Ankestyrelsens principafgørelse 15-16

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 23, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4 og 5.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, fra hvilket tidspunkt en uddannelseshjælpsmodtager har ret til diagnosesatsen, når det først senere i uddannelseshjælpsforløbet viser sig, at borgeren har en af de diagnoser, der giver ret til satsen.

Lov om aktiv socialpolitik § 23, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 4, fastslår, at en udeboende person under 30 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, har ret til uddannelseshjælp med en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere.

Det fremgår af Vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, afsnit 4.2., punkt 83, at ændringer i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af lovens kapitel 4, og at ændringer i beregningsgrundlaget skal ses i forhold til det samlede antal dage i den pågældende måned.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

A-6-08: En 22-årig mand opfyldte betingelserne for at få kontanthjælp udbetalt med sats for voksne, da der var foretaget den nødvendige og anbefalede undersøgelse, og der var stillet en diagnose indenfor skizofrenispektret.

A-2-04: En kontanthjælpsmodtagers ret til forsørgertakst skal vurderes efter forholdene på tidspunktet for udbetalingen, og der kan således løbende foretages en vurdering af, om betingelserne for retten til forsørgertakst er opfyldt.

O-56-99: Retten til at få kontanthjælp som forsørger indtræder først fra det tidspunkt, hvor faderskabet fastslås, hvis faderskabet ikke er fastslået ved fødslen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse af 23. juni 2015.

Resultatet er:

• Du har ret til uddannelseshjælp med diagnosesats for ikke-forsørgere fra og med den 20. august 2015, hvis du også opfylder lovens andre betingelser for at kunne få hjælpen.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Du skal ikke på grund af vores afgørelse tilbagebetale for meget modtaget uddannelseshjælp for perioden 4. juni 2015 til 19. august 2015 til kommunen, fordi du ikke har modtaget hjælpen mod bedre vidende.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at betingelserne for, at du kan få uddannelseshjælp med diagnosesatsen for ikke-forsørgere, er opfyldt fra og med den 20. august 2015.

Vi vurderer i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at der allerede i marts 2015 forelå en af de diagnoser, der giver ret til diagnosesatsen. Grunden er, at det fremgår af journal af 3. marts 2015 fra psykolog hos Y, at der er tale om foreløbige diagnoser.

Vi har lagt vægt på, at du er under 30 år, at du ikke bor hjemme hos forældre, at du ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og at du modtager uddannelseshjælp.

Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af journal fra Z, om visitationskonference den 20. august 2015, at du efter undersøgelse vurderes at opfylde kriterierne for bl.a. diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Efter reglerne om uddannelseshjælp udbetaler kommunen diagnosesatsen for ikke-forsørgere til en udeboende person under 30 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Kommunen udbetaler diagnosesats fra den dato, hvor ændringen i uddannelseshjælpsmodtagerens forhold er indtrådt.

Det betyder, at der kan udbetales diagnosesats fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at uddannelsesmodtageren har en af de psykiatriske diagnoser, som fremgår af loven. Tidspunktet kan f.eks. være datoen for en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf diagnosen fremgår. Det har i den forbindelse ikke betydning, at den lægelige dokumentation er blevet modtaget i kommunen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor diagnosen er blevet stillet.