Ankestyrelsens principafgørelse 32-17

01-01-2017
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Behandling Minimumskrav til personskadens omfang Ulykke Gældende Arbejdsskade

Principafgørelsen fastslår

Efter arbejdsskadesikringsloven kan en ulykke anerkendes som en arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en arbejdsskade i lovens forstand.

Behandlinger, der er givet efter en skade, har betydning ved vurderingen af, om personskadebegrebet er opfyldt. Der skal således være tale om relevant og helbredende behandling af en skades følger. Behandlingen skal være lægeligt begrundet som behandling for den type skade, der er sket.

Det er ikke afgørende for vurderingen, om den sikrede har fået behandlinger eller ej. Det er heller ikke en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter loven – som fx behandlingsudgifter – for at tilfældet kan anerkendes. Det centrale er, om tilstanden, uanset om der er tale om større eller mindre gener/smerter, går i sig selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont, den type skade typisk vil have.

Hvis en behandling hverken er relevant eller har helbredende effekt for skadens følger, vil behandlingen ikke i sig selv kunne føre til, at personskadebegrebet er opfyldt. En stivkrampevaccination er ikke en behandling af en skade, men gives for at forebygge fremtidige infektioner.

I sag nr. 1 var en stivkrampevaccination ikke tilstrækkelig til at medføre anerkendelse som en arbejdsskade. Stivkrampevaccinationen var ikke en behandling af de hudafskrabninger, sikrede fik ved et fald. Behandling med en Don-Joy bandage var heller ikke tilstrækkelig til at medføre anerkendelse, da behandlingen var begrundet i svær forudbestående slidgigt i knæet. Sikrede havde derfor ikke sandsynliggjort, at han havde pådraget sig en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

I sag nr. 2 var en blodansamling, opstået efter sikrede var trådt forkert ned i en kloak, en arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den behandling, sikrede fik, var en relevant behandling af skaden mod låret. Selv om der ikke var tale om vedvarende gener, var det sandsynliggjort, at han havde fået en arbejdsskade. Sikredes meniskskade var ikke en arbejdsskade. Da knægenerne med overvejende sandsynlighed var en følge af en konkurrerende sygdom, blev der ikke tilkendt mén for knægener.

I sag nr. 3 havde en kvinde, der slog sin hånd mod en jernstang og efterfølgende modtog behandling hos en fysioterapeut, ikke sandsynliggjort, at der var tale om en arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at generne i hånden ville forsvinde af sig selv inden for kortere tid uanset behandlingen. Sikrede havde tillige forudbestående gener i hånden.

I sag nr. 4 havde en pædagog, der hjalp en kørestolsbruger med at få sko på, og som fik smerter i skulderen, da kørestolsbrugeren foretog et uventet spark, ikke sandsynliggjort, at hun havde fået en arbejdsskade. Selv om sikrede havde fået lagt en blokade 5 måneder efter hændelsen, lagde Ankestyrelsen vægt på, at sikrede alene havde pådraget sig smerter, som ville gå over af sig selv uden behandling.

I sag nr. 5 havde en kvinde, der faldt på et vådt gulv og fik smerter i ryggen, ikke sandsynliggjort, at hun havde fået en arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen ikke havde medført længerevarende gener, men alene forbigående smerter, der gik over af sig selv. Vi lagde også vægt på, at der ikke var brosymptomer mellem de anmeldte diskusprolapser i ryg og nakke og hændelsen.

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare minimumskravene til personskadens omfang og behandlingers betydning ved vurderingen af personskadebegrebet.

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017.

§ 5, om hændelsen skete under arbejdet eller arbejdets forhold

§ 6, om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

36-14, om ulykker ved forudbestående lidelser

49-15, om omfanget af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringslovens forstand

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

33-14, om minimumskrav til personskadens omfang. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse (sag nr. 2-5).

