Ankestyrelsens principmeddelelse 25-21 om arbejdsskade - ulykker fra og med den 1. januar 2020 - personskadebegrebet

01-01-2021
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Personskadebegrebet Ulykker fra og med den 1. januar 2020 Gældende Arbejdsskade

Principmeddelelsen fastslår
Denne principmeddelelse fastslår, hvornår en skade udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand for ulykker, der er sket fra og med den 1. januar 2020. 

En ulykke er i arbejdsskadesikringsloven defineret som en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 

Personskaden kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Der er et krav om årsagssammenhæng, herunder at der er tale om en relevant hændelse/påvirkning i forhold til den skadede legemsdel. 

Det er afgørende for, om der er tale om en personskade, at følgerne efter skaden har betydning for den tilskadekomnes aktuelle eller efterfølgende helbredsmæssige tilstand. 

En forbigående personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand vil eksempelvis være et sår, en let forstuvning eller forstrækning, en hjernerystelse, der går over af sig selv efter kort tid, eller en forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst af en pludselig opstået truende situation, uanset om disse helbredsmæssige forringelser kræver medicinsk behandling for at gå over. 

Modsat vil eksempelvis et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse som udgangspunkt ikke kunne anses for en personskade efter loven.

Grænsen går ved følger af hændelser/påvirkninger, der i almindelig opfattelse ikke anses for at være en egentlig personskade. Det vil sige skader, hvor der hverken er fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde hverken midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

Hvis skaden skal anerkendes, skal den objektivt have påvirket almentilstanden eller den daglige livsførelse. Tilskadekomnes subjektive reaktion er ikke afgørende. Derfor vil eksempelvis en mindre rift ikke kunne anerkendes, blot fordi tilskadekomne opsøger læge. 

Det er følgerne efter skaden i form af arten og omfanget af selve skaden, der i sig selv har betydning for, om der er tale om en personskade. Derudover kan følgende elementer indgå i den konkrete vurdering af, om der er tale om en skade, som har påvirket tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse: 

- Har tilskadekomne henvendt sig til læge eller anden behandler efter hændelsen/påvirkningen, og hvad har tilskadekomne oplyst ved konsultationen?
- Har tilskadekomne fået behandling, herunder anvendt smertestillende præparat, for gener efter hændelsen/påvirkningen?
- Har tilskadekomne fortalt sin arbejdsgiver, nærmeste leder eller kollega om hændelsen/påvirkningen og selve skaden?
- Tog tilskadekomne hjem fra arbejde, var sygemeldt eller havde skånehensyn efter hændelsen/påvirkningen?

Listen er ikke udtømmende. Det er ikke et krav, at et eller flere af elementerne er opfyldt for, at der er tale om en personskade. Det forhold, at et eller flere af elementerne er opfyldt, er heller ikke ensbetydende med, at der er tale om en personskade. Det afgørende er, om den tilskadekomne kan godtgøre, at skaden har haft betydning for den helbredsmæssige tilstand. 

Som hidtil kan en forværring af en forudbestående sygdom anerkendes som en ulykke. Tilskadekomne skal godtgøre, at en hændelse eller påvirkning har medført en forværring af en forudbestående sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

De konkrete sager

Ankestyrelsen har i 3 sager behandlet spørgsmålet om, hvornår en skade udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Sag nummer 3 handler om en forværring af en forudbestående sygdom.

I sag nummer 1 fik tilskadekomne smerter i venstre skulder samt sår og smerter i venstre knæ i forbindelse med, at tilskadekomne væltede på sin cykel. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes smerter i venstre skulder samt sår og smerter i venstre knæ udgjorde en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. 

Vi lagde vægt på, at tilskadekomne opsøgte skadestuen dagen efter hændelsen, hvor han nævnte, at han havde slået venstre skulder og venstre knæ i forbindelse med fald på cykel på arbejdet. 

I forhold til skulderen lagde vi også vægt på, at tilskadekomne havde ømhed ved gennemføling af skulderen på skadestuen, og han efterfølgende havde anvendt smertestillende præparat for sine smerter. 

