Principafgørelsen fastslår
Bilstøttereglerne i serviceloven og bilbekendtgørelsen tager sigte på at kompensere for borgerens nedsatte evne til at færdes, så den personkreds, der er omfattet af disse regler, får mulighed for at få sit kørselsbehov dækket med en egnet bil.
Der kan ydes tilskud til særlig indretning, der muliggør ansøgerens placering ved siden af chaufføren, eksempelvis i form af rampe eller udskæring, hvis dette er nødvendigt, fordi ansøgerens helbredsforhold taler for det, eller fordi det letter ansøgerens placering i bilen.
Chaufføren skal overholde færdselslovgivningen. Kommunen skal derfor inddrage hensynet til trafiksikkerheden i vurderingen af, om særlig indretning, der muliggør ansøgerens placering ved siden af chaufføren, kan bevilges.
Vurdering af helbredsforhold
Kommunen skal i den enkelte sag vurdere, om der er helbredsmæssige forhold hos ansøgeren, der begrunder, at særlig indretning, der muliggør ansøgerens placering ved siden af chaufføren, er nødvendig. Det kan være helbredsmæssige forhold, der indebærer, at ansøgeren under kørslen kan få behov for hjælp meget hurtigt, fx respirationshjælp, forudsat at hjælpen kan ydes uden risiko for trafiksikkerheden.
Det kan også være helbredsmæssige forhold, hvor ansøgeren med selve placeringen på 1. række i bilen får afhjulpet smerter eller væsentlige helbredsmæssige gener. Det drejer sig om tilfælde, hvor ansøgerens placering bagved 1. række skaber eller forværrer ansøgerens smerter, fx fordi bilen er bedre affjedret fortil end bagtil. Det drejer sig også om tilfælde, hvor ansøgerens placering bagved 1. række indebærer væsentlige helbredsmæssige gener hos ansøgeren, fx væsentlig køresyge hos en ansøger, og der ikke er andre hensigtsmæssige måder at forebygge køresygen på. Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om der skal lægges vægt på ansøgerens forbedrede muligheder for at kommunikere med chaufføren fra en placering ved siden af chaufføren. I tilfælde, hvor ansøgerens helbredsmæssige forhold underbygger, at ansøgerens placering ved siden af chaufføren er nødvendig for, at ansøgeren kan få tilgodeset et akut behov for hjælp fra chaufføren, kan der lægges vægt på kommunikationshensynet.
I nogle tilfælde har chaufføren fra chaufførpladsen via fastmonterede spejle mulighed for at opdage og reagere på ansøgerens akutte behov for hjælp i tilfælde, hvor denne er placeret bagved 1. række i bilen. I disse tilfælde kan særlig indretning, der muliggør ansøgerens placering ved siden af chaufføren, efter en konkret og individuel vurdering ikke anses som nødvendig.
Vurdering af placering
Kommunen skal i forbindelse med valg af bil og tilskud til særlig indretning vurdere ansøgerens behov for særlig indretning til at blive placeret i bilen. Kommunen skal bevilge de nødvendige særlige indretninger hertil og kan vælge mellem forskellige løsninger, herunder løsninger der indebærer placering på 1. eller bagved 1. række i bilen.
Forbedrede muligheder for at orientere sig om bilens funktioner og kørslen kan ikke i sig selv begrunde, at særlig indretning, der muliggør ansøgerens placering ved siden af chaufføren, er nødvendig af hensyn til ansøgerens helbredsmæssige forhold, eller fordi det letter ansøgerens placering i bilen. Støttebetingelserne i bilbekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal være opfyldt for, at ansøgeren kan bevilges tilskud efter bestemmelsen.
I sag nr. 1 og 2 fik ansøgeren afslag på særlig indretning, der muliggjorde ansøgerens placering ved siden af chaufføren, fordi Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunernes vurdering af, at indretningen ikke var nødvendig som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Ankestyrelsen vurderede, indretningen ikke var nødvendig, fordi den ikke lettede ansøgerens placering i bilen. I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen på baggrund af lægelige oplysninger, herunder om ansøgerens behov for natlig respirationshjælp, at der ikke aktuelt var særlig risiko for, at ansøgeren fik et akut behov for hjælp under kørsel, som chaufføren kun hensigtsmæssigt kunne udføre eller reagere på, hvis ansøgeren var placeret ved siden af chaufføren. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var bevilget særlig indretning, der muliggjorde ansøgerens placering bagved 1. række i bilen, og havde mulighed for at kommunikere med chaufføren fra denne placering. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen i forbindelse med bevilling af bil havde taget højde for, at bilen på et senere tidspunkt kunne indrettes, så ansøgeren kunne få mulighed for placering ved siden af chaufføren, hvis det ville blive nødvendigt som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold.
I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var særlig risiko for, at ansøgeren ville få et akut behov for hjælp under kørsel som følge af sine helbredsmæssige for, som chaufføren kun hensigtsmæssigt kunne udføre eller reagere på, hvis ansøgeren sad ved siden af chaufføren. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgerens ønske om forbedrede muligheder for at kommunikere med chaufføren og orientere sig om bilen og kørslen ikke i sig selv kunne begrunde, at ansøgerens placering ved siden af chaufføren var nødvendig for, at ansøgeren kunne bruge bilen. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren var bevilget særlig indretning, der muliggjorde ansøgerens placering bagved 1. række i bilen.
I sag nr. 3 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse, så kommunen skulle behandle sagen igen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sagen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om særlig indretning, der muliggjorde ansøgerens placering ved siden af chaufføren, var nødvendig som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Det forhold, at kommunen havde afgjort sagen på baggrund af en tro- og loveerklæring fra ansøgeren, fritog ikke kommunen for at sikre sig, at sagen var tilstrækkelig oplyst til, at den kunne afgøre den. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var lægelige oplysninger i sagen om ansøgerens køresyge.