Principafgørelsen samler praksis om udmåling af personlig assistance til handicappede i erhverv og fastslår:
Behovet for personlig assistance til handicappede i erhverv skal vurderes ud fra tidsforbruget til de opgaver, der er behov for assistance til. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem de opgaver, som borgeren på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig bistand til.
En bevilling af personlig assistance til handicappede i erhverv kan ikke nedsættes eller bortfalde, fordi bevillingsindehaveren udfører arbejde, der forværrer helbredstilstanden.
Der kan ydes personlig assistance til handicappede i erhverv i op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal ved en 37 timers arbejdsuge. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt ved færre arbejdstimer. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance til mere end fuld normal arbejdstid.
Fuld tid i handicapkompensationslovens forstand er 37 timer ugentligt. Arbejder den handicappede mindre end 37 timer i én ansættelse og modtager tilskud til personlig assistance i denne ansættelse, kan kommunen ikke give afslag på tilskud til personlig assistance i en anden ansættelse alene med henvisning til timetallet.
Personer, der har en meget betydelig funktionsnedsættelse eller flere funktionsnedsættelser, kan få op til 37 timers personlig assistance om ugen – i særlige tilfælde kan der til disse personer gives mere end 37 timer om ugen. Disse personer er ikke omfattet af det følgende.
Den personlige assistance kan gives i et eller flere ansættelsesforhold. Et behov for personlig assistance ud over 20/37 af arbejdstiden i det enkelte ansættelsesforhold kan dog medføre, at erhvervet må anses for uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Er én af ansættelserne uforenelig med funktionsnedsættelsen, ses der helt bort fra denne ansættelse, som ikke tæller med i det samlede timetal.
Beregningerne i det følgende sker således kun ud fra ansættelsesforhold, der er forenelige med funktionsnedsættelsen. Beregningen er forskellig, alt efter om ansøgeren arbejder mere eller mindre end 37 timer samlet i erhverv, der er forenelige med funktionsnedsættelsen.
Hvis en person er ansat i flere ansættelsesforhold, der tilsammen udgør 37 timer eller mindre ugentligt, vil der være ret til personlig assistance i begge ansættelsesforhold, dog højst 20/37 af den samlede arbejdstid. Det samme gælder, hvis personen arbejder 37 timer eller mindre ugentligt i samme ansættelsesforhold eller i sin selvstændige virksomhed med blandede funktioner.
Hvis en person er ansat i flere ansættelsesforhold, der samlet udgør mere end 37 timer ugentligt, vil der være ret til personlig assistance i begge ansættelsesforhold. Den personlige assistance beregnes ved, at behovet i de enkelte ansættelsesforhold lægges sammen og divideres med den samlede arbejdstid ganget med 37. Det samme gælder, hvis en person arbejder mere end 37 timer i samme ansættelsesforhold eller i sin selvstændige virksomhed med blandede funktioner.
I en konkret sag (19-6667) standsede en kommune bevillingen af personlig assistance til tunge løft og forflytninger til en social- og sundhedsassistent, fordi borgeren ud over sin ansættelse som social- og sundhedshjælper havde fået et bijob med rengøring.
Kommunen havde ikke undersøgt, om borgerens funktionsevne og arbejdsopgaver som social- og sundhedshjælper havde ændret sig siden bevillingen af personlig assistance flere år tidligere.
Kommunen anførte blandt andet, at borgerens arbejde med rengøring var uforeneligt med hendes funktionsnedsættelse, og at det kunne forværre hendes helbredstilstand. Borgeren oplyste ikke at have behov for personlig assistance til rengøringsarbejdet og havde ikke søgt om personlig assistance til dette arbejde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne ændre bevillingen uden at foretage en konkret vurdering af behovet. Kommunen skulle indhente oplysninger om borgerens funktionsevne og arbejdsopgaver samt timetallet, henholdsvis i arbejdet som social- og sundhedsassistent og i rengøringsarbejdet. Hvis kommunen herefter kom frem til, at borgeren fortsat havde behov for personlig assistance i sit arbejde som social- og sundhedsassistent, og at erhvervet fortsat var foreneligt med funktionsnedsættelsen, skulle kommunen beregne den personlige assistance. Ankestyrelsen bemærkede, at der højst kan ydes personlig assistance med samlet 20 timer ugentligt og højst 20/37 af den samlede arbejdstid. Hvis den samlede arbejdstid er mere end 37 timer, deles behovet i timer med det samlede timetal og ganges med 37.
I en anden konkret sag (19-13329) gav en kommune delvis afslag på personlig assistance til en selvstændig bibeskæftigelse med den begrundelse, at dele af arbejdsopgaverne var uforenelige med funktionsnedsættelsen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at arbejdsopgaverne i den selvstændige virksomhed skulle vurderes under ét, og de funktioner, borgeren skulle have personlig assistance til, udgjorde ikke en så stor del af arbejdsindholdet, at erhvervet var uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Der var ikke pligt til at uddelegere, da der ikke var ansatte i virksomheden. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen.
Kommunen skulle vurdere behovet for personlig assistance i hovederhvervet og bierhvervet ved, at behovet i hovederhverv og bierhverv lægges sammen. Kommunen skulle herefter beregne den personlige assistance. Ankestyrelsen bemærkede, at der højst kan ydes personlig assistance med samlet 20 timer ugentligt og højst 20/37 af den samlede arbejdstid. Hvis den samlede arbejdstid er mere end 37 timer, deles behovet i timer med det samlede timetal og ganges med 37.