Sag nr. 1, j. nr. 25-77612
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. nr. 282 af 17. marts 2025.
- § 49, jf. 47, stk. 1, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af ufødt barn,
- § 50, stk. 1, om genbehandlingsfrist, og hvornår den regnes fra
- § 151, stk. 4, jf. stk. 2, om Ankestyrelsens kompetence til at træffe en afgørelse
- § 171 b om inddragelse af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
Afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om ufødt barn, kaldet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 16. september 2025.
Resultatet er:
- B skal ikke være anbragt uden for hjemmet
Det betyder, at vi ophæver børne- og ungeudvalgets afgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse umiddelbart efter fødslen
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse inden fødslen af ufødt barn (B) skal ophæves, fordi der er sket en væsentlig fejl i kommunens sagsbehandling.
Fejlen betyder, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for børne- og ungeudvalget til at træffe afgørelse om anbringelse af ufødt barn (B) inden fødslen som følge af en åbenbar risiko for det ufødte barns sundhed og udvikling i hjemmet.
Det betyder, at B skal hjemgives.
Hvad er afgørende for resultatet
Der gælder særlige krav efter barnets lovs § 171 b til oplysningsgrundlaget i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier.
Vi lægger vægt på, at kommunen i nærværende sag har tilsidesat forpligtelsen i § 171 b i barnets lov, hvorefter kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sager i VISO om en udredning, som skal sammenfattes i en konklusion og indgå i børne- og ungeudvalgets afgørelse.
Kravet i § 171 b gælder i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, og hvor der som led i blandt andet en forældrekompetenceundersøgelse indgår en vurdering af blandt andet en kommende forælder, som ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psykologisk test.
Det er som udgangspunkt en betingelse, at forældremyndighedsindehaveren eller de kommende forældre samtykker hertil, jf. § 171 d.
Vi lægger videre vægt på, at F er født i Grønland og derfor omfattet af personkredsen i § 171 b. I oplysningsgrundlaget for børne- og ungeudvalgets afgørelse indgår en forældrekompetenceundersøgelse […], hvor der som led i den psykologiske undersøgelse indgår standardiserede tests. Både konklusionen og prognosevurderingen i den udarbejdede forældrekompetenceundersøgelse er baseret på de standardiserede psykologiske test.
Vi lægger vægt på, at kommunen søgte foreløbig vejledning hos VISO i januar 2025 i anledning af den kommende forældrekompetenceundersøgelse […]. Da § 171 b træder i kraft den 1. maj 2025 og forældrekompetenceundersøgelsen fortsat er under udarbejdelse, undlader kommunen imidlertid at anmode VISO om en udredning, og der indgår standardiserede tests i undersøgelsens konklusioner. Hertil kommer, at kommunen lader den samlede færdige forældrekompetenceundersøgelse indgå i indstillingen til og i oplysningsgrundlaget for børne- og ungeudvalgets afgørelse, selvom der i undersøgelsen indgår dele, der er baseret på standardiserede psykologiske tests.
Vi lægger også vægt på, at børne- og ungeudvalget kun i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse om, at et ufødt barn anbringes uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen efter bestemmelsen i § 49, jf. § 47, stk. 1, i barnets lov. Det er en betingelse for en sådan afgørelse, at der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Der kan kun træffes en afgørelse herom, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.
Det fremgår desuden af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at da afgørelsen træffes inden barnets fødsel, vil afgørelsen blive truffet på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, idet der i sagens natur hverken foreligger oplysninger om barnet eller om forholdet mellem barnet og forældrene. Der er tale om en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor meget store krav til grundlaget for afgørelsen, og det vil skulle sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes.
Vi vurderer, at der som følge af kommunens sagsbehandlingsfejl ikke kan lægges vægt på de dele af forældrekompetenceundersøgelsen, hvori der indgår standardiserede tests. Dette gælder blandt andet den udarbejdede konklusion samt den udarbejdede prognosevurdering, som både i kommunens indstilling og i grundlaget for børne- og ungeudvalgets afgørelse er tillagt væsentlig betydning.