Sag nr. 1, j.nr. 2016-5012-56987

Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om varigt mén. Ankestyrelsen har udvidet prøvelsen til også at omfatte spørgsmålet om anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 18. december 2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Dine hudafskrabninger på højre underben og venstre albue, venstresidige knæsmerter samt gener fra venstre håndled og skulder er ikke en arbejdsskade.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om anerkendelse af hudafskrabninger og knæsmerter.

Vi ophæver afgørelsen om mén

Det betyder, at afgørelsen herom ikke længere gælder.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 11. februar 2015.

Hvad er afgørende for resultatet

Du har oplyst, at du i dit arbejde som vicevært faldt ned af en stige fra ca. 2 meters højde og slog begge knæ og venstre underarm.

Hudafskrabninger på højre underben og venstre albue:

Vi lægger vægt på, at hudafskrabninger er forbigående gener, der går over af sig selv uden behandling.

Du har modtaget en ny stivkrampevaccination på skadestuen. Dette er ikke en behandling af hudafskrabningerne, men skal forebygge mod fremtidige infektioner forårsaget af stivkrampebakterier.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Hvis en given behandling hverken er relevant eller har helbredende effekt for arbejdsskadens følger, vil behandlingen ikke i sig selv kunne føre til, at personskadebegrebet er opfyldt.

Selv om du har fået en vaccination, har der ikke været tale om en behandling af din skade. En eventuel allergisk reaktion på vaccinationen ville vise sig straks, og du havde ingen reaktion.

Stivkrampevaccinationen medfører således ikke i sig selv, at kravene til personskadens omfang er opfyldt, da der ikke er tale om en helbredende behandling.

Venstresidige knæsmerter:

Vi lægger vægt på, der ved MR-scanning efter hændelsen er påvist svær slidgigt og spinkelt ledbånd i venstre knæ. Dette kan ikke være kommet af hændelsen, da det tager tid at udvikle.

Du har fået flere smerter efter hændelsen, men de omfattende degenerative forandringer, der er beskrevet, og de tidligere gentagne behandlinger for slidgigt i knæet ville medføre, at disse ville være kommet inden for kortere tid, uanset hændelsen i februar 2015.

Don-Joy bandagen blev anlagt på mistanke om ledbåndsskade, men den på MR-scanning påviste spinkelhed af det indvendige sideledbånd er ikke en skadefølge. Behovet for Don-Joy er dermed ikke begrundet i den anmeldte hændelse, men skyldes den omfattende forudbestående slidgigt i knæet.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at den anmeldte hændelse har forårsaget en forværring af din forudbestående knælidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang der i sig selv udgøre en personskade.

Vi henviser til principafgørelse 36-14, som beskriver praksis i sager som din.

Venstresidige skulder-/håndledsgener:

Vi lægger vægt på, at der ikke er nævnt noget om skulder- eller håndledsgener i skadestueeprikrisen.

Der er nævnt skulder- og håndledsgener ved undersøgelsen i forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæring I i marts 2015. Det fremgår dog også, at der ikke forventes varige gener efter hændelsen. Derudover fremgår det af journaludskrift fra egen læge, at der var skuldergener grundet løft af affaldssække en lille måned forud for den anmeldte hændelse.

Der er ikke nævnt hverken skulder- eller håndledsgener ved speciallægeundersøgelsen i oktober 2015, hvor der var normal skulderundersøgelse.

Det er således ikke godtgjort, at den anmeldte hændelse har medført skulder- eller håndledsskade af behandlingskrævende eller vedvarende karakter.

Oplysningerne fremgår særligt af lægeerklæring I fra marts 2015, journaludskrift fra egen læge og speciallægeerklæring fra oktober 2015.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at forårsage skaden. Det betyder, at der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden er forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Begrundelsen for at ophæve afgørelsen om mén

Afgørelsen om erstatning om godtgørelse for varigt mén gælder ikke længere.

Grunden er, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om og tilkende erstatning, at en arbejdsskade er anerkendt.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 2, j.nr. 2013-5012-45005

Resultatet er:

Skaden den 4. oktober 2010, hvor du fik en blodansamling i forbindelse med, at du gik baglæns og trådte ned i en kloak, er en arbejdsskade. Din menisklæsion er ikke en arbejdsskade.

Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén. Vi nedsætter derfor godtgørelsen fra 5 procent til mindre end 5 procent

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse

Vi finder det godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade i form af en blodansamling i venstre knæ. Vi finder det ikke godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade i form af menisklæsion i venstre knæ.

Vi har lagt til grund, at du den 4. oktober 2010 gik baglæns og trådte ned i en kloak. Du fik som følge heraf en blodansamling. Du var ved læge dagen efter hændelsen og igen den 22. oktober 2010, hvor du fik udtømt 40 ml af blodansamlingen. Herefter var du til læge igen den 29. oktober 2010 og 29. november 2010. Ved sidstnævnte konsultation blev det besluttet at se tiden an. Der gik herefter et år før du igen var i kontakt med læge. Af lægenotat den 5. december 2011 fremgår, at du telefonisk har oplyst, at der akut er opstået smerter i knæet. Ved konsultation samme dag var der mistanke om meniskskade, og du blev henvist til ortopædkirurg.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen, hvor du trådte ned i en kloak og fik et traume mod låret, er egnet til at medføre en blodansamling. Vi har tillige lagt vægt på, at du var ved læge den 5. oktober 2010, hvor du ikke modtog behandling for blodansamlingen. Den 22. oktober 2010 var du igen hos lægen, og fik udtømt 40 ml fra blodansamlingen.

Denne behandling er efter en lægelig vurdering et indgreb med en deraf følgende risiko for komplikation. Uanset at der ikke er vedvarende gener som følge af indgrebet vurderer vi, at den beskrevne behandling medfører, at personskadebegrebet er opfyldt. Du har derfor godtgjort, at der er tale om en arbejdsskade, der kan anerkendes efter loven.

For så vidt angår din meniskskade har vi lagt vægt på, at du var til læge den 29. november 2010, hvor din hævelse var aftagende. Herefter var du ikke i lægekontakt igen før den 5. december 2011, hvor du telefonisk oplyste, at du akut havde fået smerter i knæet. Herefter blev du artroskopisk opereret for menisklæsion.

Vi finder det ikke godtgjort, at din menisklæsion er en arbejdsskade, da den er konstateret mere end et år efter hændelsen, og der dermed ikke er tidsmæssig sammenhæng. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journaloplysninger fra din læge.

Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén

Vi vurderer, at der ikke er beskrevet varige følger efter blodansamlingen. Vi vurderer, at dine knægener er en følge af konkurrerende sygdom, som ikke har sammenhæng med arbejdsskaden. Følgerne af arbejdsskaden har ikke et omfang, som kan begrunde et varigt mén på 5 procent eller mere.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at du efter arbejdsskaden havde smerter og hævelse i knæet. Ved lægekonsultation den 29. november 2010 var dine gener aftagende og du var herefter ikke i lægekontakt før den 5. december 2011, hvor du oplyste, at du havde akutte opståede smerter i knæet. Du blev herefter henvist til ortopædkirurg for udredning om mistanke om menisklæsion. Dine gener som følge af arbejdsskaden forsvandt dermed, og generne som opstod i december 2011 skyldes med overvejende sandsynlighed din menisklæsion og ikke arbejdsskaden.

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journaloplysninger fra din læge.

Sag nr. 3, j.nr. 2014-5017-10797

Resultatet er

hævede knoer er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse og spørgsmålet om mén, som aktuelt behandles hos Arbejdsskadestyrelsen, samt behandlingsudgifter bortfalder.

Der var enighed på mødet.

Vi finder det ikke godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade. Vi har lagt til grund, at du den 3. februar 2012 slog hånden mod en jernstang. Ved undersøgelse på skadestuen dagen efter var der normale objektive forhold og ingen misfarvning. Du har efterfølgende været til diverse lægelige undersøgelser og fået behandlinger hos fysioterapeut. Du har haft ondt i din hånd efter en skade den 21. marts 2011 og har i den forbindelse fået scannet hånden. Vi har lagt vægt på, at der er tale om en skade, der går over af sig selv.

