Resumé:
Kommunen skal efter serviceloven tilbyde et midlertidigt botilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende dagligdags hjælp, pleje eller midlertidigt behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Dette gælder også borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, som ikke kan klare sig uden støtte.
Hvis borgeren modsætter sig flytningen, skal kommunen iagttage servicelovens bestemmelser om flytning uden samtykke.
Kommunen kan flytte en borger fra et egnet midlertidigt botilbud til et andet egnet midlertidigt botilbud på baggrund af økonomiske hensyn
Det er en forudsætning for flytningen, at det nye botilbud er mindst lige så egnet til at opfylde borgerens behov, og at det tidligere botilbud er væsentligt dyrere. Modsætter borgeren sig flytning til det nye botilbud, skal kommunen anvende bestemmelserne om magtanvendelse.
Kommunen kan ikke flytte en borger til et midlertidigt botilbud uden brug af magtanvendelsesbestemmelserne, hvis borgeren modsætter sig flytningen
Hvis en borger modsætter sig flytning til et midlertidigt botilbud, må kommunen ikke flytte borgeren uden at anvende magtanvendelsesbestemmelserne. Bestemmelserne finder anvendelse for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v., behandling eller aktiverende tilbud efter servicelovens regler, og som ikke samtykker i en foranstaltning som eks. flytning. Er betingelserne for magtanvendelse ikke opfyldt, skal kommunen tilbyde anden hjælp efter serviceloven.
Kommunen skal tilbyde anden hjælp, hvis borgeren afslår et midlertidigt botilbud
Hvis en borger afslår et midlertidigt botilbud, og magtanvendelsesbestemmelserne ikke kan finde anvendelse, har kommunen pligt til at stille anden hjælp til rådighed, som tilgodeser borgerens behov for hjælp. Det følger af kommunens omsorgsforpligtelse i servicelovens § 82, stk. 1. Kommunen kan fx anvise en bolig med tilknyttet hjælp eller vælge at tilbyde et andet midlertidigt botilbud.
I en konkret sag havde en kommune bragt et botilbud til ophør. Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at flytte borgeren fra et midlertidigt botilbud til et andet midlertidigt botilbud af økonomiske hensyn, da borgerens hjælpebehov kunne dækkes i det nye botilbud. Ankestyrelsen fandt samtidig, at kommunen ikke kunne flytte borgeren mod borgerens vilje uden at anvende magtanvendelsesreglerne. Kommunen skulle nu indlede en sag om flytning uden samtykke ved indstilling til Statsforvaltningen med henblik på lovliggørelse af flytningen.
I en anden konkret sag fandt Ankestyrelsen, at kommunen var berettiget til at flytte en borger fra et midlertidigt botilbud til et andet midlertidigt botilbud, når det tidligere botilbud ikke længere kunne opfylde borgerens behov. Kommunen havde dog ikke søgt sagen tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borgerens hjælpebehov kunne tilgodeses i det nye tilbud. Kommunens afgørelse blev derfor hjemvist. Ankestyrelsen fandt også her, at kommunen ikke kunne flytte borgeren mod borgerens vilje uden at anvende magtanvendelsesreglerne.