Videoovervågning
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke må videoovervåges i tilbuddet uden beboernes samtykke.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at socialtilsynet udsteder påbud om, at
”[d]et skal sikres, at der ikke forekommer ulovhjemlet indgreb i borgernes selvbestemmelsesret.
Bestyrelsen skal sende redegørelse for hvordan det vil sikres.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en tidsplan for implementering af ændringerne.
Redegørelsen skal være [socialtilsynet] i hænde, senest 1 måned efter påbuddet udstedes”.
Påbuddet er blandt andet begrundet i, at det ikke er tilladt kontinuerligt at overvåge beboerne.
Vi lægger herefter vægt på jeres oplysninger om, at krisecentret er overvåget, og at man er overvåget, når man går op ad trapperne.
Vi lægger også vægt på jeres oplysninger om, at det følger af husets formål, at brugerne må underkaste sig nogle begrænsninger for at skabe sikkerhed for alle. Vi lægger derfor til grund, at kvinderne ikke frit kan vælge, om de vil videoovervåges.
Oplysningerne fremgår særligt af socialtilsynets afgørelse, jeres partshøringssvar og jeres klage.
Vi er opmærksomme på jeres oplysninger om, at der er risiko for, at en voldelig mand vil forsøge at opsøge kvinderne i krisecentret. Det er efter jeres opfattelse derfor et væsentligt element i krisecentrets virksomhed at sikre kvinderne bedst muligt og skabe tryghed for både kvinderne og personalet.
Vi er også opmærksomme på, at I følger politiets anbefalinger af et passende sikkerhedsniveau. Overvågningen er ikke rettet mod den enkelte beboer, men derimod mod potentielle udefra kommende trusler. Det er derfor jeres opfattelse, at disse begrænsninger er saglige og proportionale.
Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det efter vores opfattelse ikke er lovligt at videoovervåge i et krisecenter, uden at beboerne har givet samtykke hertil. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger under ”om reglerne”.
Om reglerne
Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med de tilbud, der er omfattet af socialtilsynets kompetence, for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for godkendelse.
Socialtilsynet kan, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse.
Servicelovens kapitel 24 indeholder regler om, hvilke indgreb der må foretages overfor en beboer uden samtykke, og under hvilke betingelser dette kan ske. Efter disse regler kan der i visse situationer træffes afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer. Reglerne giver dog ikke mulighed for at anvende udstyr til kontinuerligt at overvåge en persons færden. Det er derfor ikke lovligt at anvende systemer, som kontinuerligt overvåger den enkelte i eller uden for boligen såsom videokameraer eller lignende.
Brugen af overvågningsudstyr er således nøje reguleret i serviceloven. Vi finder derfor, at der ikke kan fastsættes regler om, at et krisecenter videoovervåges, uden at beboerne har samtykket hertil.
Vi er på baggrund heraf enige med socialtilsynet i, at der kunne udstedes påbud herom.
Husregler om ”kun rygning udenfor”:
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at der kan fastsættes husregler om, at der kun må ryges udenfor i jeres tilbud.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at I har fastsat husregler om, at der kun må ryges udenfor i haven.
Vi lægger herefter vægt på, at et kvindekrisecenter er et akut midlertidigt døgntilbud, der ikke kan betragtes som kvindernes private hjem. Det er oplyst i sagen, at den gennemsnitlige opholdslængde for beboerne på krisecentret ifølge LOKK’s årsstatistik for 2015 var 45 døgn.
Vi lægger også vægt på, at kvinderne kan være ledsaget af børn. I oplyser, at der i 2016 har boet 79 kvinder og 44 børn på krisecentret.
Oplysningerne fremgår særligt af socialtilsynets afgørelse, jeres høringssvar, skema fra visitationssamtaler med gengivelse af husets regler og jeres klage.
Om reglerne
Offentlige institutioner har normalt behov for at fastsætte regler for institutionens forhold og brugen heraf, såkaldte anstaltsanordninger.
Ved vurderingen af, hvilke regler der kan fastsættes, spiller det ind, hvilken institution der er tale om, formålet med reglerne, hvor indgribende reglerne er for brugerne og øvrig regulering af området. Borgernes friheds- og menneskerettigheder kan også medføre begrænsninger i, hvilke regler der kan fastsættes.
Det har således betydning, hvilke regler der er nødvendige for, at et kvindekrisecenter kan fungere ud fra formålet hermed.
