikke havde været i fare, men havde haft en berettiget frygt for at være det, indtil det blev afklaret, hvad der var sket. Skadelidte havde tidligere haft en paranoid psykose/depression. Vi afviste, at der var tale om en arbejdsskade.
I sag 4 var en pædagog indenfor 5 dage udsat for to konkrete episoder fra en udadreagerende dreng på 6 år. Ved begge hændelser var den 6-årige dreng aggressiv og påførte skadelidte spark i maven/hoften og knytnæveslag, ligesom han ved den sidste hændelse kastede tallerkener og en stol efter hende. Skadelidte anmeldte uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var påvirkningen egnet til at medføre en forbigående tilpasningsreaktion i form af psykisk ubehag. Vi anerkendte ikke uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.
I sag 5 skulle en lærer håndtere en 10-årig elev, der ikke kunne deltage i klassenes undervisning på grund af sin adfærd. Eleven blev udadreagerende og reagerede voldeligt med spark, ligesom eleven påførte skadelidte blå mærker og nivmærker. Skadelidte anmeldte uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en forbigående tilpasningsreaktion, men ikke varige psykiske symptomer. Vi anerkendte ikke en uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.