Principafgørelsen fastslår
Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivloven.
For at en person kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige et grænsebeløb, der fastsættes efter reglerne i bekendtgørelsen om særlig støtte.
Grænsebeløbet angiver den udgift, som den pågældende selv antages at kunne afholde til bolig.
Kommunen skal, før den yder særlig støtte, undersøge, om der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, og hvis der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, så er det nettoboligudgiften til denne, der lægges til grund ved beregningen af den særlige støtte. Det er op til borger selv at afgøre, om han eller hun ønsker at flytte til den rimelige og billigere bolig. Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte beregnes ud fra udgiften til den afviste rimelige og billigere bolig.
Hvis kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan den særlige støtte tidligst ophøre eller nedsættes fra det tidspunkt, hvor en rimelig og billigere bolig kan skaffes. Det er således et krav, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, inden den særlige støtte ophører eller nedsættes, så borgeren har reel mulighed for at flytte til boligen.
Kommunen kan derfor tidligst beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgifterne til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned efter, at kommunen har truffet afgørelse om en konkret ledig, rimelig og billigere bolig.
Hvis den rimelige og billigere bolig først er ledig til indflytning på et senere tidspunkt, kan støtten først nedsættes eller ophøre fra dette senere tidspunkt.
Hvis kommunen i forbindelse med sin genvurdering af sagen, finder en anden rimelig og billigere bolig, er der tale om en ny afgørelse fra kommunen, og den særlige støtte kan derfor tidligst ophøre eller nedsættes fra den 1. i den efterfølgende måned efter genvurderingen.
I sag nr. 1 havde borgeren søgt om særlig støtte den 16. februar 2018.
Kommunen traf den 28. februar 2018 afgørelse om afslag på særlig støtte. Kommunen havde vurderet, at borgeren var omfattet af målgruppen for særlig støtte, men at der fandtes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig. Nettoboligudgiften til denne bolig oversteg ikke grænsebeløbet for enlige uden forsørgelsespligt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen kunne beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig med virkning fra den 1. marts 2018, da kommunen først i sin afgørelse af 28. februar 2018 havde oplyst borgeren om den konkret ledige, rimelige og billigere bolig. Kommunen kunne derfor først beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned.
Borgeren havde derfor ret til særlig støtte til nettoboligudgiften til sin faktiske bolig i perioden fra den 1. februar 2018 til den 28. februar 2018.
Sagen blev ændret.
I sag nr. 2 havde borgeren søgt om særlig støtte den 11. juni 2018.
Kommunen traf den 4. juli 2018 afgørelse om afslag på særlig støtte. Kommunen havde vurderet, at der fandtes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig beliggende i område X. Nettoboligudgiften til denne bolig oversteg ikke grænsebeløbet for enlige uden forsørgelsespligt.
Borgeren klagede bl.a. over beliggenheden af den rimelige og billigere bolig. Kommunen fandt i forbindelse med sin genvurdering af den 27. juli 2018 en anden rimelig og billigere bolig beliggende i område Y. Nettoboligudgiften til denne bolig oversteg heller ikke grænsebeløbet og kommunen fastholdt derfor sit afslag på særlig støtte.
Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen kunne beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den konkret ledig, rimelig og billigere bolig med virkning fra den 1. august 2018, da kommunen først i sin genvurdering af den 27. juli 2018 havde oplyst borgeren om en ny konkret ledig, rimelig og billigere bolig. Kommunen kunne derfor først beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned.
Borgeren havde derfor ret til særlig støtte til nettoboligudgiften til sin faktiske bolig i perioden fra den 1. juni 2018 til den 31. juli 2018.
Sagen blev ændret.