Et kvindekrisecenter er et midlertidigt tilbud af kortere varighed, og dermed ikke kvindernes private hjem. Der vil således – i modsætning til visse andre typer af tilbud – ofte være udskiftning i tilbuddet, hvilket betyder, at mange forskellige kvinder og børn skal bo på værelserne.
Vi finder på den baggrund, at jeres husregler om rygning er saglige og proportionale. Vi finder, at de nævnte hensyn i denne sammenhæng vægter tungere end kvindernes ret til selv at bestemme, om der må ryges på værelserne. Socialtilsynet kunne derfor ikke udstede påbud om, at husreglerne om rygning er et ulovhjemlet indgreb i selvbestemmelsesretten.
Vi henviser i den forbindelse også til reglerne i lov om røgfri miljøer. Her fremgår det, at den enkelte beboer på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem. Det er dog Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med, om lov om røgfri miljøer overholdes.
Husregler om ”ingen alkohol” og ”Procedure for udvisitering af beboer i utide”:
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at der kan fastsættes husregler om, at der ikke må indtages alkohol i jeres tilbud.
Vi vurderer dog, at formuleringen af jeres ”Procedure for udvisitering af beboer i utide” ved stærk beruselse giver indtryk af, at der ikke foretages en konkret vurdering i den enkelte situation. Da der mangler nærmere oplysninger om, hvordan proceduren håndteres i praksis, kan vi ikke forholde os til, om der er grundlag for at udstede påbud herom.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at I har fastsat en regel om ”Ingen alkohol” i tilbuddet.
Vi lægger også vægt på, at et kvindekrisecenter er et tilbud om akut midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Krisecentret kan derfor ikke betragtes som kvindernes private hjem.
Videre lægger vi vægt på jeres oplysninger om, at krisecentret ofte bruges af kvinder, som er flygtet fra forhold, hvor alkohol har været en del af problemet. Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at kvinderne kan være ledsaget af børn, som kan have oplevet aggression fra en far i misbrug.
Vi finder derfor, at reglen om ingen alkohol er saglig og proportional.
Vi lægger herefter vægt på, at der ifølge ”Procedure for udvisitering af beboer i utide” sker udvisitering af beboerne uden varsel ved stærk beruselse. Der mangler dog nærmere oplysninger om, hvordan disse situationer håndteres i praksis.
Vi hjemviser derfor denne del af sagen til socialtilsynet til stillingtagen til, om der er grundlag for at udstede påbud i relation håndteringen af berusede kvinder.
Socialtilsynet skal indhente oplysninger til belysning heraf. Socialtilsynet skal herefter foreholde sig til, om der er grundlag for at træffe afgørelse om påbud.
Hvis I er uenige i socialtilsynets nye afgørelse, kan I klage til os. Hvis I ønsker at klage, skal I rette henvendelse til socialtilsynet inden fire uger efter modtagelsen af socialtilsynets nye afgørelse.
Oplysningerne fremgår særligt af ”Procedure for udvisitering af beboer i utide”, skema fra visitationssamtaler med gengivelse af husets regler og jeres klage.
Om reglerne
Offentlige institutioner har normalt behov for at fastsætte regler for institutionens forhold og brugen heraf, såkaldte anstaltsanordninger.
Ved vurderingen af, hvilke regler der kan fastsættes, spiller det ind, hvilken institution der er tale om, formålet med reglerne, hvor indgribende reglerne er for brugerne og øvrig regulering af området. Borgernes friheds- og menneskerettigheder kan også medføre begrænsninger i, hvilke regler der kan fastsættes.
Det har således betydning, hvilke regler der er nødvendige for, at et kvindekrisecenter kan fungere ud fra formålet hermed.
Et kvindekrisecenter er et midlertidigt tilbud af kortere varighed, og dermed ikke kvindernes private hjem.
Kvinder og børn, der tager ophold på krisecentre, udgør ofte en særlig sårbar gruppe, der kan have behov for hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser, eksempelvis som følge af vold og/eller trusler om vold. Der kan være tale om traumatiserende forhold forbundet med alkohol.
Hvis husordensreglerne ikke overholdes, kan der efter omstændighederne ske bortvisning. Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af, om en bortvisning er proportional. Ved denne vurdering skal det også vægtes, at der kan være børn involveret.
Vi finder på den baggrund, at I kan fastsætte husregler om ingen alkohol i tilbuddet. Vi finder dog, at formuleringen af jeres ”Procedure for udvisitering af beboer i utide” ved stærk beruselse giver indtryk af, at der ikke foretages en konkret vurdering af, om den pågældende beboer skal bortvises.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