Vi gør også opmærksom på, at det er myndighedernes ansvar, at en sag er tilstrækkeligt og korrekt oplyst, inden der træffes afgørelse. Hvis Ankestyrelsen vurderer, at børne- og ungeudvalget eller kommunen har begået fejl i forbindelse med behandlingen af en sag, foretager styrelsen en konkret vurdering af fejlens betydning for den konkrete sag, herunder om fejlen har påvirket afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af de samlede oplysninger i sagen, og i den forbindelse vurderer vi, om der mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for den pågældende indsats er opfyldt.
På baggrund af ovenstående vurderer vi samlet set, at der på tidspunktet for børne- og ungeudvalgets afgørelse ikke forelå et så overbevisende oplysningsgrundlag, at betingelserne for at træffe en så indgribende afgørelse som anbringelse inden fødslen på grund af tungtvejende hensyn til barnets bedste, var opfyldt, hvorfor børne- og ungeudvalgets afgørelse ophæves.
Vi er opmærksomme på, at der også i sagens oplysningsgrundlag i øvrigt foreligger oplysninger, som giver anledning til bekymring for F’s evne til at varetage omsorgen for B.
[…]
Oplysningerne kan ikke føre til et andet resultat, da vi vurderer, at kommunen har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som betyder, at der ikke kan lægges vægt på konklusionen og prognosevurderingen i den udarbejdede forældrekompetenceundersøgelse.
Vi vurderer i forlængelse heraf, at der herefter på baggrund af de øvrige oplysninger i sagen ikke foreligger et så ekstraordinært overbevisende grundlag, som efter § 49 i barnets lov er påkrævet for at træffe afgørelse om anbringelse inden fødslen.
Vi gør afslutningsvis opmærksom på, at Ankestyrelsen ikke har kompetence til af egen drift at bede den særlige enhed hos VISO om en udredning og træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter § 47, stk. 1, når der i oplysningsgrundlaget for en sådan afgørelse indgår psykologiske vurderinger eller undersøgelser, hvor der er anvendt standardiserede psykologiske tests af et barn eller en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver fra en familie med grønlandsk baggrund.
Vi lægger særlig vægt på oplysningerne i [… protokoludskrift fra børne- og ungeudvalget, indeholdende forvaltningens indstilling, sagsfremstilling og bilag og forløbsbeskrivelse ift. inddragelse af VISO…] Vi henviser i øvrigt til de bilag, der er anført under begrundelsen for vores afgørelse om […].
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Der kan kun træffes en afgørelse, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
Sag nr. 2, j.nr. 25-67796
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. nr. 282 af 17. marts 2025.
- § 47, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 2, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
- § 50, stk. 2, jf. stk. 3, om genbehandlingsfrist, og hvornår den regnes fra
- § 171 b om inddragelse af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
Afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 27. august 2025.
Resultatet er:
- B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse eller endelig dom
Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Begrundelsen for afgørelsen om fortsat anbringelse
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at Bs sundhed og udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af B samt på grund af adfærds- og tilpasningsproblemer hos B ved ophold i hjemmet.
Vi vurderer, at F på grund af begrænsede personlige ressourcer og tidligere misbrugsproblematik ikke kan give B den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte samt behandling, som hun har brug for.
Vi vurderer, at der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under Bs ophold i hjemmet selv med støttende indsatser. Vi vurderer derfor, at mindre indgribende indsatser ikke er tilstrækkelige til at løse problemerne.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at det fra familieinstitution (I) er beskrevet, at Fs varetagelse af Bs behov er præget af hendes manglende psykiske overskud og følelsesmæssige kompetencer. Hendes indlevelsesevne i Bs behov er utilstrækkelig, og hendes følelsesmæssige engagement er kendetegnet ved at mangle dybde og stabilitet. I vurderer, at F mangler kompetencer i sit samspil med B, og hun reagerer med at virke opgivende og passiv. Hun overser i disse situationer Bs følelsesmæssige behov. F har endvidere store vanskeligheder ved at tilsidesætte egne behov, hvilket hendes manglende samspil med B i udpræget grad bærer præg af. Det er beskrevet, at F under opholdet på I ikke udvikler sin indsigt i eller forståelse for Bs behov i takt med familieinstitutionens indsats, og at hun ikke tilegner sig tilstrækkelige nye strategier.