I forhold til knæet lagde vi også vægt på, at tilskadekomne på skadestuen fik konstateret et sår på venstre knæ, der krævede sårvask og et plaster. Tilskadekomne henvendte sig til sin egen læge lidt over 2,5 måneder efter hændelsen på grund af smerter i knæet. Han havde anvendt smertestillende. 

Vi vurderede, at skuldersmerterne samt sår og smerter i venstre knæ havde påvirket tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

I sag nummer 2 fik tilskadekomne smerter i højre knæ og ømhed i højre ankel i forbindelse med et vrid, idet han gled på et isglat underlag. 

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes smerter i højre knæ udgjorde en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Vi lagde vægt på, at tilskadekomne opsøgte læge dagen efter hændelsen, da han havde ondt i højre knæ. Tilskadekomne havde herefter også flere henvendelser til læge. Ved udarbejdelse af lægeerklæring 1,5 måned efter hændelsen havde tilskadekomne fortsat smerter i knæet. 

Ankestyrelsen vurderede derimod, at tilskadekomnes ømhed i højre ankel ikke udgjorde en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Vi lagde vægt på, at der alene var konstateret ømhed i anklen dagen efter hændelsen. Tilskadekomne kunne bevæge sin fod uden smerter. Vi vurderede, at ømheden ikke havde påvirket tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

I sag nummer 3 fik tilskadekomne en forværring af sin forudbestående lænderygsygdom i form af yderligere smerter i forbindelse med, at han greb ud efter en person, der pludseligt faldt, hvorved han fik et knæk i ryggen. 

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes forværring af forudbestående lænderygsygdom i form af yderligere smerter i lænderyggen udgjorde en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Vi lagde vægt på, at tilskadekomne havde haft smerter i to dage efter hændelsen, hvorefter han henvendte sig til kiropraktor. Smerteniveauet blev beskrevet som højere end tidligere. 

Vi vurderede, at forværringen af den forudbestående lænderygsygdom i form af yderligere smerter havde påvirket tilskadekomnes almentilstand. 

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt. Det har vi gjort for at fastslå den nedre grænse for, hvornår en skade, herunder en forværring af en forudbestående sygdom, opfylder kravene til en personskade ved ulykker, der er sket fra og med den 1. januar 2020. 

Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020.

-§ 6, om anerkendelse af ulykke som en arbejdsskade. 

Praksis

Gældende: 

Følgende principmeddelelse gælder fortsat for ulykker med skadesdato fra og med den 1. januar 2004 og til og med den 31. december 2019:

Principmeddelelse 32-17, der vedrører spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke.

Principmeddelelse 36-14, der vedrører spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke, hvor den tilskadekomne har en forudbestående sygdom.  

Principmeddelelse 33-17, der vedrører spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke, hvor den tilskadekomne har en forudbestående sygdom, der ikke har givet symptomer før hændelsen/påvirkningen. 

Principmeddelelse 49-15, der vedrører spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke, hvor der alene er forbigående symptomer, men hvor den tilskadekomne har modtaget behandling.

Sag nr. 1, j.nr. 20-56155 

A Forsikring har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 20. oktober 2020.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

-Dine smerter i venstre skulder samt sår og smerter i venstre knæ er en arbejdsskade.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det er godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 1. februar 2020. 

Vi vurderer i den forbindelse, at hændelsen har forårsaget dine smerter i venstre skulder samt sår og smerter i venstre knæ, der udgør en personskade i arbejdsskadelovens forstand. 

Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af anmeldelsen indsendt den 29. april 2020, at du den 1. februar 2020 var udsat for en hændelse i forbindelse med dit arbejde. Du kom cyklende på lufthavnens airside, hvor du cyklede fra kørebanen og ud på den kombinerede gang- og cykelsti. Idet cyklen gled ud, væltede du og slog venstre skulder og knæ mod asfalten.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af din lægejournal, at du opsøgte skadestuen den 2. februar 2020, hvilket er dagen efter hændelsen. Det er i skadestueepikrisen beskrevet, at du dagen forinden var faldet på cykel på arbejdet og havde slået venstre knæ og skulder. Lægen konstaterede ømhed ved gennemføling af din venstre skulder og et åbent sår på dit venstre knæ. Såret blev behandlet med sårvask og et plaster.

