Ankestyrelsens principmeddelelse 12-26 om anbringelse uden samtykke – genbehandlingsfrist – forkortelse af genbehandlingsfrist – fremmøde i børne- og ungeudvalget

2026

Principmeddelelsen fastslår

Barnets lov indeholder lovbestemte frister for genbehandling af en afgørelse om at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet uden samtykke, som kan fraviges, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 og 2 år senere.

Hovedreglen om genbehandlingsfrist for anbringelse uden for hjemmet

Har barnet eller den unge ikke været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling af anbringelsen som hovedregel 1 år. Såfremt barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling af anbringelsen som hovedregel 2 år.

Forkortelse af genbehandlingsfristen for afgørelse om anbringelse uden for hjemmet

Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten kan uanset hovedreglerne om genbehandlingsfrist, fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i børne- og ungeudvalget.

Det er en betingelse for at fastsætte en kortere genbehandlingsfrist, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 og 2 år senere.

Det skal derfor særligt begrundes, når der træffes afgørelse om at fravige en af hovedreglerne og forkorte genbehandlingsfristen. Afgørelsen om forkortelse af fristen beror på en konkret vurdering i den enkelte sag af, om der er behov for at vurdere anbringelsesgrundlaget tidligere end inden henholdsvis 1 eller 2 år.

Eksempler på hvornår genbehandlingsfristen kan forkortes

Der kan eksempelvis være grundlag for at forkorte genbehandlingsfristen, hvis der er konstateret en gunstig udvikling hos forældremyndighedsindehaveren, som forventes at fortsætte, f.eks. en mere stabil livsførelse eller misbrugsbehandling. Det kan også være grundlag at forkorte af fristen, hvis der er en gunstig udvikling hos et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet på grund af egne vanskeligheder.

Eksempel på hvornår genbehandlingsfristen ikke kan forkortes

Genbehandlingsfristen kan alene forkortes, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 eller 2 år senere. Der er således ikke hjemmel til at forkorte genbehandlingsfristen alene med henvisning til forældremyndighedsindehavers manglende mulighed for fremmøde ved mødet i børne- og ungeudvalget. Dette gælder også, selvom forældremyndighedsindehaver ikke har mulighed for at deltage på grund af f.eks. sygdom.

Den konkrete sag

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at der var grundlag for at træffe afgørelse efter hovedreglen om en genbehandlingsfrist på 1 eller 2 år. Ankestyrelsen ændrede derfor børne- og ungeudvalget afgørelse om genbehandlingsfrist på en måned. Børne- og ungeudvalget havde truffet afgørelse om en genbehandlingsfrist på en måned med henvisning til, at forældremyndighedsindehaveren ikke havde mulighed for at deltage på mødet i børne- og ungeudvalget på grund af sygdom.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at genbehandlingsfristen kan forkortes, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede 1 år senere. Der var ikke hjemmel til at forkorte genbehandlingsfristen alene med henvisning til den manglende mulighed for fremmøde pga. sygdom. Ankestyrelsen vurderede endvidere, at der var tilstrækkelige oplysninger i sagen på tidspunktet, hvor sagen blev behandlet i børne- og ungeudvalget til at træffe en afgørelse efter lovens udgangspunkt om, at sagen skal behandles igen inden for 1 år.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at fastslå praksis for, hvornår genbehandlingsfristen kan forkortes. Det er i overensstemmelse med Ankestyrelsens administrative praksis.

Love og bekendtgørelser

Lov om barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025 med senere ændringer

  • § 50, stk. 4, om forkortelse af genbehandlingsfristen

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om anbringelse, nr. 9148 af 15.03.2024 (delvejledning 4 af 6 til barnets lov)

  • Pkt. 75 om Ændring af fristen for genbehandling

Sag nr. 1, j.nr. 26-10781

Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:

Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. nr. 282 af 17. marts 2025.

  • § 50, stk. 1, jf. stk. 3, om 1-årig genbehandlingsfrist, og hvornår den regnes fra
  • § 50, stk. 4 om kortere frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede

Afgørelse

Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet kaldet A.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 26. februar 2026.

Resultatet er:

  • Sagen skal tages op igen om 1 år fra vores afgørelse eller endelig dom

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om, at børne- og ungeudvalget skal afgøre sagen igen inden 1 år.

Vi vurderer, at F´s forhold ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Vi vurderer også, at F har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.

Vi vurderer, at A har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.

