Resumé:
Befordringsgodtgørelse skal beregnes på baggrund af den normale transportvej
Personer, som deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.
Ved beregningen af den daglige transport lægges de skattemæssige regler til grund. Den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet svarer til den normale transportvej ved bilkørsel.
Den normale transportvej vil som udgangspunkt være den korteste vejafstand målt i kilometer.
Imidlertid vil det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed kunne spille ind ved vurderingen. Det vil sige, at hvis en længere vej er meget hurtigere, fx fordi der er motorvej frem for bykørsel, vil den længere vej kunne accepteres. På samme måde må det kunne spille ind, om en kortere vej indeholder en dyr færgeoverfart.
I den konkrete sag nr. 1 fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en længere vej end den korteste, kunne lægges til grund for beregningen af befordringsgodtgørelsen. Ved den korteste vej skulle der tilbagelægges en stor del bykørsel, ligesom den daglige transporttid var ca. 20 minutter længere end den hurtigste vej, som primært var via motorvej.
Befordringsgodtgørelse skal beregnes med samme kilometersats for borgere med bopæl i og uden for en udkantskommune
Befordringsgodtgørelsen skal beregnes med den lave sats på 1,00 kr. pr. kilometer (2016), som fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 2.
Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C, fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Der er ikke hjemmel til at anvende den høje sats, som i skattemæssig henseende gælder for alle borgere ved transport fra 25-120 km pr. dag, samt for pendlere med bopæl i en udkantskommune ved transport på over 120 km pr. dag.
Det fremgår af lovforarbejderne til reglen, at der for alle målgrupper, der deltager i tilbud, kun skal være én sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.
I den konkrete sag nr. 2 fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at borgeren, som boede i en udkantskommune, skulle have beregnet sin befordringsgodtgørelse med den lave kilometersats, som fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 2.