Om venstre skulder

Vi lægger vægt på, at du oplyser i din spørgeskemabesvarelse af den 10. juli 2020, at du ved tilskadekomsten oplevede smerter i venstre skulder. 

Vi lægger også vægt på, at du henvendte dig til skadestuen dagen efter hændelsen, hvor du oplyste, at du havde slået venstre skulder ved fald på cykel på arbejde. Lægen konstaterede ømhed ved gennemføling af din venstre skulder. 

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af funktionsattesten for skulder af den 9. november 2020, som er udarbejdet af din egen læge, og af din lægejournal, at du efter besøget på skadestuen hverken har været ved læge eller anden behandler med symptomer fra skulderen. 

Vi lægger dog vægt på, at det fremgår af funktionsattesten for skulder, at du efter hændelsen oplevede smerter i venstre skulder, og at du havde anvendt smertestillende i form af Pamol og Ipren. Oplysningerne om smertestillende præparater, understøtter, at der er tale om symptomer i form af smerter og ikke alene ømhed, som der er noteret ved den objektive undersøgelse på skadestuen.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af lægeerklæring I af 20. maj 2020, som er udarbejdet af din egen læge, at du har haft smerter i skulderen i perioden fra den første lægebehandling og indtil den første konsultation hos din egen læge. Din første konsultation hos din egen læge var ifølge din lægejournal og lægeerklæring I den 23. april 2020. Det ændrer ikke på vurderingen, at du har oplyst, at du ikke var sygemeldt efter hændelsen på arbejdet. 

Vi bemærker i den forbindelse, at en personskade kan være varig eller forbigående, og at det ikke er et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Personskaden skal have påvirket den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Vi lægger derudover vægt på, at hændelsen medførte en belastning af din venstre skulder, der er relevant i forhold til at medføre smerter i skulderen. Det skyldes, at du ved hændelsen væltede på cykel, hvor du blandt andet slog venstre skulder ned i asfalten. Der skete derfor en direkte påvirkning af din skulder med en betydelig kraft mod et hårdt underlag.

Vi vurderer således, at det er godtgjort, at du fik smerter i venstre skulder som følge af hændelsen, der udgør en personskade i arbejdsskadelovens forstand. 

Om sår i venstre knæ

Vi lægger vægt på, at du var på skadestuen efter hændelsen, hvor du fik konstateret et sår, som blev behandlet med sårvask og et plaster. 

Som det fremgår ovenfor kan en personskade være varig eller forbigående, og det er ikke et krav, at personskaden medfører et behov for behandling eller at personskaden er blevet behandlet. Personskaden skal have påvirket den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Vi vurderer, at der ikke er tale om en overfladisk rift. Der er tale om et sår, der krævede både sårvask og et plaster.

Vi vurderer derfor, at dit sår på venstre knæ udgør en personskade i lovens forstand. 

Vi lægger derudover vægt på, at hændelsen medførte en belastning af dit venstre knæ, der er relevant i forhold til at medføre et sår. Det skyldes, at du ved hændelsen væltede på cykel, hvor du blandt andet slog venstre knæ i asfalten. Der skete derfor en direkte påvirkning af dit venstre knæ med en betydelig kraft mod et hårdt underlag.

Om smerter i venstre knæ

Vi lægger vægt på, at du var på skadestuen dagen efter hændelsen, hvor det fremgår, at du havde slået venstre knæ. Du fik konstateret et sår, der krævede sårvask og et plaster. Du blev vejledt om at tage håndkøbsmedicin ved behov. 

Vi lægger også vægt på, at du henvendte dig ved din egen læge den 23. april 2020, idet du oplevede smerter i venstre knæ. Derudover lægger vi vægt på, at det fremgår af funktionsattesten for knæ af den 9. november 2020, at du har anvendt smertestillende i form af Panodil og Ipren.  

Vi vurderer, at dine smerter i venstre knæ er en følge af hændelsen den 1. februar 2020. Vi lægger vægt på, at du ved hændelsen væltede på cykel, hvor du slog knæet direkte mod asfalten. 

Vi finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du fik smerter i knæet som følge af hændelsen, og at du har valgt at se tiden an, før du igen opsøger læge. Det ændrer ikke på vurderingen, at du har oplyst, at du ikke har været sygemeldt efter hændelsen. 