Vi lægger også vægt på, at F har levet et ustabilt voksenliv med mange opbrud og mange skift, herunder er hun flyttet mange gange. Hun har også i årenes løb haft et meget turbulent forhold til Bs far, hvor de er flyttet til og fra hinanden flere gange, ligesom forholdet har været præget af vold og misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
Vi lægger endvidere vægt på, at det af forældrekompetenceundersøgelse af 7. februar 2025 blandt andet fremgår, at F har en historik med ustabilitet, mange flytninger og misbrugende mænd. Det fremgår i den forbindelse endvidere af samspilsobservationer mellem hende og B, at F har store udfordringer i forhold til at tilgodese både B og hendes søsters behov samtidigt, samt at kvaliteten af samspillet mellem hende og begge piger er begrænset. Det er endvidere beskrevet, at F ikke er initiativrig eller igangsættende under samværet, og at hun er meget afhængig af støtten fra samværskonsulenten.
Vi lægger herudover vægt på, at F har 4 ældre særbørn, som er anbragt uden for hjemmet på grund af manglende omsorgsevner hos F.
Vi lægger om B vægt på, at hun i forbindelse med anbringelsen i marts 2024 fremstod understimuleret, passiv og følelsesmæssigt omsorgssvigtet. Hun havde et stort behov for tryghed og nærvær fra plejefamilien, ligesom hun blev ængstelig eller panikslagen, hvis hun følte sig utryg. B havde stor motorisk uro, som blev forværret ved følelsesmæssig påvirkning, og hun havde på daværende tidspunkt vanskeligt ved at forstå og udtrykke sine følelser på alderssvarende vis.
Det er endvidere beskrevet, at B fremstår let stressbar og ængstelig med et stort behov for tryghed, nærvær og nedregulerende ro og omsorg. B er aktuelt beskrevet skrøbelig med flere angstlignende symptomer ved akut belastning. Hun har endvidere umodne følelsesreguleringsstrategier, selvom hun samtidig ses at være i god udvikling både sprogligt, socialt, tilknytnings- og følelsesmæssigt i relation til plejefamilien. Det fremgår endvidere, at hun fortsat har behov for støtte af plejefamilien til at fortsætte sin følelsesmæssige udvikling. Vi vurderer på den baggrund, at B er velanbragt i plejefamilien.
Vi lægger endelig vægt på, at der tidligere har været iværksat støttende indsatser i form af ophold på familieinstitutionen I, der imidlertid ikke har bedret de hjemlige forhold for B.
Vi er opmærksomme på, advokat A på mødet i Ankestyrelsen anfører, at F har befundet sig i en meget vanskelig situation på I, og at de kulturelle og sproglige vanskeligheder ikke har gjort tingene nemmere, hvorfor beskrivelserne derfra ikke kan lægges til grund, da de er baseret på minimal kontakt. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi B ved anbringelsen fremstod som et følelsesmæssigt omsorgssvigtet barn, og at hun på baggrund heraf har behandlingskrævende vanskeligheder, som F ikke kan imødekomme på baggrund af egne omfattende vanskeligheder i forældreskabet, som hun ikke viser forståelse for eller erkendelse af.
Vi er samtidig opmærksomme på, at F er meget kærlig og imødekommende over for B, at B er meget glad for hende, og at hun fremstår tryg ved F. Dette ændrer imidlertid heller ikke på resultatet. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.
Vi er også opmærksomme på, at advokat A i forhold til den foreliggende forældrekompetenceundersøgelse anfører, at undersøgelsen ikke er færdiggjort på grund af den politiske udmelding om, at man ikke længere ville anvende psykologiske tests i sager vedrørende grønlandske familier, og at der siden er skabt en lovhjemmel i barnets lov, som fastsætter krav om, at forvaltningen i stedet for at anvende psykologiske tests i eksempelvis en forældrekompetenceundersøgelse skal anmode VISO om en udredning. Eftersom VISO endnu ikke i nærværende sag har foretaget en udredning, kan den foreliggende forældrekompetenceundersøgelse efter advokatens opfattelse ikke anvendes i sagens oplysningsgrundlag. Advokaten anfører i forlængelse heraf, at sagen uden den foreliggende forældrekompetenceundersøgelse er for sparsomt oplyst til at kunne danne grundlag for en afgørelse om fortsat anbringelse af B.
