Ankestyrelsens principafgørelse 22-15

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 - § 68 a

Ankestyrelsen har besluttet at behandle sagerne principielt til belysning af, hvordan kommunerne skal behandle sager om videreført anbringelse, jf. servicelovens § 68 a.

Lov om social service § 68 a fastslår, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller ung, som har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse. Betingelsen er, at barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Ankestyrelsen har samme kompetence.

I forbindelse med kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal der foreligge en revideret undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50, en revideret handleplan, jf. § 140, en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og endelig barnets eller den unges holdning til videreførelse af anbringelsen. Er barnet fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.

Anbringelsesgrundlaget ved videreført anbringelse er alene tilknytningen til anbringelsesstedet. Afgørelsen kan således træffes, selv om de almindelige betingelser for anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 58, stk. 1, ikke er opfyldt.

Genbehandlingsreglerne efter § 62 er ikke gældende ved en videreført anbringelse. Hvis der opstår væsentlige ændringer i barnets tilknytning, har kommunalbestyrelsen dog pligt til efter anmodning eller på eget initiativ at genbehandle sagen.

Alle gældende regler om f.eks. tilsyn, revidering af handleplan, samvær og kontakt er uændret gældende under en videreført anbringelse.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

83-10: Ankestyrelsen tiltrådte børn og unge-udvalgets afgørelse om, at 3 børn i alderen 10, 8 og 6 år skulle være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse. Alle 3 børn var blevet anbragt uden for hjemmet umiddelbart efter deres fødsel, og alle var anbragt i en plejefamilie.

Ifølge den børnesagkyndige undersøgelse havde børnene et trygt tilknytningsmønster til deres plejefamilie. De oplevede plejefamilien som deres familie og indgik i plejefamiliens netværk.

128-10: Ankestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse, da forvaltningen alene havde indstillet til videreført anbringelse. Herefter traf Ankestyrelsen afgørelse om videreført anbringelse med henvisning til, at barnet havde været anbragt i plejefamilien i mere end 3 år, og at barnet havde opnået en stærk tilknytning til plejefamilien.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at det som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse var nødvendigt, at der administrativt forelå 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, hvis forvaltningen vurderede, at betingelserne for både fortsat anbringelse uden samtykke og betingelserne for en videreført anbringelse var opfyldt.

Sag 1 (2014-2010-10095):

Resultatet er:

• Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for ophævelse af afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at der i sagen ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at B1, B2 og B3 har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for dem at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen er, at den psykologiske helhedsvurdering ikke indeholder en tilstrækkelig dokumentation for en sådan særlig tilknytning.

Vi henviser til, at undersøgelsen ikke i tilstrækkeligt omfang beskriver karakteren af børnenes tilknytning til plejeforældrene og netværket.

Vi henviser til, at undersøgelsen ikke indeholder egentlige samspilsobservationer i plejefamilien.

Vi henviser desuden til, at der ikke i forbindelse med rapporten er foretaget observationer af samspillet mellem F [forældrene] og B3 eller samtaler med forældrene.

Endelig henviser vi til, at der ikke foreligger aktuelle oplysninger om M [moderen], F [faderen].

Sag 2 (2014-2010-18184):

Resultatet er:

• Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Børn og unge-udvalget har lavet en fejl ved behandlingen af sagen. Vi har derfor ophævet udvalgets afgørelse om videreført anbringelse og samtidig truffet en ny afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børn og unge-udvalgets afgørelse om den videreførte anbringelse

Vi vurderer, at der er sket en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen er, at vi vurderer, at der er væsentlige mangler ved den undersøgelse, som skal beskrive B1 tilknytning til anbringelsesstedet samt i børnesamtalen afholdt forud for den videreførte anbringelse.

Vi henviser til, at der alene er lavet en ensidig observation og beskrivelse af tilknytningen til plejefamilien, mens der ikke er lavet observationer af B1 tilknytning til sine forældre.

Vi henviser desuden til, at plejemor, i forbindelse med undersøgelsen om B1 tilknytning til anbringelsesstedet, ikke er blevet bedt om at tage stilling fremtidsperspektivet for B1 ophold i plejefamilien.

Vi henviser herudover til, at B1 holdning til den videreførte anbringelse ikke fremgår af børnesamtalen. Det er således ikke tydeliggjort over for B1, at kommunen påtænker, at han skal blive boende hos plejefamilien, til han bliver voksen.

Sag 3 (2014-2020-19733):

Resultatet er:

• Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen om ophævelse af videreført anbringelse

Vi vurderer, at der er en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse skal ophæves.

Årsagen er, at vi vurderer, at det ikke i psykologisk undersøgelse af 28. februar 2014 er tilstrækkeligt dokumenteret, at B1, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for B1 bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen er således, at betingelserne i bestemmelsen om videreført anbringelse ikke er opfyldt, fordi der ikke foreligger en tilstrækkelig helhedsvurdering af B1 tilknytning til anbringelsesstedet.

Vi henviser til, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at B1 er fuldt integreret i plejefamiliens familie og hverdag.

Vi henviser til, at psykologen ikke formelt har undersøgt B1 tilknytning til de øvrige børn i plejefamilien, plejefar og til det familiære netværk hos plejefamilien, men at psykologens vurdering i høj grad bygger på andenhånds information fra plejemor.