Vi vurderer, at smerterne i knæet udgør en personskade i lovens forstand.

Vi lægger derudover vægt på, at hændelsen medførte en belastning af dit venstre knæ, der er relevant i forhold til at medføre smerter i knæet. Det skyldes, at du ved hændelsen væltede på cykel, hvor du slog venstre knæ i asfalten. Der skete derfor en direkte påvirkning af dit venstre knæ med en betydelig kraft mod et hårdt underlag.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I af den 20. maj 2020, din lægejournal, din spørgeskemabesvarelse af den 10. juli 2020 og funktionsattesterne for skulder og knæ af den 9. november 2020.

Om reglerne
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

En personskade kan være varig eller forbigående og det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Der skal dog være tale om fysiske eller psykiske følger, som midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

-Tidsmæssig sammenhæng
-Kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår
-Forudbestående sygdom og omfanget af denne
-En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en personskade.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

Sag nr. 2, j.nr. 20-29908

A Forsikring har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 17. april 2020.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

-Dine smerter i højre knæ er en arbejdsskade. 

-Din ømhed i højre ankel er ikke en arbejdsskade.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat, men med et ændret indhold for så vidt angår omfanget af anerkendelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det er godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 31. januar 2020. 

Vi vurderer i den forbindelse, at hændelsen har forårsaget dine smerter i højre knæ, der har et omfang, som udgør en personskade i arbejdsskadelovens forstand. 

Vi vurderer derimod, at din ømhed i højre ankel ikke udgør en personskade i arbejdsskadelovens forstand. 

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger til grund, at du den 31. januar 2020 var udsat for en hændelse i forbindelse med dit arbejde. Du var buschauffør på en bustur til Sverige, hvor du steg ud af bussen for at lægge snekæder på bussen. Du gled på et stykke sne med is under, og du fik et vrid i højre knæ og højre fod. Oplysningerne fremgår af anmeldelsen.  

Vi lægger vægt på, at du henvendte dig ved sundhedshuset i Sverige den 1. februar 2020, hvilket er dagen efter hændelsen. Lægen konstaterede, at du havde ondt i højre knæ, og at du mærkede minimal ømhed over anklen på højre fod. Der var imidlertid fuld smertefri ekstension (udstrækning) og fleksion (bøjning) af foden. Du fik elastisk bandage, krykker, Panodil og råd om at anvende noget koldt.

Om dit højre knæ 

Vi lægger vægt på, at du henvendte dig til læge i umiddelbar tilknytning til hændelsen, idet du havde ondt i højre knæ. Det fremgår også af din lægejournal, at du herefter henvendte dig løbende med symptomer fra dit højre knæ. Det fremgår af lægeerklæring I af den 13. marts 2020, at du har diagnosen højresidige knæsmerter.

Vi vurderer, at dine højresidige knæsmerter udgør en personskade i lovens forstand.

Vi bemærker, at en personskade kan være varig eller forbigående, og at det ikke er et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Personskaden skal have påvirket den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Vi lægger også vægt på, at hændelsen medførte en belastning af dit højre knæ, der er relevant i forhold til at medføre smerter. Det skyldes, at du ved hændelsen fik et pludseligt vrid i knæet, idet du gled på sne og is.

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet den 20. august 2020 har oplyst, at der er udarbejdet en funktionsattest for dit højre knæ, og at du er diagnosticeret med en meniskruptur i højre knæ. Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at undersøge nærmere, om du har denne diagnose. Det skyldes, at vi på baggrund af de allerede foreliggende oplysninger kan vurdere, at du har en personskade som følge af hændelsen.

Vi bemærker i den forbindelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil tage stilling til en endelig diagnose og de eventuelle varige gener som følge af skaden i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om varigt mén.

Om din højre ankel

Vi lægger vægt på, at du havde ømhed i din højre ankel dagen efter hændelsen. Du havde ingen smerter, når du bevægede foden. Du fik at vide af lægen på sundhedshuset, at du kunne henvende dig mandagen efter for yderligere vurdering af din ankel. 

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du den 16. februar 2021 oplyste, at du alene er set ved lægen i Sverige den 1. februar 2020, og at du i forløbet herefter er set ved din egen læge hjemme i Danmark. Der er ikke oplysninger i lægejournalen om, at du har symptomer fra din ankel.