Det forhold, at du har modtaget behandlinger hos en fysioterapeut er uden betydning, idet vi vurderer, at dine gener ville forsvinde inden for kortere tid uanset behandlinger. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Personskadebegrebet må fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang der i sig selv udgør en personskade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I og oplysninger fra skadestuen.

Sag nr. 4, j.nr. 2013-5012-38562

Resultatet er:

Dine venstresidige skuldersmerter er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at det ikke er godtgjort, at der er sket en ulykke i lovens forstand. Vi anerkender derfor ikke dine venstresidige skuldersmerter som en arbejdsskade. Vi har lagt til grund, at du som led i dit arbejde som socialpædagog brugte begge hænder til at give en kørestolssiddende dreng sko på. Mens du rykkede op i en strop bag på skoen, gav drengen et uventet spark med benet, hvorved du oplevede at få et kraftigt ryk i venstre arm.

Du fik smerter i venstre skulder og overarm, udstrålende smerter til venstre arm og ryggen samt hovedpine.

Vi har lagt vægt på, at der har været tale om så kraftig en påvirkning af din skulder, at hændelsen er egnet til at give de beskrevne gener i form af udstrålende smerter til armen og ryggen samt hovedpine.

Vi vurderer, at et uventet spark, der medfører en ændret trækretning, når man holder fast, kan være egnet til at medføre forbigående smerter lokalt. Vi finder imidlertid, at dine forbigående smerter i venstre skulder ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om smerter, der vil gå over af sig selv uden behandling, og derfor ikke er en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Uanset at du har fået lagt blokader i skulderen knap 5 måneder efter hændelsen, finder vi ikke, at der er tale om en arbejdsskade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring 1 modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 25. marts 2013 og din besvarelse af spørgeskema modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 23. maj 2013.

Sag nr. 5, j.nr. 2014-5012-15404

Resultatet er:

Den anmeldte ulykke er ikke en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Der var enighed på mødet.

Du har ikke godtgjort, at du ved hændelsen den 4. november 2010 har pådraget dig en arbejdsskade omfattet af loven.

Du har den 21. juni 2012 anmeldt en ulykke med skadedato 4. november 2010, hvor du faldt på din arbejdsplads på et vådt gulv. Du har oplyst, at du faldt på bagdelen, hvorefter du fik smerter op igennem ryg og nakke.

Du kontaktede din egen læge den 4. november 2010. Du oplyste, at du var gledet på et glat gulv, hvor du slog halen i gulvet med et ordentligt bump. Det fremgår, at der er ømhed på bagfladen af ryggen men fri bevægelighed.

Du havde ingen kontakt til din egen læge før den 22. september 2011. Af journalen fremgår det, at du har haft smerter i nogle dage i højre lænd med udstråling til balle. I journalnotat af 27. september 2011 fremgår det, at du har velkendte nedre lumbale smerter. Du er undersøgt herfor i 2007 og 2010. Desuden fremgår det, at smerterne nu har stået på i 2 måneder og er tiltagende.

I journalnotat af 31. januar 2012 er det anført, at der nu også er klager fra øvre del af brystkassen. I journalnotat af februar 2012 er det anført, at du nu også har smerter i nakken og indimellem sovende fornemmelse ud i armene. Der er beskrevet udtalte degenerative forandringer i nakken.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen den 4. november 2010 ikke har medført længerevarende gener. Hændelsen har alene medført forbigående smerter, der gik over af sig selv.

Videre har vi lagt vægt på, at der heller ikke er grundlag for at anerkende de anmeldte skader i form af diskusprolapser i ryg og nakke. Vi har herunder lagt vægt på, at der ikke er brosymptomer mellem hændelsen den 4. november 2010 og dine nuværende gener i ryg og nakke. Der er således gået over 1 år før der kommer symptomer fra brystryg og nakke.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Dato for underskrift

30.05.2017

Offentliggørelsesdato

31.05.2017

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer

2016-5012-56987