Sag nr. 1, journalnummer 103083-01
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1, der skyldtes sikredes arbejde eller de forhold, hvorunder det var foregået, og med arbejdsgiveren som sikringspligtig arbejdsgiver efter lovens § 6, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede var beskæftiget hos sin arbejdsgiver, hvor der på skadedagen opstod røgudvikling på gulvet i et rum, hvor han var ved at sprøjte kantemner. Han forsøgte at slukke røgen/ilden med en pulverslukker. Der opstod en eksplosion, hvorved han blev forbrændt.
Ankestyrelsen vurderede, at bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor sikrede kommer til skade under udførelse af arbejde for sin arbejdsgiver. Det forhold, at sikrede medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under lovens § 3, stk. 3. Det var således tillagt afgørende betydning, at han var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, jf. lovens § 1, og at ulykken indtraf i forbindelse med dette arbejde.
Ankestyrelsen bemærkede, at loven i § 3, stk. 3, tager sigte på den situation, hvor en person kommer ind på en virksomheds område og herefter deltager i forsøg på at afværge større tab, og derved kommer til skade. Denne person er kendetegnet ved ikke at være i et antagelsesforhold til virksomheden, hvor ulykken er opstået, og vil derfor ikke opfylde lovens § 1 og § 9, nr. 1.
Sag nr. 2, journalnummer 2017-5012-57383
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Vi har genoptaget spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag
•
Vi fastholder vores afgørelse af 12. oktober 2016 om, at ulykken den 29. marts 2013, hvor du fik vedvarende lænderygsmerter, da du løftede en 300-500 kg tung personbil, som din kollega var fastklemt under, er en arbejdsskade
•
Ulykken er ikke omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv
Vores afgørelse af 12. oktober 2016 gælder derfor fortsat.
Dette betyder ikke noget for dig, men det betyder, at X Forsikring skal betale udgifterne.
Begrundelsen for beslutningen om at genoptage din sag efter ulovbestemte regler
Sådan vurderer vi sagen
Ved vores afgørelse af 12. oktober 2016 anerkendte vi ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 6.
Vi tog ikke stilling til, om ulykken var sket under forsøg på at redde menneskeliv.
Forsikringsselskabet gjorde den 30. marts 2017, i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om godtgørelse for varigt mén, indsigelse mod vores afgørelse om anerkendelse. Forsikringsselskabet gjorde gældende, at sagen skulle behandles efter arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, om forsøg på at redde menneskeliv.
Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at vi ikke har taget stilling til, om ulykken skete under forsøg på at redde menneskeliv.
Vi ser derfor på din sag igen.
Om reglerne
Vi genoptager på ulovbestemt grundlag, hvis
•
der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse, eller
•
der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller
•
myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl
Begrundelsen for afgørelsen om at fastholde vores afgørelse af 12. oktober 2016 om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade
Sådan vurderer vi sagen
Der er ikke godtgjort forhold, som kan begrunde, at vi ophæver vores afgørelse af 12. oktober 2016 og træffer en anden afgørelse. Afgørelsen er således ikke ugyldig, og afgørelsen kan heller ikke tilbagekaldes. Vi fastholder derfor afgørelsen om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at det forhold, at vi ved vores afgørelse af 12. oktober 2016 ikke tog stilling til, om ulykken var omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv, ikke har betydning hverken for afgørelsens resultat eller begrundelsen for afgørelsen.
I den vurdering er indgået, at arbejdsskadesikringslovens særlige bestemmelse om, at fx personer, der pådrager sig en arbejdsskade i form af en ulykke under forsøg på at redde menneskeliv, også er berettigede efter loven, ikke ændrer på betingelserne for at anerkende en arbejdsskade i form af en ulykke.
