Ankestyrelsens principmeddelelse 10-26 om udskiftning af forbrugsgoder

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at præcisere praksis om udskiftning af forbrugsgoder i principmeddelelse 40-19. Principmeddelelsen præciserer også, at kommunen, i alle sager om forbrugsgoder, skal tage stilling til, om forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, som skal bevilges efter servicelovens § 113, stk. 5, og som således kan udskiftes. Det er i overensstemmelse med principmeddelelse 40-19.

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025 med senere ændringer.

• § 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, om støtte til hjælpemidler
• § 113, stk. 1, om forbrugsgoder
• § 113, stk. 3, om at hjælpen ydes med 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art
• § 113, stk. 5, om kommunen betaler de fulde anskaffelsesudgifter, hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service (hjælpemiddelbekendtgørelsen) nr. 92 af 31. januar 2025.

• § 17, stk. 2, om definitionen af forbrugsgoder.
• § 20 om hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder med et beløb svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art
• § 21 om udskiftning af forbrugsgoder
• § 23 om udskiftning af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Praksis

Gældende:
Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

40-19: hvor et el-køretøj ikke fandtes udelukkende at fungere som et hjælpemiddel for borgeren. Borgeren blev derfor bevilget støtte til el-køretøjet som et forbrugsgode med 50 pct. støtte. Ankestyrelsen lagde vægt på, at el-køretøjet ville erstatte et almindeligt transportmiddel, som han ikke længere var i stand til at benytte på grund af sin nedsatte funktionsevne, fx en tohjulet cykel eller egen bil. El-køretøjet erstattede derfor ikke et hjælpemiddel som fx en kørestol. Borgeren havde desuden stadig en gangdistance, som gjorde, at han kunne gå kortere ture i nærområdet.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14. december 2017

• Pkt. 52 om almindeligt standardprodukt.
• Pkt. 54 om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel.
• Pkt. 57 om udskiftning og reparation

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på udskiftning af din elscooter. Kommunen afgjorde sagen den 10. december 2025.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ikke ret til udskiftning af din elscooter.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres. Vi stadfæster dog afgørelsen med en ændret begrundelse.

Vi kritiserer, at kommunen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt præcist. Det fører dog ikke til et andet resultat.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til udskiftning af din elscooter. 

Vi vurderer også, at en elscooter ikke udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for dig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du tidligere har fået bevilget en elscooter med egenbetaling.

Vi lægger hertil vægt på oplysningerne om din gangfunktion. Det fremgår af gangtesten, at du kan gå 220 meter på 11 minutter med tre stående pauser undervejs og ved brug af rollator. 

Vi lægger også vægt på dine egne oplysninger om, at du er i stand til at færdes uden for hjemmet uden en elscooter. Du oplyser, at du kan gå til og fra Lidl, som ifølge Google Maps ligger 400 meter fra din bopæl. Du oplyser, at du kan have varer i din rollator, når du handler ind. 

Elscooteren skal dermed ikke erstatte et hjælpemiddel i form af en kørestol eller en elkørestol, da du kan færdes gående i dit nærområde. 

Vi finder på baggrund af sagens oplysninger, at dit funktionsniveau og behov ikke har ændret sig i en sådan grad, at elscooteren udelukkende er at betragte som et hjælpemiddel for dig. 

Da du har fået bevilget elscooteren med egenbetaling, har du på den baggrund ikke ret til udskiftning af din elscooter. 

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du kom mere ud, da du kunne køre på din elscooter, at det ikke er meget, du kan købe ind med din rollator og at du er faldet et par gange med rollatoren.

Du oplyser også, at du under gangtesten fik flere jag i din lyske, og at du efterfølgende måtte op i din seng og hvile dig lidt. 

Du oplyser videre, at du ikke kan gå turen til Lidl mere end to gange om ugen som følge af smerter, diarré og udtrætning.

Vi bemærker hertil, at det ikke ændrer resultatet, da det afgørende er, at din gangdistance muliggør, at du kan varetage dine aktiviteter. På den baggrund fungerer elscooteren ikke udelukkende som et hjælpemiddel for dig.

Vi bemærker i øvrigt, at kommunen har tilbudt dig Flexhandicap som kørsel til dine ønskede aktiviteter, da kommunen anerkender, at du har et udækket kørselsbehov. Du kan kontakte kommunen, hvis du ønsker at høre nærmere om flextrafik og gøre brug af dette tilbud.

Vi er afslutningsvist opmærksomme på, at du oplyser, at du ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgifterne til en ny elscooter eller at få repareret din nuværende. 

Dette kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgerens økonomiske forhold ikke indgår i vurderingen af retten til forbrugsgoder. 

Hvis du ønsker at søge om økonomisk hjælp, kan du kontakte kommunen med henblik på at få vejledning om muligheden for hjælp efter aktivlovens regler om hjælp i særlige tilfælde.

Om reglerne

Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. 

Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er på den måde ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. 

Der kan ikke ydes hjælp til udskiftning af forbrugsgoder, der ikke udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for ansøgeren. 

Hvis borgeren har fået bevilliget et forbrugsgode med egenbetaling og ønsker dette udskiftet, skal kommunen dog forholde sig til, om det på tidspunktet for ansøgningen udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for ansøgeren.

Om der er grundlag for bevilling af et el-køretøj der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel beror på en konkret og individuel vurdering, hvor der indgår flere hensyn. 

Kun når forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Ved vurderingen af, om et forbrugsgode udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel, tages der udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med varigt nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Har forbrugsgodet også en forbrugsgodeværdi for den handicappede, kan det ikke bevilges som et hjælpemiddel.

Vi henviser til principmeddelelse 40-19, hvoraf det følger, at et el-køretøj i særlige tilfælde reelt ikke har en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med andre egentlige hjælpemidler. 

Det afgørende, for om et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, er, om det vil erstatte et egentligt hjælpemiddel, fx en manuel kørestol, en elektrisk kørestol eller en trehjulet cykel, eller om det vil erstatte et almindeligt transportmiddel, fx en almindelig tohjulet cykel, en tohjulet el-cykel, en tohjulet knallert, borgers egen bil eller offentlig transport. Det er ikke afgørende for vurderingen, om borger har andre kørselsordninger.

Vi henviser desuden til principmeddelelsens sag nr. 4, hvor en borger havde ret til et elkøretøj, der udelukkende fungerede som et hjælpemiddel, fordi hun ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden et el-køretøj.

Alternativet for borgeren var et egentlig hjælpemiddel, fx en kørestol, som hun selv kunne køre udendørs. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren i forhold til sin alder på 37 år havde en betydelig nedsat gang-funktion. Hun kunne gå 60-70 meter med brug af ganghjælpemidler og havde efter 30 meter behov for at holde pause siddende i sin kørestol. Hun kunne ikke tage offentlig transport, køre bil eller cykle.

Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har

• anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
• indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
• inddraget relevante og saglige hensyn, og
• overholdt sagsbehandlingsreglerne.

Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.