Dette kan heller ikke føre til et andet resultat.
Vi gør i den forbindelse indledningsvis opmærksom på, at det fremgår af § 171 b i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn uden for hjemmet, og hvor der som led i vurderingen indgår en psykologisk undersøgelse med standardiserede psykologiske tests af forældre med tilknytning til Grønland, i stedet skal anmode om en udredning fra den særlige enhed i VISO for grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Udredningen skal sammenfattes i en konklusion, som skal indgå i grundlaget før børne- og ungeudvalgets afgørelse.
I denne sag er forældrekompetenceundersøgelsen iværksat i oktober 2024 men ikke færdiggjort, og der er i den foreliggende forældrekompetenceundersøgelse ikke anvendt standardiserede psykologiske tests.
Vi bemærker hertil, at den børnesagkyndige på mødet i Ankestyrelsen vurderer, at den foreliggende forældrekompetenceundersøgelse er valid.
Vi vurderer i forlængelse heraf derfor, at oplysningerne i den foreliggende forældrekompetenceundersøgelsen, som navnlig bygger på børnefaglige undersøgelser, tidligere indstillinger til børne- og ungeudvalget, statusudtalelser fra Bs plejefamilie, samværsrapporter, oplysninger fra F og den foreløbige vurdering af 2 ustrukturerede samspilsobservationer mellem F og B1 og hendes søster, hvor der også deltager en samværskonsulent, kan anvendes i det samlede oplysningsgrundlag, som ligger til grund for afgørelsen.
Vi gør i den forbindelse videre opmærksom på, at det er myndighedernes ansvar, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Hvis Ankestyrelsen vurderer, at børne- og ungeudvalget eller kommunen har begået fejl i forbindelse med behandlingen af en sag, foretager styrelsen en konkret vurdering af fejlens betydning for den konkrete sag, herunder om fejlen har påvirket afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af de samlede oplysninger i sagen, og i den forbindelse vurderer vi, om der mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for den pågældende indsats er opfyldt.
Vi bemærker, at der ikke er krav om, at der foreligger en forældrekompetenceundersøgelse i en sag om anbringelse uden for hjemmet, men en sådan undersøgelse kan være en blandt mange oplysninger i det samlede oplysningsgrundlag.
Samlet set vurderer vi sagen tilstrækkelig oplyst på det foreliggende grundlag.
Vi er opmærksomme på, at sagen i maj 2025 er henvist til VISO som følge af Fs tilknytning til Grønland, og at sagen fortsat verserer i VISO. Vi bemærker, at kommunen i den videre sagsbehandling skal inddrage den udredning, som VISO udarbejder.
Oplysningerne om F1 fremgår særligt af [… statusudtalelser fra familieinstitution og samværskonsulent, forældrekompetenceundersøgelse, samværsrapport, partshøringsnotat, børnefaglig undersøgelse og mødet i Ankestyrelsen…]
Oplysningerne om B1 fremgår særligt af [… statusudtalelser fra familieinstitution, vuggestue, plejefamilie og samværskonsulent, forældrekompetenceundersøgelse og inddragelsesnotat…]
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget uden samtykke kan beslutte, at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed.
Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om, at børne- og ungeudvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år.
Vi vurderer, at Fs forhold ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.
Vi vurderer, at F har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.
Vi vurderer også, at B har brug for behandling og ophold blandt ansvarlige, trygge og forudsigelige voksne i længere tid.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at F ikke i årenes løb har været i stand til at leve et stabilt liv med stabile, forudsigelige og genkendelige rammer, struktur og relationer, og at hun ikke aktuelt ses at have udviklet sin indsigt i og forståelse for, hvorledes disse forhold har påvirket hendes børn.
Vi lægger også vægt på, at F er beskrevet med manglende psykisk overskud og følelsesmæssige kompetencer i forhold til at varetage omsorgen for B, og at hun dermed overser Bs følelsesmæssige behov. Hun mangler kompetencer i sit samspil med B. Hun har endvidere store vanskeligheder ved at tilsidesætte egne behov, hvilket også påvirker samspillet med B. Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at F ikke har profiteret af opholdet på I, herunder at hun ikke ses at udvikle sin indsigt i eller forståelse for Bs behov, og at hun ikke tilegner sig tilstrækkelige nye strategier i forhold til dette.
