Principafgørelsen fastslår
Den kommune, der har udbetalt en ydelse efter aktivloven, der efterfølgende kræves tilbagebetalt, har kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetalingskravet.
Fraflytningskommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, fordi afgørelsen om tilbagebetaling handler om at vurdere den oprindelige afgørelse om bevilling af hjælp, herunder om betingelserne for at bevilge hjælpen var til stede. Tilbagebetalingsafgørelsen har ikke indflydelse på den fremadrettede hjælp og medfører ikke en handle- eller udbetalingsforpligtelse for den aktuelle opholds- og handlekommune.
Den aktuelle opholds- og handlekommune har således hverken retlig eller faktisk interesse i udfaldet af tilbagebetalingssagen.
I sager, der handler om den fremadrettede hjælp, gælder fortsat, at det kun er den aktuelle opholds- og handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse i borgerens sager.
I den konkrete sag havde X Kommune truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, der var udbetalt, mens borgeren boede i X Kommune. Borgeren var på tidspunktet for tilbagebetalingsafgørelsen flyttet til Y Kommune.
Ankestyrelsen vurderede, at det forhold, at X Kommune ikke var handlekommune på afgørelsestidspunktet, ikke var til hinder for, at kommunen kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at afgørelsen omhandlede et tilbagebetalingskrav for en periode, hvor borgeren var bosiddende i X Kommune.
Ankestyrelsen lagde således vægt på, at afgørelsen ikke havde indflydelse på borgerens ret til hjælp på det tidspunkt, hvor X Kommune traf afgørelse, og at afgørelsen ikke havde indflydelse på borgerens fremtidige ret til hjælp i den kommune, hvor borgeren var bosiddende på afgørelsestidspunktet.