I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på godkendelse af hjemmetræning. Kommunen afgjorde sagen den 31. oktober 2025.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
- X er i målgruppen for hjælp efter § 82 i barnets lov.
Det betyder, at vi hjemviser kommunens afgørelse.
Kommunen skal derfor tage stilling til, om betingelserne for hjemmetræning efter § 85 i barnets lov er opfyldt.
Kommunen kontakter jer.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at X på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et sådant behov for hjælp eller særlig støtte, at X er i målgruppen for hjemmetræning.
Hvad er afgørende for resultatet
I søger den 21. maj 2025 om godkendelse af hjemmetræning af X med X som metodeudbyder.
Kommunen træffer den 31. oktober 2025 afgørelse om afslag på godkendelse af hjemmetræning med den begrundelse, at X ikke er i målgruppen for hjælpen.
Kommunen vurderer i afgørelsen, at X har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne.
X er diagnosticeret med atypisk autisme, generaliseret angst, dysleksi og atypisk spiseforstyrrelse. Det fremgår af sagens oplysninger, at X er påvirket af sin funktionsnedsættelse i hverdagen, at X har et meget begrænset funktionsniveau, og at du, X, har været bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af X i hjemmet. Der er ikke kommet nye oplysninger om, at X’s funktionsevne er forbedret.
Kommunen skal ved vurderingen af, om barnet eller den unge er i målgruppen for hjælpen efter § 82, herunder til hjemmetræning, foretage en vurdering af, om barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og om barnet eller den unge på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp eller særlig støtte.
Ordlyden ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” har samme betydning i alle de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov kapitel 8, hvor formuleringen er anvendt.
Ifølge forarbejderne til barnets lov § 80, skal der med betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. I vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, vil der skulle foretages en bred vurdering i forhold til barnets eller den unges samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens eventuelle betydning for barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
På den baggrund er vi enige i, at X har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne.
For at være i målgruppen for hjælp i form af hjemmetræning, er det yderligere et led i vurderingen, at barnet eller den unge på grund af den nedsatte funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Kommunen har også taget stilling til dette.
Vi er dog ikke enige med kommunen i dens vurdering af dette led i § 82 i barnets lov.
Det fremgår af lovforarbejderne, at der ”med behov for særlig støtte” forstås et behov, som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier.
Vi vurderer, at X’s behov rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier.
Vi lægger ved vurderingen heraf særligt vægt på oplysningerne om, at PPR vurderer, at X i skoleåret 2024/2025 er i målgruppen for specialpædagogisk bistand i mindst 9 timer ugentligt, og at X i skoletilbuddet har modtaget 1:1 undervisning og støtte i al den tid, X har fremmødt. X har uanset dette haft et begrænset fremmøde.
Vi lægger derudover vægt på oplysningerne om, at X på ansøgningstidspunktet går i et særligt tilrettelagt Special Flex tilbud i en almen folkeskole. X kunne være visiteret til et specialtilbud, men efter jeres ønske, og på grund af blandt andet sit begrænsede fremmøde og behov for lang indkøring som følge af utryghed, angst ved ukendte relationer, rammer og indhold, er X blevet i det eksisterende tilbud.
Endeligt lægger vi vægt på de lægelige oplysninger om, at X har et meget lavt funktionsniveau.
Oplysningerne fremgår særligt af udtalelse om specialpædagogisk bistand af 6. december 2023, status fra familiebehandler af 18. december 2024 og 10. april 2025, psykiatrisk statusattest af 30. december 2024, psykiatrisk udtalelse af 26. april 2025, lægelig udtalelse, udateret (omkring maj 2025), kommunens afgørelse af 31. oktober 2025, klagen af 19. november 2025 og kommunens genvurdering af 27. november 2025.
Det forhold, at X ikke i øvrigt er bevilget hjælp til træning eller behandling efter reglerne i barnets lov er ikke i sig selv afgørende for vurderingen af, om X er i målgruppen for hjemmetræning. Oplysninger om barnets behov for et egentligt trænings- eller behandlingstilbud kan imidlertid indgå i vurderingen af, hvad der udgør barnets samlede behov for hjælp eller særlig støtte.
Vi henviser desuden til principmeddelelse 115-12, hvorefter forældres ret til at hjemmetræne gælder uafhængigt af et konkret tilbud. Den omstændighed, at X er visiteret til et tilbud efter reglerne i folkeskoleloven har dermed ikke i sig selv betydning for, om I kan have ret til at hjemmetræne X.
Vi er opmærksomme på, at I i klagen undrer jer over, at kommunen ikke udarbejder en børnefaglig undersøgelse til brug for målgruppevurderingen.
Vi bemærker, at det ikke i vurderingen af, om et barn eller en ung er omfattet af målgruppen i barnets lovs § 82, er en betingelse, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal altid efter de almindelige regler for sagsoplysning sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til om de øvrige betingelser for hjælp til hjemmetræning efter barnets lov § 85 er opfyldt, og om I dermed har ret til at træne X i hjemmet, herunder ret til betaling af træningsudgifter eller dækning af tabt arbejdsfortjeneste til træning i hjemmet. Det skal kommunen først nu tage stilling til. Kommunen skal til brug for denne del af sagen – der ikke handler om selve målgruppevurderingen – udarbejde en børnefaglig undersøgelse.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse.
I kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at I kan klage til kommunen inden fire uger efter, I har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
Om reglerne
Kommunen træffer afgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud, eller i forbindelse med andre tilbud efter barnets lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning.
Med betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. I vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, vil der skulle foretages en bred vurdering i forhold til barnets eller den unges samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens eventuelle betydning for barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
Det følger også af principmeddelelse 43-15, at det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
Med behov for særlig støtte forstås et behov, som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier.
Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder træningstilbud.
Det er ikke afgørende, om barnet er visiteret til et særligt tilbud. Vi henviser til principmeddelelse 115-12, hvoraf det følger, at forældres ret til hjemmetræning gælder uafhængigt af et konkret tilbud.
I forbindelse med visitation til et særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller andre tilbud efter barnets lov eller dagtilbudsloven gælder der ikke et krav om, at der forinden visitation skal være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse.
For så vidt angår visitation til hjemmetræning, er det dog et krav, at der forinden visitation udarbejdes en børnefaglig undersøgelse med henblik på en vurdering af, om de øvrige betingelser for hjemmetræning er opfyldt.
[…]
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
I kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