Vi lægger også vægt på, at hun ikke viser forståelse for eller indsigt i sine egne omfattende vanskeligheder.
Vi lægger endvidere vægt på, at B er beskrevet med behandlingskrævende vanskeligheder.
Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under vores begrundelse om anbringelse.
B har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år. Hovedreglen er derfor en genbehandlingsfrist på 2 år. Vi finder ikke grundlag for at fravige hovedreglen.
Vi er opmærksomme på, at advokat A anfører, at genbehandlingsfristen bør nedsættes, såfremt der ikke sker hjemgivelse, således at sagen skal genbehandles, når udredningen fra VISO forventeligt vil foreligge.
Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi vurderer, at F på grund af sine omfattende vanskeligheder og manglende erkendelse heraf ikke kan varetage omsorgen for B og imødekomme hendes behandlingsbehov, og at der ikke er udsigt til, at disse forhold vil ændre sig inden for den fastsatte periode.
Oplysningerne om F og B fremgår af de bilag, som er nævnt under begrundelsen om anbringelse.
Vi bemærker, at kommunen har pligt til løbende at inddrage eventuelle nye oplysninger, herunder en udredning fra VISO, i deres løbende behandling af sagen.
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 2 år. Dette gælder, hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse.
Fristen på 2 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, gælder fristen dog fra rettens dom.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
Sag nr. 3, j. nr. 25-68238
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. nr. 282 af 17. marts 2025.
- § 49, jf. 47, stk. 1, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af ufødt barn,
- § 50, stk. 5, 2. pkt. om forlænget genbehandlingsfrist for ufødte børn og børn under 1 år, jf. stk. 1
- § 171 b om inddragelse af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
Afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F1 og forældremyndighedsindehaver F2 har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om ufødt barn, kaldet B1.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 25. august 2025.
Resultatet er:
- B1 skal være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 3 år fra vores afgørelse eller endelig dom
Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Vi kritiserer, at K kommune i deres indstilling har henvist til forældrekompetenceundersøgelsen fra […] og ladet denne indgå i udvalgsbehandlingen i sin fulde længde, herunder også for så vidt angår de dele af undersøgelsen, der handler om standardiserede psykologiske test. Det fører dog ikke til et andet resultat. Vi henviser til vores bemærkninger til K kommune og børne- og ungeudvalget.
Begrundelsen for anbringelsen af det ufødte barn
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at B1s sundhed eller udvikling lider alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af F1s og F2s manglende evner og ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af B1.
Vi vurderer, at F1 og F2 på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give B1 den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte, som B1 har brug for.
Vi vurderer, at der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet selv med støttende indsatser. Vi vurderer derfor, at mindre indgribende indsatser ikke er tilstrækkelige til at løse problemerne.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at F1 har fem særbørn, som alle er anbragt eller tidligere har været anbragt. F1 har også to andre børn med F2, hvor det ene er anbragt uden for hjemmet, og det andet bortadopteret.
F1 har under sine tidligere graviditeter og efterfølgende fødsler vist manglende interesse og evne til at varetage omsorgen for sine børn. Der udtrykkes bekymring fra myndigheder under flere af hendes graviditeter, da hun blandt andet ses at drikke alkohol flere dage i streg. Ved fødslerne beskrives hun af sundhedspersonale at have svært ved at tilsidesætte egne behov, ved eksempelvis at ville ryge selvom hendes barn skal have bryst. Hun ses ikke at reagere på faresignaler hos sine børn, såsom ved barnets besvær ved at gylpe, ligesom sundhedspersonalet har set, hvordan hun flere gange forlader sit barn alene på sygehuset uden at give personalet besked.
Ved tidligere familieindsatser i Grønland beskrives det, at F1 har svært ved at sætte grænser for sine børn. Hun giver sig, ligeså snart hun møder modstand, og hun tager ikke ansvaret som mor for børnene. Der udtrykkes bekymring for hendes kognitive niveau, da hun har svært ved at huske, hvad der bliver sagt til hende, og hun opleves ikke at tage i mod den vejledning, hun får.