Bestemmelsen har derimod alene den retsvirkning, at forsikringsselskabets ydelser refunderes af statskassen og ikke som ellers betales af forsikringsselskabet.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at vi med en vis sandsynlighed ville have truffet en anden afgørelse, hvis vi havde haft oplysningerne ved den tidligere afgørelse. Der er heller ikke sket ændring af retsregler eller retspraksis med tilbagevirkende kraft, og der er ikke begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Vi henviser derfor i det hele til vores afgørelse af 12. oktober 2016, der således fortsat gælder.
Vi har forstået forsikringsselskabets mail af 30. marts 2017 som en indsigelse mod vores afgørelse af 12. oktober 2016 om anerkendelse. Mailen kan efter vores vurdering ikke forstås som en klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om godtgørelse for varigt mén.
Vi lægger vægt på, at forsikringsselskabet i mailen af 30. marts 2017 bl.a. skrev:
”Tak for jeres afgørelse af 8. marts 2017 vedrørende anerkendelse & mén. Begrundelse for anken:
* Vi mener denne skal behandles under Arbejdsskadelovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Redning af menneskeliv.
På baggrund af ovenstående anker vi jeres afgørelse. ”
Dette må opfattes som udtryk for, at forsikringsselskabet alene gør gældende, at Ankestyrelsen i afgørelsen af 12. oktober 2016 burde have taget stilling til, om den i øvrigt af forsikringsselskabet ubestridte ulykke var sket under forsøg på at redde menneskeliv. Vi bemærker i den forbindelse, at afgørelsen om at anerkende ulykken den 29. april 2013 som en arbejdsskade alene er truffet af Ankestyrelsen, idet Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ved afgørelsen af 9. december 2015 afslog anerkendelse.
Du har heller ikke klaget over afgørelsen om godtgørelse varigt mén.
Det gør ikke nogen forskel for vores vurdering af klagespørgsmålet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oversendt sagen til Ankestyrelsen med bemærkning både om, at de ikke kan ændre Ankestyrelsens afgørelser, og om, at de fastholder afgørelsen om godtgørelse for varigt mén.
Begrundelsen for afgørelsen om, at ulykken den 29. april 2013 ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forsøg på at redde menneskeliv
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at ulykken den 29. april 2013, hvor du fik vedvarende lænderygsmerter, skete under dit forsøg på at redde menneskeliv, mens du udførte arbejde for din arbejdsgiver. Ulykken er derfor ikke omfattet af den særlige bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Den personkreds, der er sikret efter arbejdsskadeloven, omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen.
Den sikrede personkreds omfatter også personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.
Denne bestemmelse omfatter derimod ikke redningsforsøg, hvor redningspersonen kommer til skade under udførelsen af arbejde for sin arbejdsgiver.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du er mekaniker på et autoværksted og den 29. april 2013 udførte arbejde for din arbejdsgiver, da du fik en rygskade, idet du løftede en tung bil, som din mekanikerkollega var fastklemt under.
Du var således antaget til at udføre arbejde for din arbejdsgiver, og ulykken skete i forbindelse med dette arbejde.
Dette fremgår af vores principafgørelse U-42-01, der nu er indarbejdet i vores nye principafgørelse om forsøg på at redde menneskeliv. I den sag, som principafgørelsen vedrører, var sikrede i gang med at udføre arbejde for arbejdsgiveren. Der opstod en røgudvikling, som sikrede forsøgte at slukke med en brandslukker for at afværge et større materielt tab. Herefter skete der en eksplosion, og sikrede blev forbrændt. Brandskaden var opgjort til 65 millioner kroner.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tale om forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab. Vi tillagde det afgørende betydning, at sikrede var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken indtrådte i forbindelse med dette arbejde.
Det forhold, at sikrede medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under bestemmelsen om forsøg på at redde menneskeliv mm.
Afgørelsen i din sag betyder, at udgifterne betales af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, dvs. X Forsikring.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din besvarelse af X Forsikrings spørgeskema den 12. maj 2013 og politirapporten, optaget i forbindelse med ulykken den 29. april 2013.
Om reglerne
Den sikrede personkreds omfatter primært personer, der udfører arbejde
for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen. Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.
