Resumé:
En vidnesituation, hvor en person oplever noget ubehageligt eller voldsomt, men ikke selv har været i direkte fare eller har haft indflydelse på situationen, kan som udgangspunkt ikke opfylde kravet om, at en hændelse skal være egnet til at forårsage psykiske symptomer eller psykisk sygdom, som kan betegnes som en personskade.
Ankestyrelsen har behandlet tre sager om psykiske belastninger som årsag til psykiske gener.
Sag 1. Skadelidte var beskæftiget med pædagogisk arbejde med unge og voksne. Skadelidte var udsat for to typer af påvirkning i forbindelse med, at en beboer skulle køres til en kiosk. Det ene forhold var, da beboeren begik et røveri i kiosken, mens skadelidte ventede i bilen. Skadelidte var vidne i situationen. Det andet forhold var, at beboeren på turen til kiosken satte sig på bagsædet af bilen. Skadelidte tolkede det efterfølgende som unormal adfærd og kom til at tænke på, om det havde været meningen, at beboeren ville true skadelidte med en kniv for at få penge. Skadelidte havde anmeldt PTSD som en arbejdsskade. Skadelidte havde ikke været i direkte fare, men oplevede alene røveriet gennem en glasrude. Skadelidtes overvejelser om, hvad der kunne have været beboerens intention med at sætte sig på bagsædet, var alene af hypotetisk og spekulativt karakter. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.
Sag 2. Skadelidte fik et opkald under sit arbejde som togfører om, at politiet var på vej til en station længere fremme på linjen, idet der var en formodet knivstikker på toget. Toget skulle køre langsomt ind på stationen, mens politiet kom på plads. Politiet fandt ingen knivstikker ombord på toget. Skadelidte har anmeldt akut psykisk overbelastning og psykisk chok. Skadelidte har ikke været direkte i fare og blev ikke konfronteret med den formodede knivstikker. Hverken skadelidte eller passagererne på toget var således på noget tidspunkt i fare. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.
Sag 3. Skadelidte var i praktik på ortopædkirurgisk afdeling som led i sin uddannelse til SOSU-assistent og var under praktikken tilknyttet afsnittet for sår, behandling og amputation. Under overværelse af behandling af en patient, hvor det akut blev besluttet at patientens tå skulle amputeres, blev skadelidte psykisk dårlig. Skadelidte anmeldte en angst-depressionstilstand. Den anmeldte psykiske lidelse blev afvist som personskade, idet hændelsen ikke var egnet til at medføre en lettere angst-depressionstilstand, og idet skadelidte var vidne til en situation, som var en naturlig del af det daglige arbejde på en operationsgang. Skadelidte var ikke ansvarlig og havde ikke på anden måde indflydelse på hændelsesforløbet. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.