Ved F1 og F2s seneste biologiske barn, B2, beskrives F1 med svingende humør og overskud i forbindelse med at drage omsorg om B2, både før og efter fødslen. Hun har svært ved at møde op til aftaler og konsultationer ved jordemoderen i forbindelse med hendes graviditet, og hun har brug for støtte fra kommunen til at holde styr på aftalerne samt at blive bragt til og fra hospitalet. Efter fødslen beskrives hun med besvær ved at forstå og tage i mod instrukser fra sundhedspersonalet i forbindelse med amning.
F2 beskrives med lignende besvær for at drage omsorg på B2. Det beskrives, hvordan F2 og F1 i to dage i forbindelse med B2s indlæggelse på hospitalet er blevet guidet om hyppigheden af amning og efterfølgende erstatning med sonde, uden at de har taget vejledningen til sig. Det observeres gentagende gange, hvordan barnet ligger for sig selv i vuggen, på trods af flere opfordringer om hud mod hud kontakt. Til samvær med B2 ses det, hvordan F2 og F1 ikke formår at aflæse B2s behov og signaler. Der er mange skift med ham, de giver ham ikke ro, og det ses, at de pålægger ham følelser, som han ikke har eller udviser.
Af samtaler psykologen har haft med F1 i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen […], har F1 blandt andet svært ved at redegøre sammenhængende for sit liv samt forholdet til sine børn, og hun forholder sig ikke reflekteret til anbringelsen af sine børn. Hun vurderes at mangle interesse for at forstå sig selv som mor. Hun vurderes ude i stand til at sætte sig i B2s sted og virker påfaldende upåvirket af anbringelsen af ham. Ved samtalerne får psykologen indtryk af, at F1 kan have kognitive vanskeligheder eller andre basale udfordringer med i sin erkendelses- og opfattelsesevne.
I tilsvarende samtaler psykologen har haft med F2, vurderes det, at F2 er bedre fungerende, men at han også kan fremstå upræcis, modstridende og usammenhængende. Samtalerne giver overordnet et indtryk af, at F2 har basale vanskeligheder af enten kognitiv, emotionel eller personlighedsmæssig art. Han har begrænset evne til indlevelse, som især kommer til udtryk, når han snakker om sine børn. Han har vanskeligt ved at forholde sig realistisk og reflekteret til sit forældreskab med F1.
I samspilsobservationer med B2 vurderer psykologen, at både F1 og F2 udviser invaderende og grænseoverskridende adfærd over for B2. De løfter ham gentagende gange op til sig for at dufte og berøre ham, på trods af, at han siger utilfredse lyde og vrider sig i kroppen. B2 er under observationerne kontinuerligt kropslig urolig, og siger mange lyde, der indikerer ubehag. Psykologen vurderer ud fra samspilsobservationerne, at F1 og F2 udviser basalt fravær af forståelse for B2s behov og manglende evne til at håndtere ham, så hans behov imødekommes tilstrækkeligt. Deres konkrete håndtering af ham vurderes intens, belastende og overvældende. De vurderes med manglende evne til affektregulering og beroligelse af B2. Ud fra samspilsobservationer vurderer psykologen, at F1 og F2 har manglende mentalisering. Specifikt ved F1 vurderes hendes mentalisering ikke blot manglende, men med en negativ mentaliseringsevne.
Under den seneste graviditet med B1 har F1 og F2 igen svært ved at dukke op til jordemoderkonsultationer, og udebliver fra flere aftaler. F1 og F2 er modstander af kommunens involvering, og kan ikke se bekymringsniveauet i forhold til B1.
Vi lægger vægt på, at der tidligere har været iværksat støttende indsatser i forhold til F1, der ikke har bedret de hjemlige forhold for hendes særbørn. F1 og F2 har generelt været svære at samarbejde med, grundet deres utilfredshed med kommunen.
Advokatfuldmægtig A bemærker til mødet i Ankestyrelsen, at børne- og ungeudvalgets afgørelse bør ophæves, da VISO ikke er inddraget i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen fra februar 2023, jf. barnets lov § 171 b, stk. 1 og 2. Advokatfuldmægtigen henviser til, at begge forældre har tilknytning til Grønland.
Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår af sagens bilag, at K kommune i forbindelse med udarbejdelsen af bilaget ”Undersøgelse om de kommende forældres forhold”, har haft kontakt med VISO. VISO har over for kommunen bekræftet, at forældrekompetenceundersøgelsen kan inddrages i sagen i det omfang, der udelukkende benyttes oplysninger af generel/faktuel karakter samt observationer fra psykologen. VISO oplyser, at de standardiserede psykologiske test, der er lavet i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen ikke kan anvendes.
Det er myndighedernes ansvar, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Hvis Ankestyrelsen vurderer, at børne- og ungeudvalget eller kommunen har begået fejl i forbindelse med behandlingen af en sag, foretager styrelsen en konkret vurdering af fejlens betydning for den konkrete sag, herunder om fejlen har påvirket afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af de samlede oplysninger i sagen, og i den forbindelse vurderer vi, om der mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om en indsats er til barnets bedste.
Der er ikke krav om, at der foreligger en forældrekompetenceundersøgelse i en sag om anbringelse uden for hjemmet, men sådan en undersøgelse kan være en blandt mange oplysninger i det samlede oplysningsgrundlag.
Vi har med børnesagkyndig bistand gennemgået afsnittene i forældrekompetenceundersøgelsen og herefter alene lagt vægt på oplysningerne heri, der ikke relaterer sig til de udførte standardiserede psykologiske test. Resultaterne og konklusionerne i undersøgelsen, som vedrører de standardiserede psykologiske tests er ikke indgået i sagens oplysningsgrundlag. Der er udelukkende lagt vægt på vurderinger fra psykologen, som er udarbejdet i forbindelse med samtaler med F1 og F2 samt samspilsobservationer, de har haft med B2.
Vi er opmærksomme på, at F1 og F2 til mødet i Ankestyrelsen giver udtryk for, at de til flere samtaler med psykologen i forbindelse forældrekompetenceundersøgelsen ikke forstod, hvad der blev sagt til dem, og at der var mange misforståelser. Det ændrer ikke ved resultatet, da det fremgår af undersøgelsen, at der har været tolk til stede under samtalerne, ligesom psykologens vurderinger også baserer sig på samspilsobservationer, hvor psykologen ikke interagerer eller kommunikerer med F1 og F2, men alene observerer.
Oplysningerne om F1 fremgår særligt af [… underretninger fra fagpersoner, observationsrapport, journalnotater fra kommunen, observationsrapport fra socialforvaltningen, afgørelse og handleplan vedrørende særbarn, statusudtalelse fra familiebehandling, forældrekompetenceundersøgelse, samværsrapport og rapport om undersøgelse af de kommende forældres forhold…]
Oplysningerne om F2 fremgår særligt af [… journalnotater af den 22. september 2022 om uanmeldt hjemmebesøg, underretning fra fagperson, statusudtalelse fra familiebehandling, samværsrapport, afgørelser fra Ankestyrelsen, forældrekompetenceundersøgelse, dom fra retten og rapport om undersøgelse af de kommende forældres forhold…]
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse om anbringelse uden samtykke af det ufødte barn umiddelbart efter fødslen, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.
Vi har desuden brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget uden samtykke kan beslutte, at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed.
Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om B1 skal være anbragt uden for hjemmet, før om 3 år fra vores afgørelse.
Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at F1 og F2s måde at leve på ikke vil ændre sig væsentligt, og at F1 og F2 ikke vil være bedre i stand til at give B1 tilstrækkelig omsorg inden for denne periode.
Vi vurderer, at F1 og F2 har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.
Vi vurderer også, at B1 har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at F1 har fem særbørn, som alle er anbragt uden for hjemmet eller tidligere har været anbragt. F1 har desuden to andre børn med F2, hvor det ene barn er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, og det andet barn er tvangsbortadopteret.
F1 og F2 beskrives gentagende gange over en lang årrække med massive vanskeligheder i forhold til at imødekomme deres børns behov. Der er ikke udsigt til, at F1 og F2s forhold vil ændre sig væsentligt inden for en periode på 3 år.
Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under begrundelsen om anbringelse.
Oplysningerne om F1 og F2 fremgår af de bilag, som er nævnt under begrundelsen om anbringelse.
Om reglerne
Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 1 år. Dette gælder, når barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen kan som en undtagelse fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 1 år og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
