Ankestyrelsens principafgørelse 32-16

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 113, stk. 1, jf. § 112, stk. 1.

Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven - § 17, stk. 1, og § 20, stk. 6

Ankestyrelsen har ved principafgørelse 5-15 fastslået, at en række elektronisk udstyr anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Der kan derfor ikke ydes støtte til køb af disse konkrete forbrugsgoder.

Ankestyrelsen har nu behandlet en sag om en robotstøvsuger principielt for at afklare, om en robotstøvsuger på nuværende tidspunkt også anses for at være et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

Lov om social service § 113, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af

hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på normalt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Det fremgår af § 20, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at der ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, for eksempel almindelige stole, borde, senge, telefoner, Tv-apparater og videomaskiner.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-35-02 om faconhovedpude, C-11-06 om internetabonnement, 153-11 om digitalkamera, og 59-13 om smartphones, andre mobiltelefoner, fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS´er. Disse forbrugsgoder blev anset som sædvanligt indbo.

C-36-07 om hæve-/sænkebord og C-22-05 om elevationssengebund. Disse forbrugsgoder blev ikke anset som sædvanligt indbo.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

5-15 om vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelige køkkenmaskiner. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

J.nr. 2015-2141-39270:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i klagesagen om A Kommunes afgørelse truffet den 9. juli 2015. Kommunen gav i afgørelsen afslag på din ansøgning om en robotstøvsuger (selvkørende støvsuger).

Resultatet er:

• Du har ikke ret til støtte til køb af en robotstøvsuger.

Det betyder, at afgørelsen fra A Kommune stadig gælder. Vores begrundelse for afgørelsen er dog en anden end den, kommunen har anført.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at en robotstøvsuger ikke er sædvanligt indbo.

Ankestyrelsen vurderer, at en robotstøvsuger er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo.

Begrundelsen for, at vi anser en robotstøvsuger for sædvanligt indbo er, at en robotstøvsuger efter Ankestyrelsens vurdering kan anses som almindeligt udbredt og som et produkt, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Vi finder derfor, at en robotstøvsuger skal vurderes på linje med andre støvsugere. Vi lægger vægt på, at støvsugere kan fås i mange forskellige udgaver og prisklasser og bliver forhandlet bredt over hele landet. Set i lyset af samfundsudviklingen og den høje teknologiske levestandard må robotstøvsugere i dag betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle støvsugere, som enhver der måtte ønske det, kan anskaffe sig.

Der kan derfor ikke ydes støtte til køb af en robotstøvsuger efter reglerne om forbrugsgoder.

Forbrugsgoder omfatter produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Produktet er derfor ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.

Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, og som normalt forefindes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved vurderingen af om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Derfor vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo.

Det følger desuden af Ankestyrelsens praksis, at andet elektronisk udstyr i form af vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelige køkkenmaskiner er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.

Vi finder på den baggrund, at du ikke er berettiget til støtte til køb af en robotstøvsuger.