Principafgørelsen fastslår
Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling
Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten, og udbetales af kommunen til den ansatte.
Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår med tillæg m.v. i den pågældende stilling (lønloftet).
Hvis fleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end fuldtidslønnen med tillæg i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
Arbejdsgiveren oplyser om lønloftet
Arbejdsgiveren oplyser i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob, hvad lønnen på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør, skal arbejdsgiveren oplyse dette til kommunen.
Lønloftet er den fleksjobansattes løn på fuld tid på det pågældende arbejdsområde. Det vil sige uden arbejdstidsnedsættelse og uden eventuel reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.
Kommunen skal i lighed med andre sager, som behandles efter retssikkerhedsloven, sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen. Kommunen skal derfor sikre, at arbejdsgiveren giver oplysninger om, hvad lønloftet udgør.
Myndighedens pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt er en garantiforskrift. Tilsidesættelse af en garantiforskrift betyder, at der er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.
Regulering eller tilbagebetaling
Hovedreglen er, at fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at nedsættelse af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned.
Har borgeren fået for meget udbetalt i fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller om tilbagebetaling. Begge dele kræver, at der i reglerne er grundlag for kommunens afgørelse.
Kommunens mulighed for at foretage efterregulering er begrænset til forhold, der falder inden for rammerne af tre hovedgrupper:
1. Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag i starten af et ansættelsesforhold.
2. Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder.
3. Borgerens løn i indkomstregistret er ændret med tilbagevirkende kraft.
Efterregulering kan derfor ikke forekomme, hvis borgeren har fået for meget udbetalt, fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert.
Efterreguleringen sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger af fremtidige fleksløntilskud, svarende til forskellen mellem det, der er udbetalt, og det, der skulle have været udbetalt i de relevante måneder.
Hvis efterreguleringen ikke kan foretages fuldt ud i den måned, der følger efter udbetalingen, kan kommunen foretage fradrag i de følgende måneders fleksløntilskud. Et sådant fradrag kan maksimalt strække sig over 12 måneder, efter udbetalingen har fundet sted.
12-måneders reglen i bekendtgørelsen er således en begrænsning i kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser.
12-måneders reglen i bekendtgørelsen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet i en periode har været beregnet forkert af kommunen. Borgerens ret til regulering er begrænset af den almindeligt gældende forældelsesregel på 3 år.
Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor personen i fleksjob ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt.
Ved siden af reglerne om efterregulering gælder reglerne om tilbagebetaling.
Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse herom er opfyldt. Det vil sige
1. når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende eller
2. når der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.
Den konkrete sag
I den konkrete sag fastslog Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at det er kommunens ¬pligt at sikre, at arbejdsgiveren oplyser om den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår med tillæg m.v. i den pågældende stilling (lønloftet), når en person begynder i fleksjob.
Da kommunen ikke havde sikret sig arbejdsgiverens oplysninger, var der risiko for, at borgeren havde fået udbetalt for lidt i fleksløntilskud.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg slog også fast, at borgerens mulighed for at få reguleret fleksløntilskuddet på et korrekt grundlag ikke var begrænset til en periode på 12 måneder, men alene var begrænset af den 3-årige forældelsesregel.
Kommunen skulle derfor undersøge, hvad arbejdsgiveren kunne oplyse om lønloftet tilbage til ansættelsen i fleksjobbet, og efterbetale et eventuelt tilgodehavende til borgeren.