Vi lægger også vægt på, at der ikke er dokumentation for, at du har været sygemeldt eller haft skånehensyn på dit arbejde som følge af symptomer fra din ankel. 

Vi vurderer derfor, at der alene er dokumenteret ømhed i højre ankel dagen efter hændelsen. 

Vi vurderer, at ømhed ikke udgør en personskade i lovens forstand.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at ømhed i anklen ikke påvirker almentilstanden eller den daglige livsførelse. 

Vi er opmærksomme på, at du har oplyst, at du var sygemeldt 1-2 dage efter hændelsen. Vi vurderer dog, at det ikke er godtgjort, at du har haft en helbredsmæssig tilstand, som har påvirket din almentilstand eller daglige livsførelse. Det skyldes, at der alene blev konstateret ømhed ved den første henvendelse til læge, og du også har haft smerter i knæet. 

Vi anerkender derfor ikke din ømhed i højre ankel som en arbejdsskade.

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet den 28. januar 2021 har oplyst, at det fremgår af to journalnotater fra din læge, at dine gener fra højre knæ er opstået under skiferie i Sverige. Oplysningerne fører imidlertid ikke til en ændret vurdering, idet vi vurderer, at hændelsen sker i forbindelse med dit arbejde og de forhold, det er foregået under. 

Vi lægger vægt på, at du den 29. januar 2021 oplyste, at du ved hændelsen var buschauffør for en ungdomsskole, der skulle på ski. Du havde en kollega med i bussen, som kan bekræfte hændelsen. Det er i den forbindelse indgået i vurderingen, at det fremgår af anmeldelsen fra din arbejdsgiver, at du ved hændelsen var buschauffør sammen med en anden chauffør.

Vi lægger vægt på, at din kollega den 1. februar 2021 bekræftede, at du kom til skade i forbindelse med arbejdet som buschauffør i Sverige, hvor du gled på noget is.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelserne fra dig og din arbejdsgiver, notat fra sundhedshuset i Sverige, lægeerklæring I, bemærkninger fra dig og forsikringsseksabet, din lægejournal fra skadesdato og frem samt forklaringer fra dig og din kollega om hændelsen.

Om reglerne
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

En personskade kan være varig eller forbigående og det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Der skal dog være tale om fysiske eller psykiske følger, som midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

-Tidsmæssig sammenhæng
-Kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår
-Forudbestående sygdom og omfanget af denne
-En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en personskade.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

Sag nr. 3, j.nr. 20-41479

A Forsikring har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 10. august 2020.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

-Smerteforværringen af din forudbestående lænderygsygdom er en arbejdsskade.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat, men med et ændret indhold for så vidt angår omfanget af anerkendelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det er godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 29. januar 2020. 

Vi vurderer i den forbindelse, at hændelsen har forårsaget en forværring af din forudbestående lænderygsygdom i form af yderligere smerter, der udgør en personskade i arbejdsskadelovens forstand. 

Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af anmeldelsen af den 5. februar 2020, at du den 27. januar 2020 var udsat for en hændelse i forbindelse med dit arbejde. Du var ude ved en kunde, der pludseligt faldt. Du greb ham og fik et knæk i ryggen.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af din kiropraktorjournal, at du i 2017, 2018 og 2019 har henvendt dig løbende på grund af gener fra lænderyggen. 

Den 30. august 2017 fik du foretaget en røntgenundersøgelse. Ud fra en lægefaglig vurdering er der konstateret lidt sammenstød mellem tre torntappe bagtil i ryggen, samt beskrevet affladet lænd. 

Der er ved dine mange henvendelser ved kiropraktor forud for hændelsen på arbejdet dokumenteret lændesmerter, som ofte har været med udstråling. 

Der er også beskrevet en kraftig forværring få dage før den aktuelle hændelse på arbejdet som følge af, at du har rakt ud efter noget på et køkkenbord. 

Det fremgår endvidere af lægeerklæring I af den 26. februar 2020, at du har forudbestående gener i form af periodevise lændesmerter. Der er således tale om ganske udtalte forudbestående gener fra lænderyggen.

