Ankestyrelsens gennemgang af materiale fra Udenrigsministeriet vedrørende adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne

17-10-2024
Adoption Anbringelse Børn og unge

Indholdet af materialet fra Udenrigsministeriet omhandler primært udenrigspolitiske forhandlinger og møder relateret til forholdet mellem Sydkorea og Nordkorea.

Ankestyrelsen har efter anmodning fra Social- og Boligministeriet gennemgået materiale fra Udenrigsministeriet vedrørende adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne. 

Styrelsen vurderer efter gennemgangen af materialet, at materialet ikke giver anledning til en justering af konklusionerne i Ankestyrelsens undersøgelse om adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne.

Ankestyrelsen har desuden fundet, at de dokumenter i Udenrigsministeriets materiale, der omhandler adoptionsformidlingen, understøtter de beskrivelser af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark, der fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse ”Adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne”.

Gennemgangen af materialet fra Udenrigsministeriet er beskrevet i et notat til Social- og Boligministeriet. Du kan nedenfor læse notatet samt to notitser fra materialet fra Udenrigsministeriet.

Hent notatet

Notits om møde med præsidentrådgiver

Ambassadenotits