Ankestyrelsens principmeddelelse 9-26 om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder

2026

Principmeddelelsen fastslår

Kommunen har pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering efter servicelovens § 113 b om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder. En kommune kan dermed ikke undlade at tage stilling efter bestemmelsen eller give afslag med henvisning til, at det følger af kommunens generelle serviceniveau, at kommunen ikke anvender bestemmelsen.

Vurderingen efter § 113 b

Efter servicelovens § 113 b kan kommunalbestyrelsen under visse betingelser i en tidsbegrænset periode yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Kommunen skal træffe afgørelse om midlertidig støtte ud fra en konkret og individuel vurdering af borgers behov. Hvis kommunen har fastsat et serviceniveau for bestemmelsen, og det indgår i vurderingen, skal det fremgå af afgørelsen. 

Pligten til at overveje hjælp efter bestemmelsen opstår, når kommunen modtager en ansøgning herom, eller når det i øvrigt er relevant at tage stilling efter bestemmelsen på baggrund af borgerens forhold.

Servicelovens § 138 om fastsættelse af serviceniveau

Efter servicelovens § 138 kan kommunen inden for lovens rammer fastsætte generelle, vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Det gælder også for hjælp efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder § 113 b. 

Serviceniveauet skal fastsættes inden for rammerne af den relevante bestemmelse i serviceloven og den øvrige lovgivning, herunder retssikkerhedsloven. Det indebærer blandt andet hensyntagen til kommunens forsyningspligt og de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Serviceniveauet skal dermed også fastsættes under hensyn til saglige kriterier og forbuddet mod at sætte skøn under regel.

Der kan fx fastsættes serviceniveau i relation til servicelovens § 113 b ud fra et proportionalitetshensyn: Det kan betyde, at kommunen ikke tilbyder særligt fremstillede genstande, der har en lang produktions- eller tilretningstid, eller som er uforholdsmæssigt bekostelige, sammenholdt med varigheden af borgers behov. 

Den konkrete sag

I den konkrete sag var der ikke tilstrækkelige oplysninger til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om borgers lidelse forventedes at være varig. Ankestyrelsen hjemviste derfor kommunens afgørelse til behandling efter bestemmelsen om hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ankestyrelsen bemærkede, at hvis kommunen ved en ny vurdering af sagen fastholdt, at borgers lidelse ikke var varig, skulle kommunen efter servicelovens regel om støtte til hjælpemidler til personer med midlertidigt nedsat funktionsevne træffe en afgørelse ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

 

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at fastslå, at kommunerne har pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering efter servicelovens regel om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, og at kommunerne dermed ikke kan beslutte, at bestemmelsen generelt ikke anvendes i kommunen.

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025

•    § 113 b om midlertidige hjælpemidler

Praksis

Følgende principmeddelelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

25-24: 

På baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 30. juni 2024 (offentliggjort som FOB 2024-19) ændrede Ankestyrelsen praksis i forhold til fortolkning af spørgsmålet om kommunernes forpligtelser efter servicelovens § 102, der også er formuleret som en ”kan”-bestemmelse. 

Af principmeddelelsen fremgår det bl.a., at kommunen skal behandle en ansøgning efter § 102 og tage stilling til, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen. I den konkrete sag skulle kommunen foretage en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats afhjalp behovet hos borgeren.
 
Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen ved afgørelsen af, om borgeren kan få den ansøgte hjælp, har foretaget den nødvendige konkrete, individuelle vurdering sammenholdt med det fastlagte serviceniveau.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14. december 2017

•    Pkt. 10-13 om hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med midlertidig funktionsnedsættelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på injektions- og testmateriale. X Kommune afgjorde sagen den 5. november 2024.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

  • X Kommune skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at X Kommune skal afgøre sagen på ny. 

Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. 

X Kommune skal, inden den igen afgør sagen, følge de retningslinjer, vi anviser i begrundelsen nedenfor. 

X Kommune kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om du opfylder betingelserne for støtte efter servicelovens regler. 

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at du har prednisolonudløst insulinkrævende diabetes, type 2.

Kommunen giver dig afslag på støtte til injektions- og testmateriale med den begrundelse, at din lidelse ikke er varig, da dit blodsukker med al sandsynlighed vil vende tilbage til normale værdier efter endt behandling med Prednisolon. 