Vi vurderer, at den korrekte skadesdato er den 29. januar 2020.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af din kiropraktorjournal den 27. januar 2020, at det var gået fantastisk med din ryg indtil i går (den 26. januar 2020), hvor du rakte ud efter mad på et køkkenbord. Du havde lændesmerter med styrke 2-3 uden udstråling som følge af denne hændelse.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af din kiropraktorjournal den 31. januar 2020, at du har været to dages smertefri (den 27. og 28. januar 2020). Du havde imidlertid haft smerter i din lænderyg de sidste to dage (den 29. og 30. januar 2020). Det fremgår af notatet, at smerterne de sidste to dage er kommet som følge af en hændelse, der stemmer overens med den anmeldte. Dit smerteniveau i lænderyggen er på niveau 5.

Vi vurderer, at journalnotaterne fra din kiropraktor udgør dokumentation for relevante symptomer i tidsmæssig sammenhæng med den anmeldte hændelse.

Vi vurderer, at der er tale om en forværring i din forudbestående lændesygdom i form af yderligere smerter. Forværringen består i en opblussen af dine periodevise lænderygsmerter.

Vi lægger vægt på, at du i 2019 havde et smerteniveau på 1-2 fraset enkelte perioder efter konkrete belastninger. Kort inden den anmeldte hændelse havde du lændesmerter på niveau 3. Kort efter hændelsen på arbejdet var smerteniveauet oppe på niveau 5. 

Vi lægger derudover vægt på, at den anmeldte hændelse medførte en belastning af din lænderyg, der er relevant i forhold til at medføre en opblussen af dine smerter i lænderyggen. Det skyldes, at du ved hændelsen fik et pludseligt knæk i lænderyggen, da du pludseligt greb ud efter en kunde, der var ved at falde.

Vi er opmærksomme på, at dine smerter allerede ved næste konsultation hos kiropraktor den 3. februar 2020 blev beskrevet til at være nede på niveau 1 igen.

Vi vurderer dog, at forværringen af din forudbestående lænderygsygdom i form af yderligere smerter udgør en personskade i lovens forstand. 

Vi bemærker, at forudbestående sygdomme ikke har betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke, idet en forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes, hvis forværringen opfylder betingelserne for en personskade.  

Vi bemærker også, at en personskade kan være varig eller forbigående, og at det ikke er et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Personskaden skal have påvirket den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Vi vurderer, at forværringen af dine smerter i lænderyggen påvirkede din almentilstand, idet du fik yderligere smerter. Du var hos kiropraktor som følge af smerteforværringen, hvor du havde haft smerter de sidste to dage. 

Vi vurderer, at hændelsen på arbejdet er den mest sandsynlige årsag til, at du fik yderligere smerter i din lænderyg. Din forudbestående lænderygsygdom har efter en lægefaglig vurdering ikke et omfang og en udbredelse, der medfører, at forværringen af dine smerter ville være sket på nogenlunde samme tidspunkt, selvom du ikke havde været udsat for hændelsen. 

Vi er opmærksomme på oplysningerne, som du indsendte den 14. februar og 10. juni 2021. Du beskriver, at du det seneste års tid har haft mange udfordringer og ting, som du ikke er i stand til at udføre. Du anfører en række eksempler på, hvordan hverdagen har ændret sig siden uheldet.

Vi bemærker, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om varigt mén vil tage stilling til eventuelle varige gener som følge af arbejdsskaden. Vi har i denne afgørelse alene taget stilling til, hvorvidt der kan ske anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, oplysningerne indsendt i forbindelse med anmeldelsen samt journalnotater fra kiropraktor og læge.

Om reglerne
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

En personskade kan være varig eller forbigående og det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Der skal dog være tale om fysiske eller psykiske følger, som midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse. 

En forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes, hvis forværringen er i et omfang, der i sig selv udgør en personskade, og hændelsen er relevant i forhold til medføre forværringen. 

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

-Tidsmæssig sammenhæng
-Kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår
-Forudbestående sygdom og omfanget af denne
-En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en forudbestående sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. 

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

Dato for underskrift

22.12.2021

Offentliggørelsesdato

23.12.2021

Paragraf

§ 6

Journalnummer

20-56155