Hvad er afgørende for resultatet

Efter børne- og ungeudvalgets afgørelse den 5. januar 2026 om at fastholde formandens afgørelse af 30. december 2025 behandlede børne- og ungeudvalget sagen på møde den 28. januar 2026. I børne- og ungeudvalgets afgørelse af den 28. januar fastsatte børne- og ungeudvalget en genbehandlingsfrist på 1 måned. Udvalget henviste i den forbindelse til, at F var syg, og derfor ikke kunne møde for børne- og ungeudvalget.

På den baggrund har børne- og ungeudvalget efterfølgende truffet afgørelse den 23. februar 2026. Det fremgår af denne afgørelse, at genbehandlingsfristen fastsættes til 1 år.

Ved vores fastsættelse af genbehandlingsfristen lægger vi vægt på, at siden K Kommune stiftede bekendtskab med familien i 2022, har F været kendt med et periodisk, voldsomt alkoholforbrug. Hans forbrug af alkohol har betydet, at han op til flere gange ikke har kunnet tage vare på sig selv eller A. F fremstår uden forståelse for situationens alvor og for, hvordan hans forbrug af alkohol påvirker hans omgivelser, og særligt hvordan det påvirker A. Han har ad flere omgange været i behandling med antabus, men er hver gang begyndt at drikke igen. Dette resulterer i en ustabil og utryg omsorgssituation i hjemmet, hvor A ikke ved, hvilke rammer han kan forvente.

A beskrives som en dreng, der primært er i low arousal, og vurderes at have væsentlige ressourcer i form af rolig affekt, forbedret følelsesregulering og en positiv udvikling i evnen til at indgå i relationer og søge støtte. Han har tidligere haft meget svært ved at sætte ord på sine følelser, men ses at åbne mere op omkring disse for sine kontaktpersoner. A giver over for sine kontaktpersoner udtryk for, at han er tilbageholdende med at udtrykke sine reelle oplevelser og følelser af frygt for, hvordan F vil reagere. A har derfor en grundlæggende utryghed i sig, særligt hvis F er i hjemmet.

Vi lægger endvidere vægt på, at der for A ses et konsistent og langstrakt belastningsbillede, hvor A´s opvækstvilkår har været præget af krigsrelaterede traumer, migration og ustabilitet i omsorgen for ham forbundet med F´s tilbagevendende og til tider alvorlige alkoholforbrug. Dette vurderes at kunne have forøget A´s sårbarhed for senere belastninger.

[…]

A har ikke været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år.

A har brug for tryghed, stabilitet og ro i længere tid. Det er Ankestyrelsens vurdering, at genbehandlingsfristen skal fastsættes efter lovens udgangspunkt på 1 år.

Vi er opmærksomme på, at børne- og ungeudvalget fastsatte genbehandlingsfristen til en måned med henvisning til, at F ikke havde mulighed for at møde i børne- og ungeudvalget den 28. januar 2026 på grund af sygdom.

Det fremgår af reglerne, at genbehandlingsfristen kan nedsættes, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede et år senere. Der er således ikke hjemmel til at nedsætte genbehandlingsfristen alene med henvisning til den manglende mulighed for fremmøde.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at der var tilstrækkelige oplysninger i sagen den 28. januar 2026 til at træffe en afgørelse efter lovens udgangspunkt om, at sagen skal behandles igen inden for 1 år. Børne- og ungeudvalget kunne således ikke træffe afgørelse om forkortet genbehandlingsfrist i forhold til anbringelsen alene med henvisning til, at F ikke kunne møde i børne- og ungeudvalget den 28. januar 2026.

Ankestyrelsen har derfor med nærværende afgørelse truffet afgørelse om anbringelse af A efter lovens udgangspunkt.

Da F har påklaget afgørelsen af 28. januar 2026 fra børne- og ungeudvalget til Ankestyrelsen, og da børne- og ungeudvalget ikke i samme afgørelse kunne træffe afgørelse om en genbehandlingsfrist på 1 måned, er den efterfølgende afgørelse fra børne- og ungeudvalget af den 23. februar 2026 ugyldig.

Om reglerne

Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 1 år. Dette gælder, når barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse.

Fristen på 1 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, gælder fristen dog fra rettens dom.

Der kan fastsættes en kortere frist end 1 år for fornyet behandling i børne- og ungeudvalget, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede 1 år senere.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Dato for underskrift

14. juli 2026

Offentliggørelsesdato

15. juli 2026

Paragraf

§ 50

Journalnummer

26-13468