Resumé:
Generelt om særlig støtte
Borgere, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.
Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Der er i bekendtgørelsen fastsat et grænsebeløb. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte med det beløb, ansøgerens faktiske nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet.
Om første udbetaling efter ansøgning midt i en måned
Det følger af aktivloven, at en person normalt ikke kan få hjælp til de udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende ansøger om hjælpen.
Nettoboligudgifterne er en engangsbetaling, som oftest forfalder til betaling i starten af måneden.
Det betyder, at når en borger ansøger om hjælp i midten af en måned, har borgeren som oftest afholdt udgifterne for den måned, hvor borgeren søger om hjælp.
En borger er derfor ikke berettiget til at få dækket de boligudgifter, som borgeren har afholdt i den måned, hvor borger ansøger.
Særlig støtte er bagudbetalt
Den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af måneden, skal dog beregnes bagud for den måned, hvor hjælpen udbetales.
Den særlige støtte beregnes på baggrund af en konkret dokumenteret udgift til boligen (nettoboligudgifterne).
Det betyder, at de dokumenterede nettoboligudgifter, som en borger afholder i løbet af en måned, ligger til grund for beregningen af den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af den samme måned.
Der skal ikke ske forholdsmæssig nedsættelse af første udbetaling af særlig støtte
Særlig støtte adskiller sig fra beregningen af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp.
Den særlige støtte, der udbetales i slutningen af en måned, skal i modsætning til integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp ikke nedsættes forholdsmæssigt svarende til den periode, hvor borgeren har stået til rådighed i ansøgningsmåneden.
Den særlige støtte skal ikke dække den løbende forsørgelse, men de konkrete boligudgifter, der bliver afholdt i den efterfølgende måned.
Vi henviser i øvrigt til principafgørelse 58-12.
I en konkret sag ansøger en borger om særlig støtte midt i en måned. Kommunen nedsætter den beregnede særlige støtte til et beløb svarende til den periode, hvor borger har stået til rådighed (venteperioden). Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke er berettiget til at nedsætte støtten svarende til venteperioden. Den særlige støtte skal dække nettoboligudgifterne i den efterfølgende måned, og borger er derfor berettiget til at få udbetalt en fuld særlig støtte til dækning af nettoboligudgifterne.