Vi lægger vægt på, at der ikke er lægelige oplysninger i sagen om, hvorvidt din diabeteslidelse forventes at være varig, eller om lidelsen forventes at ophøre, når behandlingen med Prednisolon er afsluttet.

Det fremgår alene af sagens lægelige oplysninger, at behandlingen med Prednisolon forventes at skulle fortsætte 1-2 år, og at det er uvist, om dit behov for insulin vil fortsætte derefter, men at det klart er en mulighed. Du har hertil oplyst, at du har været i behandling med Prednisolon siden den 2. juli 2024, og at behandlingen er planlagt til at ophøre medio september 2025.

Vi bemærker, at det ikke er varigheden af dit insulinbehov, men varigheden af din diabeteslidelse, der er afgørende for, om du opfylder betingelsen om, at du skal have en varig funktionsnedsættelse.

Der er ingen lægelige oplysninger om, hvorvidt din diabeteslidelse forventes at være varig, eller om den forventes at ophøre, når behandlingen med Prednisolon er afsluttet.

Kommunen har desuden i genvurderingen anført, at kommunen ikke er forpligtet til at anvende servicelovens regler om midlertidige hjælpemidler, og at kommunen har besluttet generelt ikke at yde støtte efter denne bestemmelse.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen kan træffe afgørelse om midlertidig støtte efter servicelovens § 113 b ud fra en konkret og individuel vurdering af borgers behov. Pligten til at overveje hjælp efter bestemmelsen opstår, når kommunen modtager en ansøgning herom, eller når det i øvrigt er relevant at tage stilling efter bestemmelsen på baggrund af borgers forhold. Kommunen kan dermed ikke generelt undlade at tage stilling efter bestemmelsen eller give afslag alene med henvisning til, at det følger af kommunens generelle serviceniveau, at kommunen generelt ikke anvender bestemmelsen.

Vi henviser også til FOB 2024-19 og Ankestyrelsens principmeddelelse 25-24 om en lignende problemstilling i relation til servicelovens § 102.

Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal foretage en vurdering af, om du opfylder betingelserne for støtte til de ansøgte hjælpemidler efter servicelovens regler.

Til brug herfor skal kommunen indhente lægelige oplysninger om, hvorvidt din diabeteslidelse forventes at være varig, eller om den forventes at ophøre efter endt behandling med Prednisolon. 

På den baggrund skal kommunen tage stilling til, om du opfylder betingelserne for støtte til injektions- og testmateriale efter servicelovens regler.

Hvis kommunen fastholder, at din funktionsnedsættelse ikke er varig, skal kommunen tage stilling efter reglen om midlertidig støtte ud fra en konkret og individuel vurdering af dine behov. 

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering. 

Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, at du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Personkredsen omfatter borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt.

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for borgeren resten af livet.

Til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 
 
Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren, uanset om der søges om støtte til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af hjælpemidler, det vil sige såvel engangshjælpemidler som genbrugshjælpemidler. Da hjælpen ydes som naturalhjælp, finder fritvalgsordningen på hjælpemiddels-området ikke anvendelse.

Der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer (f.eks. sprøjter,
kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og
blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere og til
diabetikere, som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter
eller andet godkendt injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator
til administration af insulin, når injektion medfører meget svære
lokalreaktioner som komplikation.

Hjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den samlede
udgift.

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Vi henviser desuden til principperne i Ankestyrelsens principmeddelelse 25-24, hvor Ankestyrelsen fortolker servicelovens § 102 i lyset af FOB 2024-19 og på den baggrund vurderer, at kommunerne ikke generelt kan afvise at anvende bestemmelsen, der også er formuleret som en ”kan”-bestemmelse.

Det er kommunen, der har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Det er således også kommunen, der vurderer, hvilke sagsskridt der er nødvendige for, at en sag kan belyses tilstrækkeligt.

Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har

  • anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
  • indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
  • inddraget relevante og saglige hensyn, og
  • overholdt sagsbehandlingsreglerne. 

Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.

Dato for underskrift

8. juni 2026

Offentliggørelsesdato

9. juni 2026

Paragraf

§ 113 b 

Journalnummer

24-129310