Principmeddelelsen fastslår
Når en elev i folkeskolen har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Det er skolelederen, der underretter kommunen, hvis en elev har ulovligt fravær. Skolen skal registrere fraværet i et elektronisk system, som er tilgængeligt for kommunen.
Hvis der ikke er foretaget registrering i systemet, som stemmer overens med underretningen, og det registrerede fravær ikke kan lægges til grund at være 15 procent eller derover, har kommunen ikke grundlag for at gå videre med sagen om standsning af børne- og ungeydelsen.
Hvis der er foretaget registrering i systemet, som stemmer overens med underretningen om, at eleven har ulovligt fravær på 15 procent eller derover, skal kommunen partshøre, før der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Partshøringen skal afdække, om der foreligger undskyldelige omstændigheder for fraværet. Undskyldelige omstændigheder kan fx være elevens handicap, autisme o.lign.
Kompetence og behandling af sagerne
Efter servicelovens regler skal en skoleleder underrette kommunen, hvis en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal. Reglerne om de vurderinger og oplysninger, som en skoleleder har pligt til at foretage og registrere om elevers fravær, fremgår af fraværsbekendtgørelsen.
Når kommunen modtager en underretning om ulovligt skolefravær og skal tage stilling til, om børne- og ungeydelsen skal standses, skal kommunen anvende reglerne i serviceloven og ikke fraværsbekendtgørelsen.
Kommunen har ikke kompetence til at efterprøve skolelederens beslutning om at underrette kommunen om, at en elev har ulovligt skolefravær.
Når kommunen modtager en underretning fra skolelederen om, at en elev har haft ulovligt fravær på 15 procent eller derover, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.
Før kommunen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen, skal kommunen dog tage stilling til, om der er undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde, at der ikke skal ske standsning af børne- og ungeydelsen.
Kommunen skal derfor (parts)høre forældremyndighedsindehavere og den unge, som er fyldt 12 år. Formålet med (parts)høringen er blandt andet at afklare, om der er undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær.
Hvis kommunen i forbindelse med (parts)høringen eller klagen, over kommunens afgørelse, modtager oplysninger om, at der kan være undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær, skal kommunen inddrage oplysningerne og i fornødent omfang foretage nærmere undersøgelser, inden den træffer afgørelse i sagen om standsning af børne- og ungeydelsen. Der kan således være behov for, at der – eventuelt med forældrenes medvirken – indhentes yderligere oplysninger fx i form af lægelige oplysninger, oplysninger fra PPR eller oplysninger, der i øvrigt kan være egnede til at belyse, om eleven som følge af undskyldelige omstændigheder helt eller delvist er forhindret i at komme i skole.
Kommunen vil efter omstændighederne også skulle kontakte skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent faktisk har haft ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover. Det kan fx være i tilfælde, hvor partshøringen har givet anledning til at formode, at der er tale om fejlregistrering af fravær.
Hvis der er undskyldelige omstændigheder for skolefraværet, kan kommunen ikke standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen på trods af underretningen fra skolelederen.
Undskyldelige omstændigheder
Hvis en elevs fravær er begrundet i undskyldelige omstændigheder, kan fraværet ikke begrunde, at børne- og ungeydelsen skal standses.
Der vil bl.a. være tale om undskyldelige omstændigheder, hvis en elev har et handicap, autisme eller lignende. Hvis en elev har en funktionsnedsættelse, kan det være en undskyldelig omstændighed for fraværet. Det er ikke afgørende, at eleven har en diagnose. Det afgørende for, om der er en undskyldelig omstændighed for skolefraværet, er, om eleven på grund af fysiske eller psykiske vanskeligheder helt eller delvist er forhindret i at deltage i undervisningen.
Kommunen skal tage stilling til, om der er undskyldelige omstændigheder, hvis der er oplysninger i sagen, som giver anledning til det. Det vil sige, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er oplysninger om, at eleven har en funktionsnedsættelse el.lign., der helt eller delvist medfører, at eleven ikke kan møde i skolen.
De konkrete sager
I sag nr. 1 havde elevens mor i forbindelse med klagen oplyst, at fraværet skyldtes elevens vanskeligheder.
Det fremgik af en PPR rapport, at eleven havde depressive tanker og store vanskeligheder med verbal problemløsning, arbejdshukommelse og arbejdstempo.
Kommunen vurderede, at der ikke var tale om undskyldelige omstændigheder, da eleven ikke havde en diagnose.
Ankestyrelsen hjemviste afgørelsen til kommunen med henblik på, at kommunen skulle undersøge nærmere, om eleven havde en funktionsnedsættelse, som medførte, at eleven ikke kunne møde i skolen.
I sag nr. 2 oplyste elevens mor i forbindelse med partshøringen og klagen over kommunens afgørelse, at hun havde indgået en aftale med skolen om, at hendes søn ikke kom i skole, mens moren ventede svar på en coronatest. Fraværsdagene var imidlertid registreret som ulovligt fravær.
På baggrund af morens oplysninger, burde kommunen have kontaktet skolen, og undersøgt, om der var tale om en fejlregistrering.
Skolen oplyste til Ankestyrelsen, at der var tale om en fejlregistrering.
Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, således at børne- og ungeydelsen ikke skulle standses.